Friskoler får oprejsning på finansloven

Siden 2010 er de frie grundskolers statsstøtte blevet nedjusteret. Nu justerer regeringen op igen og afsætter ekstra penge

Med gårsdagens finanslovsaftale har de frie grundskoler fået en økonomisk håndsrækning forud for et 2016, som ellers tegnede særlig økonomisk problematisk. Her ses Taastrup Privatskole.
Med gårsdagens finanslovsaftale har de frie grundskoler fået en økonomisk håndsrækning forud for et 2016, som ellers tegnede særlig økonomisk problematisk. Her ses Taastrup Privatskole. . Foto: Liselotte Sabroe.

Med gårsdagens finanslovsaftale har de frie grundskoler fået en økonomisk håndsrækning forud for et 2016, som ellers tegnede særlig økonomisk problematisk. Parterne i forliget er på foranledning af Liberal Alliance blevet enige om at opjustere den såkaldte koblingsprocent til 73 procent, hvilket svarer til 120 millioner kroner i 2016.

Koblingsprocenten er et begreb, som dækker over, at friskolers og privatskolers statsstøtte udbetales i forhold til den enkelte elev som en afledt procent af, hvad en elev i folkeskolen koster. Gennem mange år var koblingsprocenten 75, men tilbage i 2010 indledte den daværende VK-regering en gradvis nedjustering af procenten til 74, 73, 72 og de seneste to år 71 procent af folkeskolens elevudgifter.

Beregningen foretages tre år bagud, så 2016-udgiftsniveauet bygger på, hvad skoleudgifterne har været i 2013. Dette var ekstra problematisk for friskolerne, fordi folkeskolen i 2013 havde den store lockout af lærerne, som varede en måned og således sparede de kommunale arbejdsgivere for en tolvtedel af den samlede lønudgift. Dette indebar ifølge Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, at friskolerne stod til - at modtage 1200 kroner mindre pr. elev alene på grund af lockouten.

”Vi er mange, der har forsøgt at skabe lydhørhed blandt partierne for, at 2016 tegnede til at blive et særlig vanskeligt år. Men som jeg har forstået det, er det ikke kun dette tab, vi bliver kompenseret for. Det store spørgsmål, som skal debatteres, er, hvad koblingsprocenten skal være på længere sigt. Liberal Alliance mener, den skal være 80 af hensyn til, at der er et reelt frit valg. Jeg er glad for dette års aftale, men tænker, at en tilbagevenden til 75 procent kan være det passende,” siger Peter Bendix Pedersen.

Forud for finanslovsforhandlingerne har friskolerne og deres bagland været aktive med at holde stormøder samt tage kontakt til medier og politikere for blandt andet at fremføre det argument, at støtte til friskoler også er støtte til udkanten uden for de store byer. Afgørende har det formentlig været, at et politisk parti mødte op til forhandlingerne med flere penge til friskoler som et direkte krav.

Dette var ikke tilfældet for folkehøjskolerne, som er ramt af den såkaldte grønthøsterbesparelse på to procent om året i fire år og frygter, at besparelsen vil få fatale konsekvenser i form af højskoleskolelukninger. De skoler har også været flittige og synlige i debatten, men manglede et politisk parti til at gå i brechen for sig.

Det samme gjorde de frie fagskoler. De opstod pr. 1. januar i år som en helt ny erhvervsrettet kostskoleform i Danmark, der skal ruste og motivere flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Bag konstruktionen stod et enigt folketing, men hele skoleformen hænger nu i en tynd tråd, erklærer Frie Fagskolers formand, Jette Rønne, som ser besparelserne som udtryk for, at det ikke er lykkedes at trænge igennem over for Christiansborg med skolernes rolle og bidrag til samfundet.

”Det ser jo ud til, at et snævert politisk flertal ikke længere ønsker at sikre erhvervsforberedende kostskoleforløb til alle de unge, der har behov for en anden vej til en ungdomsuddannelse. Det er meningsløst, at man vælger at trække gulvtæppet væk under os så kort tid efter, at vi har fået grønt lys af samtlige partier til at føre vores projekt ud i livet,” siger Jette Rønne, som tilføjer, at alle frie fagskoler nu bliver indkaldt til et krisemøde med henblik på at revurdere skoleformens fremtid:

”Vi skal bruge det næste stykke tid på at finde ud af, hvor vi har Christiansborg, og hvad skolernes mulighed for overlevelse er. Om det er ved at skoler lukker, skifter skoleform eller ved, at man politisk kan finde en løsning, der redder skoleformen fra at lukke, ved jeg ikke. Det skal vi nu forsøge at få et overblik over.”