Siden 1975 har kristendomskundskab været et almindeligt kundskabsmeddelende fag i folkeskolen. Kristen forkyndelse og dåbs-oplæring blev ved den lejlighed taget ud. Alligevel har folkeskoleloven stadig en paragraf, som giver forældre ret til at fritage deres børn fra kristendomskundskab. Og det har altid været en kristelig mærkesag, at denne paragraf bevares.
De seneste dage er debatten om fritagelsesbestemmelsen blusset op igen, efter at Det Konservative Folkepartis uddannelsesordfører, Brian Mikkelsen, har stillet forslag om at afskaffe den. Begrundelsen for forslaget er, at også børn med muslimsk baggrund skal pålægges at lære om kristendom, fordi det er en central del af dansk kultur.
Så sent som i april diskuterede Folketinget spørgsmålet, idet Dansk Folkeparti havde stillet lovforslag om præcis det samme. Ved den lejlighed fik partiet da også konservativ støtte. Venstre vil ikke umiddelbart tilslutte sig, idet partiet er bundet af at have indgået folkeskoleforlig med blandt andre regeringspartierne, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, og disse partier ønsker at bevare bestemmelsen.
I dag er striden en del af debatten om muslimers rolle i det danske samfund. Men da kristendomskundskab i 1975 ophørte med at være et forkyndende fag, var det Kristeligt Folkeparti, som spillede en hovedrolle for, at fritagelsesbestemmelsen blev bevaret. Og mange af de forældre, som i tiden derefter fik fritaget deres børn, var kristne, der ønskede at deres børn fortsat skulle have en forkyndende kristendomsundervisning.
Det fortæller Steffen Johannessen, lektor ved Institut for Pædagogisk Filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Tilbage i 1970´erne lavede han på Bornholm en undersøgelse af, hvem der fritog deres børn for kristendomskundskab.
- Det viste sig dengang, at en stor del af forældrene tilhørte den kirkelige højrefløj og var bange for, at det nye ikke-forkyndende fag skulle give et forvrænget billede af deres tro. Men det er ikke undersøgt, i hvilket omfang der stadig er forældre, der fritager deres børn med den begrundelse, siger Steffen Johannesen.
Et udvandet fag
Birgitte Kjær er lærer, næstformand i Kristent Pædagogisk Instituts bestyrelse og forfatter til bogen »Kristendomsfaget i folkeskolen«. Hun betoner, at under forberedelsen af den nye folkeskolelov i 1975 kom der en storm af henvendelser til Undervisningsministeriet med krav om at bevare fritagelsesparagraffen.
- En del af henvendelserne var fra kirkelige grupper, som selv ønskede at benytte sig af paragraffen. Der var mange kristne mennesker, som var skeptiske over for det nye fag, som ifølge en redegørelse fra Kristendomsundervisningskommissionen i 1971 skulle gøres til et helt neutralt fag, fortæller hun.
Selv om der således var kristelige kredse, som selv ønskede at benytte paragraffen, var det dog idealet om religionsfrihed, som fik Kristeligt Folkeparti til at gå forrest i kampen for at bevare fritagelsesbestemmelsen.
- Vi mente, at faget fortsat burde være forkyndende. Men uanset om det forblev forkyndende eller ej, var vores synspunkt, at man skulle kunne fritages for kristendomskundskab, betoner Inge Krogh, som i 1970´erne var et fremtrædende folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti.
- Vores motiv var, at vi anerkendte retten til at have en anden religion. Vi ville ikke bevare fritagelsesbestemmelsen for kristnes skyld. Selv om faget ikke er forkyndende, så giver det dog noget at lære noget om bibelen og om kristendom, understreger Inge Krogh, som dog mener, at det kristne element i faget i dag er »så udvandet, at det er et rent kulturfag«.
Tradition for frihed
Retten til at blive fritaget fra kristendomskundskab i skolen blev indført helt tilbage i 1856. Det var få år efter, at vi havde fået vores grundlov. Ifølge Henrik Tauber, specialkonsulent i Undervisningsministeriet, har denne næsten 150-årige tradition betydning for, at Folketingets flertal fortsat vil bevare bestemmelsen.
- Dengang tvangsdøbte man jøder. Denne form for tvang på det religiøse område brød Grundtvig sig ikke om. Derfor fik vi en tradition for frihed på området, som er levet videre, selv om det i dag mere er muslimer end jøder, der er til debat, siger Henrik Tauber.
Birgitte Kjær påpeger imidlertid, at indtil 1937 gjaldt fritagelsesbestemmelsen kun for personer, som ikke var medlemmer af folkekirken. Folkeskolen stod for børnenes dåbsoplæring, som man forventede, at folkekirkemedlemmer fulgte. Mellem 1937 og 1975 var faget forkyndende, men helt valgfrit.
- Tidligere var det kun en lille gruppe af jøder og Jehovas Vidner, der blev fritaget. Dengang var der ikke behov for at tale om integration af en større gruppe, som der er med muslimerne i dag. I dag vinder synspunktet frem, at muslimer dog må vide noget om den kristendom, som udgør en stor del af den danske kulturarv, siger Birgitte Kjær.
En af undervisningsminister Margrethe Vestagers (R) hovedbegrundelser for at bevare fritagelsesbestemmelsen er imidlertid, at det vil være på kant med de internationale menneskerettigheder at påbyde mennesker med en anden tro at blive undervist i kristendom. Også selv om faget er ikke-forkyndende, og selv om den seneste folkeskolelov fra 1993 indskærper, at andre religioner skal inddrages i undervisningen.
- Hvis fritagelsesbestemmelsen falder væk, så er jeg overbevist om, at vi får en sag for menneskerettighedsdomstolen. Og muligvis vil det være kristne, som anlæg- ger sagen, siger Steffen Johannessen.