Under tirsdagens landskamp i Parken lød der på et tidspunkt et brag så højt, at chefpsykolog i Falck Healthcare Annette Gaard kunne høre det fra sit hjem ikke langt derfra. Tidligere ville hun måske ikke bemærke det eller bare tænke, at det var fyrværkeri. Men denne tirsdag var hendes første tanke, at det kunne være terror.
Oplevelsen illustrerer ifølge Annette Gaard, hvordan frygten for terror er kommet til at fylde mere hos danskerne.
”Vi har altid set Danmark som et lille smørhul uden krig, naturkatastrofer og hungersnød. Nu ved vi, at vi kan være et mål for terror, og vi lever derfor med en anden bevågenhed. Vi blev chokerede, da terrorangrebet i Paris fandt sted i fredags, men vi er ikke overraskede over, at det kunne ske, og vi kunne sagtens forestille os, at det kunne være sket i Danmark.”
De seneste år er terrortruslen rykket tættere end nogensinde før på danskerne med angreb inden for Europa og i København tidligere på året. Samtidig bliver vi ifølge Annette Gaard oftere mindet om risikoen for, at det kan ske, med for eksempel sikkerhedstjek i lufthavnen eller bevæbnede vagter i gadebilledet. Men modsat tidligere tager vi risikoen for terror mindre tungt i dag, siger hun.
”Mennesket er meget tilpasningsdygtigt, og vi har opnået en robusthed, hvor vi godt kan leve et hverdagsliv, selvom der nu er nye manifestationer i bybilledet såsom betjente med maskingeværer, der forstyrrer vores billede af Danmark som et fredeligt land. Til gengæld kan frygten for terror påvirke vores medmenneskelige relationer. Vi kan være mere tilbøjelige til at opfatte folk ud fra et fjendebillede fremfor et vennebillede. Det er vigtigt at finde en balance, for hvis vi går rundt og er bange for hinanden, så har terroristerne vundet.”
Udviklingschef og psykolog på Psykoterapeutisk Center Stolpegård Rikke Høgsted peger også på, at danskerne i dag har tilpasset sig truslen om terror.
”Vi har efterhånden drøftet det så meget med hinanden, at vi har fået nogle gode måder at forholde os til truslen på. Langt de fleste finder et nyt leje og en ny normal i den virkelighed, vi lever i, hvilket kan gå overraskende hurtigt for de fleste. Folk myldrer stadig til stadion og i tivoli, men samtidig er vi mere bevidste om, hvordan et angreb skal håndteres med øget sikkerhed og overvågning.”
På sigt kan danskernes gode liv dog påvirkes, hvis terrorangreb finder sted oftere og oftere, siger professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet Bent Greve, der forsker i danskernes lykke.
”Det er helt centralt for vores lykkeniveau, at vi er trygge og har tillid til vores medmennesker. Når der sker et terrorangreb, vil det ofte påvirke lykkeniveauet negativt i en kort periode, hvorefter man vender tilbage til det gamle niveau. Men ser vi på lande, hvor truslen om terror er mere permanent, så er lykkeniveauet lavt, og derfor vil flere angreb kunne påvirke danskerne.”
Noget kan dog også pege på, at danskerne kan få noget positivt ud af den større terrortrussel, siger psykolog og direktør for Center for Beredskabspsykologi, Henrik Lyng.
”Personligt mener jeg, at danskernes risikobevidsthed er underprioriteret og godt kunne trænge til et lille ryk. Vi har alt for længe været alt for naive, som når vi ikke tager evakueringer eller sirener alvorligt. Men med terrortruslerne er vores angstniveau ændret, og vi er blevet mere opmærksomme. Hvis vi ser en kuffert uden ejer i et tog eller på en banegård, så reagerer vi i dag. På den måde er frygten blevet vores ven, fordi den har hjulpet os til at turde handle på det, vi finder mistænksomt,” siger han og tilføjer, at vi dog skal passe på ikke at lade truslen påvirke vores adfærd for meget.
”Hvis vi lever i konstant mistro, vil vi ikke kunne passe vores arbejde eller tale med vores naboer. Det bliver en stor opgave at finde en balance i fremtiden.”
