Patienter skal behandles ens og bedst muligt, og deres personlige oplysninger skal beskyttes.
De regler er en del af det lægeløfte, som nyuddannede læger skal love at følge, før de overhovedet får lov at arbejde som læger. I morgen er det 200 år siden, at lægeløftet blev indført i Danmark, hvor det siden har fået status som et etisk adfærdskodeks.
Men hvad siger løftet om, hvordan læger skal håndtere oplysninger om patienters risiko for bestemte sygdomme, eller hvor langt man skal gå med behandlinger i den sidste tid? Disse og andre nye etiske problemstillinger har løftet i sin nuværende form svært ved at hjælpe læger med at håndtere, mener vicedirektør på Hvidovre Hospital og speciallæge i anæstesiologi, Torben Mogensen.
”Det er et 200 år gammelt løfte, og tingene har ændret sig ganske betydeligt siden 1815. Dengang var lægestanden en lukket kreds, der ikke havde ret meget at byde på, for man vidste ikke, hvad sygdomme skyldtes og havde ikke den rette teknologi. I dag kan vi meget mere. Vi kan kurere patienter og ligefrem forudsige alvorlige sygdomme. De problemstillinger, der følger med den nye teknologi, får vi ikke hjælp til i løftet. Derfor tror jeg, man ville kunne få noget ud af at ændre det,” siger han og tilføjer, at også aktiv dødshjælp er anderledes at debattere i dag end for 200 år siden.
”I løftet står der, at man ikke må gøre skade, men fordi vi kan mere i dag, er det mindre klart, hvornår man gør skade, og hvornår man lindrer. Jeg synes, det er godt, vi har lægeløftet, men ønsker vi et andet budskab end at behandle patienter lige og ikke gøre skade, så er en udvidelse nødvendig.”
Ifølge tidligere overlæge Poul Jaszczak, der er medlem af Det Etiske Råd, vil lægeløftet komme under stigende pres i fremtiden.
”Det vil konstant være under pres, fordi vi i samfundet gør op med de ting, der var grundlag for det. Det gælder eksempelvis værdighedsbegrebet og retten til at lade nogle tage deres eget liv. Udover spørgsmålet om aktiv dødshjælp er der to områder, hvor jeg mener, lægeløftet kan og konstant vil blive udsat for pres. Det gælder prioriteringsdiskussionen, hvor vi skal tage stilling til, om nogen skal fravælges eller skubbes til side for at få råd til at hjælpe andre, og det gælder diskussionen om data, som vi kan meget mere med i dag, og hvor vi har set eksempler på, at oplysninger er blevet gemt i systemer og er endt i de forkerte hænder,” siger han og tilføjer, at han dog finder en løbende diskussion af lægeløftets indhold bedre end en revidering af det.
Praktiserende læge og tidligere formand for Kristelig Lægeforening Hans Holmsgaard så gerne, at man i løftet tydeliggjorde pligten til at hjælpe alle uanset stand.
”Der er rigtig mange etiske udfordringer i vores fag. En væsentlig en er, at der kommer flere privathospitaler, hvor patienter med en sundhedsforsikring behandles før patienter uden forsikring, og at vores samfund bevæger sig mere i retning af et stort skel mellem de produktive og ikke-produktive. Det kunne derfor godt udpensles mere tydeligt i løftet, at alle er lige meget værd og skal have den samme behandling.”
Formand for Lægeforeningens etiske udvalg Lise Møller mener godt, de nye etiske problemstillinger kan passe under lægeløftet, og lektor og overlæge på Aarhus Universitetshospital Mogens Skadborg mener, man skal passe på med at revidere lægeløftet.
”Spørgsmålet er, hvor tit løftet så skal ændres. Skal det være én gang om året eller én gang om ugen? Det kan blive svært at håndtere. Jeg synes, det er vigtigt, at vi hele tiden har lægeløftet til diskussion, da det konstant kræver nyfortolkning. Men at det nu kan fejre 200-årsdag, viser, at det i sin nuværende form har en vis overlevelseskraft.”