Generationen der påtog sig hele skylden

Ensomhed, lavt selvværd og lige lovlig høje ambitioner på egne vegne kastede 21-årige Louise Rasmussen ud i fem år med først spisevægring, siden overspisning. I dag føler hun, at hun er blevet bedre til at styre sin spiseforstyrrelse frem for at lade den styre sit liv. --

Ensomhed, lavt selvværd og lige lovlig høje ambitioner på egne vegne kastede 21-årige Louise Rasmussen ud i fem år med først spisevægring, siden overspisning. I dag føler hun, at hun er blevet bedre til at styre sin spiseforstyrrelse frem for at lade den styre sit liv. -- Foto: Lars K. Mikkelsen. / Scanpix

Unge har altid stræbt efter at fremstå smukke og succesrige, men nutidens 15-24-årige er de hidtil mest perfektionistiske. Skuffes de høje forventninger, er selvskadende adfærd en tidstypisk reaktion

Engang i efteråret 2004 talte Louise Rasmussen – en dygtig og ambitiøs, men også ensom og usikker håndboldpige fra Odense – med sin træner. Hun fik at vide, at hvis hun tabte et par kilo, kunne hun komme på divisionsholdet. I løbet af godt to år tabte hun ikke bare et par, men 50 kilo. Det, som begyndte som en slankekur, var blevet til spiseforstyrrelsen anoreksi.

– Lige siden jeg blev født, havde jeg været stor. Nu tænkte jeg, at hvis jeg tabte mig lidt, ville jeg få de venner, den kæreste og den plads på holdet, jeg ikke havde, men som jeg ønskede mig. Desværre gik det grassat, fortæller Louise Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Kropsidealer presser unges selvværd

Inden slankekuren begyndte, vejede hun 98 kilo. I begyndelsen af 2007 var hun nede på 46. Da havde hun blandt andet oplevet at blive tvangsindlagt og få sondemad på grund af sin spisevægring. Det lykkedes hende at få bugt med sin anoreksi, men straks efter tog tvangsoverspisning over. Med det resultat, at Louise Rasmussen tog alle kiloene på igen og mere til.

I dag er hun 21 år og gymnasieelev i 3.g. Hun har været igennem et langt behandlingsforløb og føler, at hun har fået mere kontrol over sin spisning. Så meget, at hun i dag kan begynde at tænke over, hvorfor hun – ligesom et meget stort antal af sine jævnaldrende – har haft så lavt selvværd og reageret så voldsomt imod sig selv.

– Jeg har altid været perfektionist med rigtig stort P. Når jeg begynder på noget, giver jeg mig selv fuldt ud. Samtidig er jeg blevet mobbet i skolen og har altid følt, at jeg ikke rigtig passede ind nogen steder. Og jeg har oplevet, at mine forældre bedre kunne lide min storesøster end mig, fortæller hun.

Hun tilføjer, at forældrene flere gange har forsikret, at det ikke er tilfældet. Men det ændrer ikke ved, at datteren har manglet anerkendelse og nogen at tale om med om problemerne. Men Louise Rasmussen har aldrig haft lyst til at give forældrene skylden for det hele og gennemføre det store ungdomsoprør. Hun tænker heller ikke på at afreagere på klasssekammeraterne, håndboldtræneren eller samfundet i al almindelighed.

– Jeg har altid haft svært ved at gøre andre kede af det. Derfor hænger det på mig det hele, siger hun og tilføjer:

– Et eller andet sted er det for let at sige, at det er de andres skyld.

Ifølge Jens Christian Nielsen, lektor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på DPU Aarhus Universitet, er det lige netop kendetegnende for de unge, som i dag er mellem 15 og 24 år, at ambitionerne er helt i top, og at de unge selv påtager sig enhver skyld for de problemer, som måtte opstå.

– Går vi bare en generation tilbage, var det i 1980?erne udbredt at sige, at det var samfundets skyld, hvis man var arbejdsløs. Det anser de unge ikke længere for holdbart, heller ikke nu, hvor krisen og arbejdsløsheden er vendt tilbage, siger Jens Christian Nielsen, som sammen med en række kolleger arbejder på et stort forskningsprojekt, "Når det er svært at være ung i Danmark".

Han påpeger, at såvel denne aktuelle danske forskning som en tidligere svensk undersøgelse tegner et billede af en ungdomsgeneration, som på den ene side fokuserer meget stærkt på, at man bør være udadvendt. Man skal kunne demonstrere social succes og kontrol over både krop og karriere. Til gengæld er reaktionen på skuffelser og nederlag mere indadvendt end før.

Derfor har vi en generation, som er mindre oprørsk, voldsom og kriminel end tidligere, men til gengæld er i større risiko for depressioner, spiseforstyrrelser og andre former for selvskadende adfærd, for eksempel cutting, hvor den unge skærer i sig selv.

– Det er meget, meget vigtigt for unge at indgå i et fællesskab, men i bedømmelsen af sig selv fokuserer de kun på deres eget individ. Et meget stort problem er, at de voksne, som skulle hjælpe de unge, gør det samme. De ser ikke på, hvordan den unge fungerer socialt, men betragter dem som individuelle tilfælde af spiseforstyrrelse eller cutting, siger Jens Christian Nielsen, som mener, at forældre, lærere og pædagoger bør være meget mere opmærksomme over for de unge, som er stille og ikke gør meget væsen af sig.

Han bakkes op af Ida Koch, ungdomspsykolog i Den Gule Flyver på Nørrebro, forfatter samt tidligere rådgiver for unge i DR-radioprogrammet Tværs. Hun har netop sammen med Jens Christian Nielsen og en række andre eksperter udgivet håndbogen "Den svære ungdom", som er fyldt med information til voksne om, hvordan nutidens ungdomsproblemer ser ud og bør håndteres. Hendes billede på den tidstypiske unge er den flittige gymnasiepige, som får høje karakterer og lykkes med meget, men er så stor en perfektionist, at det alligevel aldrig er godt nok.

– Vi har altid haft nogle unge, som blev omtalt som "de stille piger" eller "de diskrete problembærere", som jeg kalder dem. Men vi ser flere af dem i dag, og det mener jeg skal ses i sammenhæng med moderniteten, siger hun og uddyber:

– Vi lever i en individualistisk tid, hvor det er den enkeltes ansvar at skabe sin egen identitet, sit eget livsprojekt. Samtidig ser vi en mangfoldighed og en foranderlighed i samfundet, som går så hurtigt, at det også for os voksne virker ubegribeligt. Det skaber hos mange sårbare unge en indre kaos-følelse. For at dulme stress, angst og opgivenhed vælger mange at skære sig selv eller udvikle en spiseforstyrrelse som et forsøg på dog at kontrollere noget i livet eller aflede smerten.

Mette Fløjborg er rådgivningskoordinator i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Hun er enig i, at der i tiden er en meget stærk optagethed af, at enhver er sin egen lykkes smed. Samtidig er børn helt ned i 6. klasse ekstremt optagede af krop og sundhed. Og endelig ser hun en tendens til, at unges relationer bliver mere overfladiske.

– Venskaber er stadig kolossalt vigtige, men jeg har indtryk af, at færre har nogle få hjerteveninder, som de kan føre lange, dybtgående snakke om problemer med. I stedet har de mere overfladiske Facebook-venner, som godt kan spørge: "Hvordan går det?", men hvor alle forventer, at svaret lyder: "Godt", siger hun.

Dermed ser pigers indbyrdes relationer ud til at ligne drenges mere, idet de er mere overfladiske og knyttet til en fælles aktivitet. Og sideløbende med, at kontakten for begge køns vedkommende er udadvendt og overfladisk, kommer der flere indadreagerende drenge.

– Men selvom piger og drenge ligner hinanden mere, er 9 ud af 10 unge med spiseforstyrrelser eller selvskade stadig piger. Der er stadig en tendens til, at pigerne har en hård indre kritiker, som de lytter mere til, end drengene gør, siger Mette Fløjborg.

Det er forår. I sin ungdomsbolig i Odense går Louise Rasmussen og glæder sig til, at hun efter studentereksamen og sommerferien – om alt går vel – skal begynde på medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Såvel perfektionismen som spiseforstyrrelsen har hun fået meget bedre styr på, selvom hun fortsat har "dage, hvor jeg har lyst til at grave mig ned under gulvtæppet":

– Jeg var 10 år, da jeg første gang sagde, at jeg vil være læge, når jeg bliver stor. Jeg har taget biologi på højniveau, og jeg synes, menneskekroppen er en så ufatteligt spændende organisme, at jeg gerne vil lære endnu mere om den. Desuden er jeg optaget af at kunne hjælpe andre. Men jeg har ikke lyst til at arbejde inden for det psykiatriske system. Det kender jeg det lidt for godt til.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Morten Mikkelsen

Født 1967. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1991. BA i historie og dansk 1998. Ansat på Kristeligt Dagblad 1998.Stofområder: Uddannelse, dannelse, forskning, historie, sprog og medier.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Første Verdenskrig

kr. 25,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol. 1.

kr. 799,00 Køb

BEIJING LOVE STORY

kr. 299,00 Køb

SKYGGELIV

kr. 199,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.