Gentest kan blive nationalt tilbud til gravide

Modsat ved en moderkagebiopsi risikerer den gravide ikke abort med NIPT-testen. Modelfoto. Iris

Interessen for den genetiske NIPT-test til gravide er stor, og Sundhedsstyrelsen bakker nu op om at indføre tilbuddet i hele landet. Men på sigt bliver det svært at begrænse den viden, testen kan give om fostret, advarer iagttager

En ny og omdiskuteret fosterscreeningsmetode kan snart blive et tilbud for kvinder i hele landet. Den genetiske NIPT-test, som sidste efterår blev indført på sygehuse i Aarhus, Hvidovre og København og også tilbydes i Aalborg og Roskilde, møder nemlig for første gang opbakning fra Sundhedsstyrelsen.

Testen består af en blodprøve af moderkagens dna og bruges til at undersøge gravide, som vurderes at have en høj eller middel risiko for at føde et barn med Downs Syndrom. Modsat ved en moderkagebiopsi risikerer den gravide ikke abort med NIPT.

Derudover vil testen på sigt kunne udvikles til at undersøge langt flere sygdomme som risikoen for at udvikle skizofreni eller kræft senere i livet, og derfor har brugen af den tidligere været til debat.

De tre sygehuse, der i efteråret indførte NIPT, har alle oplevet stor interesse for testen. På Aarhus Universitetshospital får cirka 50 kvinder om måneden testen, siger overlæge Olav Bjørn Petersen.

”Det betyder, at de fleste af de kvinder, der får tilbuddet, takker ja. Mange er glade for muligheden, og vores hidtidige erfaringer er, at det ikke nødvendigvis medfører, at flere vælger abort. Flere har sagt, at det er rart at få en afklaring, så de kan forberede sig på, at barnet har en kromosomsygdom.”

I 2014 afviste Sundhedsstyrelsen at gøre NIPT til et nationalt tilbud, da det havde for høje økonomiske omkostninger. Men siden efteråret har styrelsen fulgt indførelsen på de tre sygehuse, og de har nu indstillet forslaget til Sundhedsministeriet, fortæller overlæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot.

”Det er en god undersøgelse, og da den allerede bruges, vil vi gerne skabe et ensartet tilbud i hele landet med fælles retningslinjer,” siger hun og tilføjer, at styrelsen dog også er opmærksom på de etiske problemstillinger, testen kan medføre.

”Den teknologiske udvikling går stærkt, og inden for en årrække vil vi kunne se mange flere ting helt ned på et genetisk niveau. Derfor er vi indstillede på, at vi inden for en overskuelig tidshorisont skal kigge grundigt på de etiske aspekter. Vi skal have en samfundsmæssig diskussion, om hvad vi ønsker og ikke ønsker at screene for. En ting er at finde ud af, at barnet har en sygdom eller en misdannelse, noget andet er, om man skal forudsige risikoen for sygdomme senere i livet. Men i første omgang skal man kun kunne screene for de samme kromosomafvigelser, som vi hidtil har undersøgt for. De andre spørgsmål tager vi senere.”

Overlæge på Hvidovre Hospital Finn Stener Jørgensen mener også, det giver mest mening at tage de etiske spørgsmål, efterhånden som de bliver aktuelle.

”Videnskabeligt er det vist, at man med NIPT kan lave en undersøgelse af hele genomet på et foster og dermed også udtale sig om forskellige sygdomsdispositioner, men det er slet ikke realistisk for alle lige nu,” siger han og tilføjer, at man dog allerede nu skal være opmærksom på den etiske problemstilling, at man med en NIPT-test kan risikere at finde kromosomfejl hos moderen, som hun endnu ikke selv kender til.

Selvom Sundhedsstyrelsen ikke ønsker, at testen skal bruges til at opdage for mange sygdomme, vil dette være svært at undgå, advarer journalist og forfatter Klavs Birkholm, som er tidligere medlem af Det Etiske Råd og har fulgt udviklingen af NIPT tæt.

”Når først teknologien er indført, kan Sundhedsstyrelsen ikke styre udviklingen i, hvad man på sygehusene må og ikke må kigge efter. For skal styrelsen have lov til at bestemme, hvis nu den gravide ønsker at høre om andet, testen kan vise? Problemet er, at når teknologien er der, så bliver det meget svært at sætte begrænsninger på, hvad den enkelte kan bruge den til.”

Ifølge formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo er det vigtigt, at man etisk set formidler tilbuddet om NIPT ordentligt.

”Informationen skal være mere grundig og sikre, at det at kunne få et barn med Downs Syndrom ikke bliver et skræmmebillede. Testen må ikke være retningsgivende. Familien skal vide, det er deres valg og forstå den information, de får.”

Mest væsentligt synes hun dog det er, at regeringen finder pengene til at finansiere NIPT, før den indføres. Ellers bliver det dyrt for regionerne.

Mange er glade for muligheden, og vores hidtidige erfaringer er, at det ikke nødvendigvis medfører, at flere vælger abort
Olav Bjørn Petersen

kommentarer

Du skal have en Facebook-profil for at kunne kommentere denne artikel. Husk at brud på debatreglerne kan medføre, at dine kommentarer bliver fjernet, og din profil udelukkes fra debatten. Læs mere om retningslinjerne for vores debat her.