Ghettoprædikat kan snart være fortid

Gellerup Parken i Brabrand i Århus. Boligblokke der måske skal sælges.

Begrebet ghetto om belastede boligområder står til at blive strøget fra den såkaldte ghettoliste, som Lars Løkke Rasmussen (V) introducerede i 2010. Måske er selve listen også snart fortid. Foto: Martin Dam Kristensen Denmark / Scanpix

relevante temaer

Begrebet ghetto om belastede boligområder står til at blive strøget fra den såkaldte ghettoliste, som Lars Løkke Rasmussen (V) introducerede i 2010. Måske er selve listen også snart fortid

Belastede boligområder som Gellerup i Aarhus, Vollsmose i Odense og Tingbjerg i København samt 25 andre kan snart sige sig fri for at være ghettoer.

I hvert fald hvis det står til boligordførerne for de tre regeringspartier. Kristeligt Dagblad erfarer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at regeringspartierne i begyndelsen af marts vil drøfte fremtiden for landets udsatte boligområder, og her ser det stærkt omdiskuterede ghettoprædikat ud til at ryge i den politiske skraldespand muligvis sammen med listeopgørelsen.

LÆS OGSÅ: Regeringen lover at gøre op med ghettoerne

De her områder har problemer nok i forvejen, så vores retorik skal tale områderne op i stedet for at stemple dem som ghettoer. Jeg har ingen stålsat holdning til, om der skal være en liste eller ej, men hvis organisationerne ikke synes det og i stedet vil stille andre kriterier op for hjælp til områderne, så fint med mig, siger Özlem Cekic, social- og boligordfører for SF.

De Radikales boligordfører, Liv Holm Andersen, er enig:

Vi ønsker ikke at bruge ghettobegrebet, for det er efterhånden så belastet, at ordet skaber negative associationer. Det er udvalgte boligområder, for de er udvalgt til en særlig social indsats.

Listen overlandets belastede boligområder blev lanceret af forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved Folketingets åbning den 5. oktober 2010. I den forbindelse fik boligområderne prædikater som stenørkener og huller i danmarkskortet, og fra Løkke lød det:

Når brandmænd kun kan komme ind og udføre deres arbejde under politibeskyttelse. Når chikane og kriminalitet er trådt i stedet for respekt. Når parallelle retssystemer vokser frem. Så er værdier som tillid, frihed og ansvar ikke-eksisterende. Det skal vi gøre op med.

Siden har Socialministeriet løbende opdateret listen. Pr. den 1. oktober optræder 28 boligområder på listen, og ifølge Jesper Nygård, direktør for boligselskabet KAB, er en afskaffelse af ghettobegrebet presserende.

For mig har det været helt uforståeligt, at det ikke var indlysende logik, at vi, der lejer boligerne ud, har en helt umulig opgave, når en minister med stjerner på skuldrene taler rigtig skidt om områderne. Når man taler om ghettoer, bliver det en selvopfyldende profeti.

I øjeblikket afgør tre kriterier, om et boligområde havner på listen: andelen af arbejdsløse, lovbrydere og indvandrere. Jesper Nygård vil kassere de to sidste kriterier, for boligselskaberne må hverken screene for etnicitet eller bede om straffeattester. SFs Özlem Cekic er parat til at ændre kriterierne.

Socialdemokraternes boligordfører, Jan Johansen, vil også have nye kriterier og vil under alle omstændigheder af med ghettobegrebet.

Jeg vil helst ikke kalde det en ghettoliste, for ghetto giver negative associationer, og om der overhovedet skal være en decideret liste, er jeg lidt kold over for. Men på en eller anden måde skal vi have noget at skele til i forhold til at måle boligområderne.

Jon Gehlert

Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i juni 2010 og efterfølgende ansat ved avisens Aarhus-redaktion. Fra februar 2012 ansat ved avisens indlandsredaktion i København med hovedansvar for socialstof. Født 1984.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

Barenboim i Berlin, Luther i Wittenberg

kr. 6.195,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD

kr. 249,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.