I år er det 100 år siden, at Danmark solgte Dansk Vestindien til USA. Den anledning benyttede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale til at kalde den danske kolonitid for et ”grusomt kapitel i vores historie”. Men giver det mening, at Danmark mange år efter skal sige undskyld til efterkommerne af slaverne på Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix?
Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti:
Hvorfor giver det ikke mening, at Danmark undskylder slaveriet i Dansk Vestindien?
Jeg tillader mig at citere den tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R), som i 1998 sagde, at han ”ikke kan se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri”. Det giver nemlig ingen mening at sige undskyld til folk, som er født som frie mennesker. I øvrigt ville jeg ikke ane, hvem jeg skulle sige undskyld til.
Men der er jo tale om en officiel undskyldning fra staten Danmark og ikke enkeltpersoner?
Hvem er det så, at staten skal sige undskyld til? Dem som er født som frie mennesker i et af verdens frieste lande? Jeg synes, at statsministeren sagde det fint. Han slog fast, at det er et kapitel i Danmarks historie, som var skamfuldt. Vi bør lære vores børn og unge om, hvad der skete, og at slavehandlen var både slem og forfærdelig for de mennesker, der oplevede den. Det er den altså ikke for de mennesker, som er født syv eller otte generationer senere.
Et flertal af danskerne, 49 procent, mener, at Danmark bør give en officiel undskyldning. Hvad tænker du om det?
Jeg tror ærlig talt ikke, at de har tænkt det ordentligt igennem. For så ville de vide, at der ikke er nogen at sige undskyld til. På De Vestindiske Øer er der i dag folk fra blandt andet Danmark, Ghana, Storbritannien og USA i et sammensurium. Derfor er det helt surrealistisk, at vi skulle sige undskyld. Hvis man skal være lidt kynisk, er det nok bedre at vokse op som et frit og selvstændigt menneske i USA, end det er at vokse op i Ghana eller Nigeria.
Er du principielt imod, at stater har et moralsk ansvar, eller afhænger det af omstændighederne?
Staten kan sagtens have et stort moralsk ansvar. Det havde den eksempelvis over for drengene fra Godhavn, thuleboerne, og da nogle havnede som grøntsager, fordi de havde fået det hvide snit. I disse tilfælde skal staten tage ansvar, men ikke så mange år efter. Det havde dog absolut været på sin plads med en uforbeholden undskyldning fra politikerne dengang, fordi staten profiterede på slaveriet.
Sune Lægaard, lektor i filosofi på Roskilde Universitet:
Hvorfor giver det mening, at Danmark undskylder slaveriet i Dansk Vestindien?
Man hører ofte argumentet, at man ikke kan undskylde for noget, man ikke selv har gjort. Her er der dog ikke tale om enkeltpersoner, som skal undskylde for andres opførsel. Men derimod politiske repræsentanter for den danske stat, der skal undskylde for noget, som staten tidligere har været involveret i. Det kan godt være, at vi dengang var et enevælde og i dag er et demokrati, men der er en kontinuitet, som gør, at en undskyldning giver mening.
Er der ikke en risiko for, at en undskyldning medfører et krav om økonomisk erstatning?
Jeg tror helt afgjort, at det er grunden til, at mange ikke er interesseret i at give en officiel undskyldning. Hvis man gør det, øger man sandsynligheden for, at der bliver rejst krav om erstatning. Når man først har påtaget sig det moralske ansvar, kan det være sværere at afvise et juridisk ansvar. Hvis vi erkender skylden for slaveriet, hvorfor skal vi så ikke også yde en kompensation, kan man spørge. En undskyldning er måske passende, fordi ingen kan vide, hvordan de personer, som i givet fald skulle have materiel kompensation, ellers ville have været stillet.
Den forurettede part er død i dag. Hvorfor skal de nulevende efterkommere have en undskyldning?
Fordi man sagtens kan være stillet dårligere på grund af noget, der er sket tidligere. Man kan så diskutere, om det er tilfældet med folk i Vestindien. Hvis man ser på sorte i USA, så hænger nogle af deres problemer i dag sammen med, at der tidligere har været slaveri. Ingen danskere er for alvor uenige i, at slaveri er forkasteligt, og at det har præget samfundet på De Vestindiske Øer. Hvis den danske stat har et ansvar for slaveriet, kan den også have et ansvar for, at visse efterkommere er dårligere stillet i dag.
Er der ikke mange ting, man bør tage afstand fra og sige undskyld for, hvis man skal vurdere fortiden efter nutidens målestok?
Jo, det er klart, at det medfører en række spørgsmål. Men man skal forstå, at en undskyldning blot er en symbolsk handling, som kan gøre en forskel for en masse mennesker, som er efterkommere af slaver. En undskyldning kan også være en fordel for danskerne, fordi vi vil blive nødt til at forholde os mere til vores egen fortid. Det kan være en del af en proces, hvor vi bliver mere afklarede med os selv, og hvor vi kommer fra. Det var sådan set det, statsministeren lagde op til i sin nytårstale. Han udelod bare, at det fortidige slaveri ikke kun er relevant for os at forholde os til, men også spiller en rolle for efterkommerne af slaverne.
