Når Europarådet i dag indleder en stor international konference i Portugals hovedstad, Lissabon, om global undervisning, indgår et samarbejde mellem 12 danske gymnasier som et af konferencens eksempler i verdensklasse på en undervisning, der giver indsigt, samarbejde og solidaritet på tværs af lande og verdensdele. Men denne hæder til projektet Globale Gymnasier ændrer ikke ved, at den internationale dimension generelt bliver forsømt i det danske uddannelsessystem.
Sådan lyder vurderingen fra en række eksperter og debattører. Den skarpeste kritik kommer fra Sonja Salminen, antropolog og projektleder ved Oplysningscenter om den 3. Verden.
LÆS OGSÅ: Gymnasie-elever bliver kloge på verden
Alt det arbejde, som er blevet udført på internationalt plan, blandt andet i Europarådet, for at fremme global undervisning, er i årevis blevet ignoreret af skiftende regeringer. I Anders Fogh Rasmussens regeringstid blev der talt meget om den internationale dimension, men kun i sammenhæng med at sikre Danmarks konkurrenceevne. Hele den del af global undervisning, som handler om at hjælpe andre og agere som verdensborger, har manglet, siger hun.
Hun bakkes delvist op af Anne Mette W. Nielsen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, som arbejder på en afhandling om Globale Gymnasier.
LÆS OGSÅ: Dansk uddannelses-eksport skal ud i overhalingsbanen
Problemet er, at når vi har talt om skole og globalisering, siger alle konkurrenceevne og PISA-test. Det har fået den nye minister til at formulere et modtræk, der hedder Ny Nordisk Skole. Men derved risikerer vi at ramme ved siden af de dimensioner af global undervisning, som Lissabon-konferencen indrammer, nemlig at undervisning får helt nye og anderledes potentialer, når skoler skal arbejde på tværs af nationer og kulturer, siger Anne Mette W. Nielsen.
Det er imidlertid ikke sikkert, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) med sit Ny Nordisk Skole-initiativ vil fortsætte den hidtidige linje. Et længe ventet faghæfte fra Undervisningsministeriet om internationalisering skulle være på vej, og der er grund til at antage, at regeringens bebudede folkeskolereform vil rumme tiltag i retning af internationalisering, eftersom ministerens parti i 2010 som oppositionsparti stillede forslag herom i Folketinget. Det siger Tove Heidemann, leder af internationalisering ved professionshøjskolen UC Syddanmark og mangeårig forsker på området.
LÆS OGSÅ: Uddannelse skal være del af ulandshjælp
Når man går ud og måler folkeskolens internationale aktivitet, finder man, at der sker noget på 10 procent af de danske skoler. Den andel har ikke ændret sig, siden jeg begyndte at undersøge området i begyndelsen af 1990erne trods alle hensigtserklæringer, siger Tove Heidemann, som i 2010 var med til at påpege problemet i rapporten Internationaliseringen der blev væk.
Hun ser dog den udvikling, at hele kommuner i dag sætter global undervisning på dagsordenen, mens det for 20 år siden kun var organiseret på den enkelte skole. Samtidig peger hun dog på, at der både i folkeskolen og gymnasiet er en række barrierer for internationalisering. For eksempel mangler mange folkeskolelærere forudsætninger for at samarbejde globalt. I gymnasiet er man tillige oppe imod en tradition for, at den enkelte lærer fokuserer snævert på sit fag, og at rejseaktiviteten består af en uges forældrebetalt sightseeing-tur til Rom midt i 2.g.
Det var i går ikke muligt at få børne- og undervisningsministerens kommentar til kritikken.