Gode bedsteforældre er værn mod selvskade og selvmord

Et godt forhold til en bedsteforælder halverer risikoen for selvskade blandt unge, lyder det i undersøgelse. Det gode forhold skal imidlertid etableres tidligt i barndommen, hvis bedsteforældre vil gøre sig gældende i deres børnebørns teenageliv, mener børnepsykolog

Bedsteforældre kan være vigtige voksne i unges liv. Men det kræver, at bedsteforældrene engagerer sig i børnenes liv på et tidligt tidspunkt og etablerer sig som personer, som børnene kan stole på og regne med.
Bedsteforældre kan være vigtige voksne i unges liv. Men det kræver, at bedsteforældrene engagerer sig i børnenes liv på et tidligt tidspunkt og etablerer sig som personer, som børnene kan stole på og regne med.

Ny forskning tyder på, at bedsteforældre ikke bare kan gøre en positiv forskel i deres børnebørns liv, mens de er små, men også kan få afgørende betydning for deres trivsel og velbefindende langt ind i ungdomsårene.

En undersøgelse foretaget af Center for Selvmordsforskning blandt knap 3000 danske unge mellem 13 og 19 år viser, at teenagere, som har et godt forhold til deres bedsteforældre, har 53 procent mindre risiko for at skade sig selv i forhold til de unge, der ikke har et godt forhold til deres bedsteforældre.

”Det er en signifikant forskel, som det er værd at se nærmere på. Vi ved meget om, hvad der kan øge risikoen for selvskade og selvmord, men meget lidt om, hvad der mindsker den risiko. Det her tyder på, at et nært og velfungerende forhold til den ældre generation i familien spiller en ikke ubetydelig rolle,” siger Lilian Zøllner, leder af Center for Selvmordsforskning, som hører under Social- og Indenrigsministeriet.

De unge i undersøgelsen peger selv på kærlighed, forståelse, tillid og fortrolighed som egenskaber, de sætter særligt pris på i relationen til deres bedsteforældre. Og ifølge Lilian Zøllner er der måske mere plads og rum til netop de værdier i samværet med den ældre generation, end der er i samværet med forældre og jævnaldrende.

”Jeg er ikke i tvivl om, at forældre elsker deres børn og også viser dem det, men det tager tid og måske først og fremmest nærvær og ro at bygge et forhold af tillid, fortrolighed og forståelse op, og vi hører jo gang på gang, at børn og unge netop fortæller, at de mangler tid med deres forældre,” siger hun.

I Ældre Sagen hører man ofte fra ældre, der netop oplever, at de bliver deres børnebørns fortrolige og mærker, at de unge bruger dem til at læsse af over for og få luft for bekymringer og frustrationer, de ikke føler, de kan komme af med andre steder.

”Der er selvfølgelig de ældre, som for alvor har fået travlt med at realisere deres egne liv, men langt de fleste er godt klar over, at de er uundværlige i deres børnebørns liv, og at deres funktion som fortrolige, trøstere eller bare kærlige voksne ikke ophører, når børnene bliver teenagere. Især i skilsmissesituationer, hvor de unge kan føle sig splittet mellem forældrene, oplever mange ældre, at der bliver stor brug for dem i børnebørnenes liv,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler.

Heller ikke børnepsykolog og tidligere formand for Børnerådet John Aasted Halse er i tvivl om, at bedsteforældre kan være vigtige voksne i unges liv. Men det kræver, at bedsteforældrene engagerer sig i børnenes liv på et tidligt tidspunkt og etablerer sig som personer, som børnene kan stole på og regne med.

”Du kan ikke bare opfinde dig selv som et betydningsfuldt menneske i et barns liv, når det rammer de svære teenageår. Vi har det lidt med at romantisere bedsteforældrenes rolle og status, men de er altså ikke pr. automatik børns nærmeste og fortrolige. De kan blive det, hvis de gennem barnets liv har været der for dem, for så spiller alder og generationskløft ingen nævneværdig rolle. Tværtimod kan den afstand, alderen giver, gøre det mere trygt og mindre farligt for barnet at søge hjælp, vejledning eller bare nærvær med en, der virkelig vil tage sig tid til at lytte,” siger John Aasted Halse.