Godt nyt til de gnavne: Glade lever ikke længere

surmule, gnaven, vred, sur,

Er man trist, kan man faktisk surmule med god samvittighed, for der er intet, der tyder på, at glæde giver et længere liv - eller at ulykke forkorter det. Modelfoto Foto: pathdoc - Fotolia / Iris

Undersøgelser som denne kan fratage folk en smule skyld, når de går og tror, at de er ansvarlige for deres egen sygdom, fordi de har været negative eller gnavne
Svend Brinkmann

Undersøgelse af en million kvinder punkterer udbredt myte. Vigtig pointe for syge mennesker, som føler skyld

Tristhed rammer helbredet. Glæde forebygger sygdom. Optimister lever længere.

I årevis er vi blevet tudet ørerne fulde af de mange helbredsmæssige fordele ved et godt humør.

Men er man trist, kan man faktisk surmule med god samvittighed, for der er intet, der tyder på, at glæde giver et længere liv - eller at ulykke forkorter det.

Det konkluderer et britisk forskerhold på baggrund af en undersøgelse blandt en million britiske, midaldrende kvinder, som er blevet fulgt af forskerne i 10 år.

Undersøgelsen, ”The Million Women Study”, kan betragtes som ”godt nyt for de gnavne”, siger sir Richard Peto, medforfatter til undersøgelsen og professor i medicinsk statistik og epidemiologi ved Oxfords universitet.

”Påstanden om, at ulykke er en vigtig årsag til dødelighed, er ren nonsens,” siger han ifølge den britiske avis The Guardian.

Tidligere undersøgelser har forvekslet årsag og virkning, mener forskerne.

Det forholder sig snarere sådan, at et dårligt helbred kan gøre folk ulykkelige og forkorte livet.

Resultatet er offentliggjort i det ansete tidsskrift The Lancet, som roser forskernes metode og konstaterer, at der er tale om den største lykkeundersøgelse nogensinde i forhold til deltagerantal.

Forskernes konklusion er vigtig, fordi den underminerer en udbredt myte, som piner mennesker. Det mener Svend Brinkmann, professor i almenpsykologi ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ”Stå fast - Et opgør med tidens udviklingstvang”. Selvom statistiske undersøgelser aldrig kan fortælle hele sandheden om et menneske, kan den britiske undersøgelse med rette bruges som folkeoplysning, mener han.

”Undersøgelser som denne kan fratage folk en smule skyld, når de går og tror, at de er ansvarlige for deres egen sygdom, fordi de har været negative eller gnavne,” siger han.

”Der er mange af den slags myter, og det er meget nyttigt at afsløre dem som myter. Så behøver vi ikke tynge os selv yderligere med tanker om, hvad der kan gå galt, når vi ikke lever op til tidens positivitetskrav.”

Forskerne fulgte blandt andet 700.000 kvinder med en gennemsnitsalder på 59 år, hvoraf 30.000 døde i løbet af 10 år. Efter at have taget højde for livsstils- og helbredsmæssige forskelle kunne forskerne konkludere, at dødsraten var den samme blandt dem, der betegnede sig selv som ulykkelige, og dem, der generelt betragtede sig som lykkelige.

Samtidig understreger professor Richard Peto, at ulykke indirekte kan påvirke et menneskes sundhed, for eksempel ved at ulykken fører til alkoholmisbrug eller selvmord.

Det er en vigtig pointe, mener Ebbe Lavendt, erhvervspsykolog og forsker ved Center for Positiv Psykologi. Lykke eller ulykke har ikke direkte noget med livets længde at gøre, medgiver han.

”Men humør påvirker sundhedsadfærd, og dårlig adfærd kan slå dig ihjel,” siger han.

Ebbe Lavendt henviser blandt andet til en opsummering af videnskabelige undersøgelser fra 2008, som konkluderer, at lykke beskytter mod at blive syg, men hvis man først er blevet syg, er det for sent at blive lykkelig - man kan ikke smile sig rask.

”Vi ved, at lykke er en fordel både socialt og på sundhedsområdet. Godt humør på jobbet gør, at kollegerne bedre kan lide dig. Er du i godt humør, er du mere tilbøjelig til at komme ud og se andre mennesker og dyrke motion. Omvendt trækker folk i dårligt humør sig mere tilbage, og stressede mennesker er mere tilbøjelige til at spise usundt,” siger han.

Om resultaterne i den britiske undersøgelse også gælder for mænd, fremgår ikke.