Tilrejsende danskere, amerikanere, færinger og også grønlændere efterlod sig op gennem 1950erne og 1960erne flere tusinde børn, som ikke kendte deres far. I denne uge skulle Folketinget have vedtaget en lov, der giver disse juridisk faderløse grønlændere mulighed for at få fastslået, hvem deres far er. Men efter pres fra Grønland har Folketinget udskudt lovforslaget i 11. time. Grønlandske politikere vil nemlig sikre kompensation til de juridisk faderløse, der afskæres fra en arv, fordi deres far er død.
Stigmatisering, chikane og manglende identitetsfølelse har fulgt mange af de grønlændere, der er født uden for ægteskab indtil 1974, og som voksede op uden at kende deres far. Mens danske børn siden 1938 har haft ret til at kende deres far, fik grønlandske børn først den rettighed ved en lovændring i 1963. Og i Nord- og Østgrønland kunne børn være juridisk faderløse helt frem til 1974.
LÆS OGSÅ: Små øer er danmarksmestre i engagement
Vi mener, at staten skal yde en form for kompensa-tion til de juridisk faderløse, som afskæres fra arv. Jeg har ikke lagt mig fast på, hvad den kompensation skal være. Det vigtige er, at der ikke må være forskelsbehandling, der stiller de juridisk faderløse, som ikke opnår arveret, ringere end andre, siger formanden for Folketingets Grønlandsudvalg, Sara Olsvig, der sidder i Folke-tinget for det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit.
Tida Ravn, der er talskvinde for de juridisk faderløse grønlændere, mener, at staten bør yde en økonomisk erstatning:
Den danske regering har lagt op til, at vi skulle frasige os arv, når vores far var død og arvesagen afsluttet. Det er en forskelsbehandling. Vi vil ikke stå med et pengekrav i forhold til de familier, der gerne skulle byde os velkommen, for det vil skabe yderligere problemer. Vi foreslår derfor som kompromis, at staten giver os mulighed for at søge erstatning, for det er staten selv, der har sløset med at ordne lovgivningen, siger den 56-årige Tida Ravn, der som teenager begyndte at lede efter sin danske far.
I dag er han død, men hun har fire brødre i Danmark.
Ifølge direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen er der en pointe i grønlændernes krav om kompensation. Han henviser til, at børnene er blevet forskelsbehandlet og har fået krænket retten til familieliv:
LÆS OGSÅ: Kirken har store aktier i velfærdsstaten
Omkring midten af 1970erne begyndte man at lave internationale aftaler om, at man ikke måtte forskelsbehandle børn, der var født uden for ægteskab. På det tidspunkt var forskelsbehandlingen ophørt for nyfødte børn i Grønland, men spørgsmålet er, hvornår staten fik pligt til at ophæve forskelsbehandlingen af de grønlandske børn, der er født før 1974. Man kan i dag spørge, om staten har et ansvar for, at der ikke blev handlet hurtigere i forhold til de faderløse grønlandske børn.
Direktøren henviser også til, at de grønlandske børn er blevet berøvet retten til familieliv, selvom stater i Europa har været forpligtet til at sikre børn denne ret, siden Menneskerettighedskonventionen trådte i kraft i 1953. Institut for Menneskerettigheder anbefaler i et høringssvar, at staten anerkender krænkelsen af de faderløse grønlandske børns ret til familieliv, men skriver også, at en tilkendegivelse må være tilstrækkelig kompensation.
Ifølge Flemming Møller Mortensen, der er socialdemokratisk medlem af Folketingets Grønlandsudvalg, er der blandt udvalgets politikere bred enighed om, at den omdiskuterede sag om de faderløse grønlandske børn bør løses i tæt samarbejde mellem Danmark og Grønland:
Det er i øjeblikket ikke til at se, om grønlændernes krav er en dansk tilkendegivelse eller en økonomisk kompensation. Fra socialdemokratisk side ønsker vi en god løsning, der afslutter sagen en gang for alle. Også selvom det tager ekstra tid at finde en løsning, siger Flemming Møller Mortensen.
Der findes intet samlet overblik over antallet af faderløse grønlandske børn, men tallet 5000 har været nævnt.