Gråspurven er på hastig retræte i Danmark

Dansk Ornitologisk Forening skønner, at bestanden af gråspurve siden 1976 er halveret og i dag tæller omkring 1,8 millioner

Det er særligt i forstadsmiljøer, i mindre byer og på landet, at gråspurven er blevet mere sjælden, mens skovspurven er vundet frem.
Det er særligt i forstadsmiljøer, i mindre byer og på landet, at gråspurven er blevet mere sjælden, mens skovspurven er vundet frem. Foto: Ole Gabrielsen.

Den ellers populære gråspurv, der både har lagt navn til danske sange og mundheld, er gennem de seneste 40 år blevet voldsomt fortrængt af sin nære slægtning skovspurven.

Dansk Ornitologisk Forening skønner, at bestanden af gråspurve siden 1976 er halveret og i dag tæller omkring 1,8 millioner, mens skovspurven er fordoblet i antal til omkring 1,3 millioner.

Det er særligt i forstadsmiljøer, i mindre byer og på landet, at gråspurven er blevet mere sjælden, mens skovspurven er vundet frem. Gråspurven holder dog fast i centrum af større byer.

Thomas Vikstrøm, biolog og medlem af Dansk Ornitologisk Forening, kalder tilbagegangen et mysterium. Ifølge ham kan forklaringen dog være, at skovspurven er bedre til at omstille sig end gråspurven.

”Skovspurven virker til at være mere tilpasningsdygtig end gråspurven. Derfor benytter den eksempelvis de millioner af redekasser, der er i parcelhusområder. Den har tilsyneladende også kunnet finde alternative fødekilder på landet, hvor sprøjtning og hermetisk lukkede gårde har fordrevet gråspurven, da den ikke længere har haft adgang til spildkorn og insekter fra landbrugsdyrene.”

Selvom det kan virke som voldsomme forandringer i bestanden, er den slags ændringer ikke et usædvanligt fænomen, forklarer Thomas Vikstrøm.

De fleste af agerlandets fugle er blevet fordrevet af sprøjtning og gødskning af marker, så også viber og sanglærker er raslet tilbage i samme periode.

Den tydeligste forskel på de to er skovspurvens sorte plet på den hvide kind og gråspurvens grå isse. Skovspurven er typisk en centimeter kortere end gråspurven, men i det hele taget er der kun ganske små forskelle på gråspurve og skovspurve.

Selvom man skal være forsigtig med at tale om et dyrs indflydelse på biobalancen, tror Thomas Vikstrøm ikke umiddelbart, udviklingen får mærkbare konsekvenser.

”Det er svært at sige, fordi vi langtfra kender hver enkelt dyrearts funktion i fødekæden, men det ser ikke ud til, at det får mærkbar indflydelse andet end lokalt. Gråspurve er eksempelvis glade for insekter, så i parcelhusområderne kan man godt risikere at opleve større gener fra insekter i sommermånederne,” siger han.