Nino Luraghi er professor i antikken ved det prestigefyldte universitet Princeton i New Jersey, USA, og leder af et forskningsprogram om antikkens historie. Den 51-årige italienskfødte akademiker har arbejdet ved en række universiteter i Italien, Tyskland og USA og regnes for en af verdens førende eksperter på sit felt.
Et par gange har han i forskningsøjemed besøgt Københavns Universitets forskningsmiljø for det antikke Grækenland, hvilket er helt naturligt, idet Københavns Universitet efter hans opfattelse er et af ”et halvt dusin steder i verden, som tilsammen udgør verdenseliten inden for antik-forskning.”
På hans kontor har bogen ”An Inventory of Archaic and Classical Poleis” en central placering på hylden. Bogen er en grundbog for alle forskere og studenter i verden, der vil forstå bystaterne i det gamle Grækenland, forklarer han. Den er skrevet af to forskere fra Københavns Universitet, Mogens Herman Hansen og Thomas Heine Nielsen.
”Da jeg hørte, at Københavns Universitet har stoppet for optaget og overvejer at lukke hele uddannelsen i klassisk græsk, blev jeg chokeret. Det ville give mere mening, hvis der i stedet blev oprettet et nyt professorat for at udbygge den enestående position, man har opnået,” siger Nino Luraghi.
Sammen med 17 andre af verdens førende antikforskere og medlemmer af Det Europæiske Netværk for Studiet af Oldgræsk Historie har han forfattet et brev, som i skarpe vendinger kritiserer de overvejelser vedrørende oldgræsk og 12 andre små sprogfag, som ledelsen af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har i øjeblikket. I løbet af foråret vil det blive afklaret, om klassisk græsk ophører helt som universitetsuddannelse i København eller bliver slået sammen med en anden uddannelse.
For eksperter som Nino Luraghi er det ubegribeligt, at dekan Ulf Hedetoft overhovedet kan anbringe græsk på en observationsliste for mulig lukning, og at uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) til Kristeligt Dagblad i fredags kunne udtale, at nok har faget klassisk græsk hans sympati, men at han ikke kan love, at det kommer til at bestå.
Det er for forskerne, som om den danske offentlighed og danske beslutningstagere slet ikke har forstået, at ”gennem de seneste årtier har klassisk græsk på Københavns Universitet været epicenteret i en veritabel revolution i måden, vi forstår centrale aspekter i det antikke Grækenlands historie”, som det formuleres i brevet.
”Det er ikke mindst i kombinationen af oldgræsk, historie og også politologi, at projektet Copenhagen Polis Centre har været enestående. Forskere kommer valfartende fra Oxford og Cambridge til København for at lære af de danske forskere, og på førende amerikanske universiteter indgår den danske viden om græske bystater i statskundskabsfaget,” forklarer Nino Luraghi med henvisning til det projekt om græske bystater, Københavns Universitet var centrum for i 1993-2005 under Mogens Herman Hansens ledelse og med en lang række udenlandske forskere som samarbejdspartnere.
Han erkender, at al universitetsvirksomhed er underlagt økonomiske rammer, og at en universitetsuddannelse med få studerende og stort frafald overalt i verden vil være i en sårbar position. Derfor er de danske overvejelser om lukning nok chokerende for ham, men ikke enestående.
”Hos os i USA har vi ikke problemer med at bevare vores institutter og få genbesat vores professorater. Men flere steder i Europa er studier som klassisk græsk udsat. Der er en stærk offentlig diskurs om nytte, som gør, at det bliver svært at argumentere for sit fags berettigelse, når det ikke giver kortsigtede resultater, udløser patenter eller giver ny viden om kræftbekæmpelse eller fossile brændsler,” siger han og tilføjer:
”Alt det, der handler om kultur, etnicitet og religion, om at videregive menneskelige indsigter og erfaringer over lang tid, er blevet mindre selvfølgeligt. Men vi håber med vores brev at kunne bringe ledelsen på Københavns Universitet til at tænke sig om en ekstra gang. I har noget enestående inden for antikforskningen på Københavns Universitet, og hvis uddannelsen bliver lukket ned, vil det tage 40 år at genetablere den viden, indsigt og kultur, som findes i dag.”