Vi danskere har en lov, som står over alle andre love Grundloven. Den gamle lov er vores forfatning fra 5. juni 1849, og den er ikke blevet ændret siden 1953, men måske skulle vi overveje det. Vores forfatning ser nemlig på nogle punkter lidt gammel og støvet ud i forhold til andre landes forfatninger.
Der findes demokratiske forfatninger, som er langt bedre rustede end vores til at modvirke de værst tænkelige scenarier, hvor eksempelvis politikernes beslutninger resulterer i overgreb på indbyggernes menneskerettigheder.
Vi burde helt specifikt se vores naboer mod syd over skuldrene og friske vores gamle grundlov lidt op, mener professor i statskundskab Marlene Wind. Hun er leder af Center for Europæisk Politik samt Center of Excellence for international ret på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Det skriver Videnskab.dk
»Det er min mening, at vi burde opdatere Grundloven i forhold til menneskerettighederne som for eksempel at sikre kvinders rettigheder, rettigheder til sundhed og den enkelte borgers personlige rettigheder. Derudover burde vi give domstolene en reelt mere uafhængig status i magtens tredeling. Det vil sige give dem en formel prøvelsesret af ny lovgivning,« siger professoren og fortsætter:
»Jeg mener, at man meget klart har verdens bedste forfatning i Tyskland. Den har dannet forbillede for andre nye forfatninger i verden og for EU.«
LÆS OGSÅ: Er EU-domstolen i strid med grundloven?
Menneskerettigheder er med i tysk forfatning
Den tyske forfatning har udover en domstolsprøvelsesret, som vi vender tilbage til, også en ekstra sikring af borgernes rettigheder.
Menneskerettighederne er nemlig nævnt i den tyske forfatning.
Tyskernes grundlov fremhæver både menneskets værdighed som værdigrundlag, men den nævner også rettighederne specifikt i det første indledende kapitel:
· Menneskets værdighed: Den første artikel i tyskernes grundlov nævner, at menneskets værdighed ikke må sættes over styr af myndighederne. I artikel 1 stk. 1 står der således: »Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. At respektere og beskytte den er en pligt for alle statslige myndigheder.«
· Menneskerettigheder som grundlag for samfundet: I den anden artikel står der, at det tyske folk derfor anerkender de ukrænkelige og umistelige menneskerettigheder (FNs menneskerettighedskonvention om eksempelvis retten til liv, frihed til at ytre sig, forbud mod tortur osv.) som grundlag for alle samfund, for fred og for retfærdighed i verden.
· Menneskerettigheder nævnes specifikt: Og de følgende artikler sætter eksempelvis retten til liv, frihed til at leve, som man vil, og kønnenes ligestilling på plads. I de næste paragraffer forbydes diskrimination på baggrund af race, køn, sprog, land eller religiøsitet og handicap.
LÆS OGSÅ: Forskere tvivler: Er den danske grundlov god nok?
Den danske grundlov indeholder også en række frihedsrettigheder, og flere af dem stemmer overens med menneskerettighederne som for eksempel religionsfriheden.
Men omfanget af borgerrettigheder i den tyske forfatning er langt større end i den danske.
Eksport af tysk forfatning
Inden for statskundskaben er der, ifølge professoren, stor enighed om, at den tyske forfatning er et godt forbillede for nye demokratier, som står for at skulle sammensætte en grundlov. Derfor er tyskernes grundlov blevet kopieret mange steder.
»Man taler om, at der er sket en globalisering af den tyske forfatning. Den er simpelthen blevet eksporteret på globalt plan. For eksempel til Sydafrika og til de nye demokratier i Østeuropa efter Murens fald,« siger Marlene Wind.
LÆS OGSÅ:Grundlovsdebatten, der blev væk
Individuelle rettigheder og tredeling af magten
Det gode ved tyskernes forfatning er, at den er næsten skudsikker i forhold til at beskytte et samfunds borgere mod overgreb.
En sikring, der opstod i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor amerikanerne betingede sig en særlig sikker og rettighedsbaseret forfatning som forudsætning for at give Marshall-hjælp til genopbygning af Tyskland. Siden har tyskerne selv ophøjet forfatningen til noget nærmest ukrænkeligt.
»Den tyske forfatning sætter to ting meget præcist op. Den har et stort katalog over borgernes individuelle rettigheder, og den indeholder en stor sikkerhed for, at disse rettigheder ikke bliver krænket. For der er i forfatningen et meget stringent fokus på magtens tredeling, som understøtter domstolenes uafhængighed og mulighed for at overvåge borgernes rettigheder,« siger Marlene Wind.
LÆS OGSÅ: Juraprofessor: Ikke behov for at ændre grundloven
Domstole tester om politikere går over grænsen
Forskeren forklarer, at domstolene i de fleste demokratier har en såkaldt prøvelsesret. Det vil sige, at domstolene kan vælge at køre politikernes nye love igennem en forfatningsretslig test, hvor dommerne undersøger, om loven respekterer borgernes grundlæggende rettigheder.
Man kan enten gøre det, før lovgivningen vedtages eller efter.
»Der er masser af eksempler på, at lovgivning man har lavet i det tyske parlament, er blevet forkastet af domstolene, fordi de har vurderet, at lovgivningen var diskriminerede i forhold til borgernes rettigheder,« siger Marlene Wind og fortsætter:
»Det er dog langt fra alle demokratier, der praktiserer domstolsprøvelse eller judicial review, som man kender det fra Tyskland eller f.eks. USA. I Danmark og de øvrige nordiske lande, bortset fra Norge, har man således en meget svag tradition for at benytte sig af den mulighed. Også selvom det i dag er en del af forfatningerne i disse lande. Her hylder man snarere princippet om ingen over eller ved siden af parlamentet.«
LÆS OGSÅ: Livforskeren: Grundlovene dikterer liv på andre planeter
Ombudsmand overvåger dansk lovgivning
I den danske grundlov er der således formelt prøvelsesret. Men vi har, ifølge Marlene Wind, ikke en politisk kultur for, at domstolene blander sig, når Folketinget vil vedtage nye love.
»I praksis er der, som jeg tidligere nævnte, ingen over og ingen under Folketinget,« siger professoren.
I stedet for at indskærpe domstolenes prøvelsesret af nye love i Grundloven, fik vi i 1950 efter svensk forbillede en ombudsmand, som er en uafhængig myndighed, der har til formål at undersøge offentlige myndigheders gøren og laden.
»Vi har ombudsmanden til at tjekke, om de offentlige myndigheder begår magtmisbrug. Men det mener jeg ikke er stærkt nok,« siger Marlene Wind og fortsætter:
»En ombudsmand kan kun påtale og kritisere, men hverken dømme nogen eller forelægge sagen for EU-Domstolen. Det gør institutionen meget svagere end en domstol, der aktivt og vedholdende prøver Folketingets love, og som også aktivt benytter muligheden for at forelægge sagen for EU-Domstolen. Især i beskyttelsen af borgernes EU-rettigheder har ombudsmanden været svag.«
LÆS OGSÅ:Lovgivning har udelukkende signalværdi
Juraprofessor: For mange rettigheder kan være en ulempe for fremtiden
Det kan dog også være en ulempe at have en grundlov med alt for mange indskrevne rettigheder. Det kan nemlig begrænse politikernes og regeringens muligheder for at lave love, som passer til fremtidens forhold, mener Gorm Toftegaard Nielsen, som er juraprofessor på Juridisk Institut, Aarhus Universitet.
En fremtid, som vi endnu ikke ved, hvordan ser ud.
»Ombudsmanden har sagt, at Grundloven er som at bygge et hus for den næste generation. Men det er forkert. Med Grundloven tvinger man næste generation til at blive boende i det hus, man selv syntes var det bedste,« sagde juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus universitet i en artikel i JP Aarhus fra 2010.
LÆS OGSÅ: Ægteskab på trods mellem danskere og udlændinge
Professoren fastholder i dag sit synspunkt og siger:
»Vi bør kun indføre en forfatningsdomstol, hvis vi har meget stor mistillid til, at vores børn og børnebørn vil passe på vores demokrati.«
Gorm Toftegaard Nielsen mener, at vi bør have tillid til, at kommende generationer ved, hvad der er bedst for dem selv, og vi bør ikke på forhånd begrænse deres mulighed for at vedtage love, som passer til deres tid.
Forfatningsdomstol overgiver magt til juristerne
En forfatningsdomstol som den tyske kan nemlig udvikle sig til at blive politiserende og fratage det folkevalgte parlament dets magt.
LÆS OGSÅ: Hvad er der med den offentlighedslov?
I Tyskland bestemte forfatningsdomstolen for eksempel, at det var lovligt for kvinder at få foretaget en provokeret abort.
De lavede en domstolsprøvelse af, om abortlovgivningen stred mod grundlovens bestemmelse om, at livet er ukrænkeligt, og kom så frem til, at nok var det lovligt for parlamentet at tillade abort men kvinderne skulle selv betale for aborten.
»En grundlov skal begrænse lovgivers beføjelser, og når man begrænser lovgivers beføjelser, så overgiver man magten til juristerne,« mener Gorm Toftegaard Nielsen.
LÆS OGSÅ: Skal det danske demokrati begrænses?
Ingen forfatning kan sikre os mod overgreb
Professoren anbefaler derfor, at man holder Grundloven slank, så magten hovedsagligt ligger hos de folkevalgte politikere, som vi selv kan afskedige ved et folketingsvalg.
»Hvis man tror, at jo finere grundloven er, desto bedre demokrati har man, så bør man studere den tyske grundlov før krigen og sammenligne med Englands. I Tyskland stod alt det rigtige, men alligevel gik det galt op til Anden Verdenskrig. I England har man ingen grundlov, men landet er et af de bedst forankrede demokratier,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.
»Det var ikke regler, tyskerne manglede dengang. Det var kultur. Og du bibringer ikke kultur med regler. Englænderne har for eksempel ingen grundlov, og de har ikke haft jødeudryddelseslejre.«
LÆS OGSÅ:Forskere: Forskning i farlige vira er ude af kontrol
Fakta:
Danmark tilsluttede sig i 1953 menneskerettighedskonventionen, der ved lov i 1992 blev gjort til en del af dansk ret. Konventionen rangerer under Grundloven, men indarbejdelsen i dansk ret har ført til politiske diskussioner om, hvad der er vigtigst: national lovgivning eller overholdelse af internationale konventioner.
Kilde: danmarkshistorien.dk
Magtens tredeling er et princip om, at magten skal deles mellem flere uafhængige magtpoler, så de kan kontrollere, at en person eller en gruppe ikke får for meget magt. Den franske politiske tænker Charles-Louis de Secondat Montesquieu (1689-1755) fremsatte i 1700-tallet en teori om, at magten bør tredeles i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Kilde: denstoredanske.dk
Den danske grundlov indeholder også flere menneskerettigheder men ikke så mange som den tyske. Sammenlign selv forfatningerne her:
Borgerrettighederne i Grundloven § 71-85
Grundrettighederne i Grundgesetze artikel 1-19