Gymnasier advarer: Begyndersprog er i fare

Ifølge fagfolk kan gymnasiereformen blive et yderligere skridt i retning af, at danske unge kan meget engelsk, lidt tysk og ikke ret meget andet

”Reformen lægger op til at prioritere faglig dybde i fortsættersprogene, men det er et tab, hvis færre snuser til begyndersprog som spansk i gymnasiet. Dels skal fremtidens spansk-eksperter have færten et eller andet sted, dels er det også en del af den almene dannelse,” siger Irma Kobæk.
”Reformen lægger op til at prioritere faglig dybde i fortsættersprogene, men det er et tab, hvis færre snuser til begyndersprog som spansk i gymnasiet. Dels skal fremtidens spansk-eksperter have færten et eller andet sted, dels er det også en del af den almene dannelse,” siger Irma Kobæk. Foto: Asger Ladefoged .

På det lokale gymnasium i den lille by Støvring syd for Aalborg har 10-15 procent af eleverne gennem de seneste år valgt kinesisk som et af deres sprogfag. Typisk vælges faget af ambitiøse elever, der ikke har planer om at blive sprogeksperter, men tværtimod satser på matematik og naturvidenskab – men blot har en fornemmelse af, at det på dette felt i en globaliseret fremtid vil være en fordel at kunne lidt kinesisk.

Men hvis den reform af de gymnasiale uddannelser, som Folketingets partier netop nu forhandler om, føres ud i livet som foreslået af børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), er det tvivlsomt, om Støvring Gymnasium overhovedet vil kunne oprette kinesisk som fag, advarer Jens Nielsen, rektor på gymnasiet, der var først i landet til at tilbyde timer i kinesisk.

”I dag har vi og andre gymnasier succes med, at elever skal vælge et andet fremmedsprog end engelsk og har mulighed for at tage spansk eller kinesisk i stedet for tysk. Jeg er bekymret for, at den måde, studieretninger fremover skal bygges op på, vil ramme disse sprog hårdt,” siger han.

Bekymringen deles af gymnasiefolk over hele landet, fordi reformudspillet lægger op til at skære antallet af studieretninger – de pakker af fag, som eleverne stykker sammen ned til 18 i alt. Heraf er der kun mulighed for at inddrage et begyndersprog i fire.

To af dem er naturvidenskabelige, en baserer sig på de klassiske sprog græsk og latin, og den sidste er en supersproglig retning med mulighed for at satse på tre sprog samtidig. Men reformudspillet overser de motiver, som driver mange elever, siger Irma Kobæk, formand for Spansklærerforeningen.

”Vi ser det som et paradoks, at der lægges op til at styrke elevernes globale kompetencer, men samtidig reducerer man i praksis antallet af sprog. Vores erfaringer fra virkeligheden viser, at spansk ikke altid vælges af super-sproginteresserede, men typisk har fungeret godt i en studieretning sammen med engelsk og samfundsfag. Dermed kan eleverne kombinere sprogene med viden om de lande, hvor de tales, og måske bane vejen til en internationalt orienteret erhvervskarriere,” siger hun.

Mens engelsk for længst har etableret sig som det altdominerende fremmedsprog, som nu introduceres allerede i 1. klasse, er alle de andre fremmedsprog udfordret på hver deres måde. Reformudspillet prioriterer at styrke fortsættersprogene tysk og fransk.

Kinesisk og spansk er sammen med hindi de sprog i verden, som flest mennesker taler som modersmål. Interessen for disse sprog har været voksende, men gymnasiereformen kan gøre en ende på den udvikling, advarer Irma Kobæk.

”Der vil fortsat være en mulighed for at vælge spansk som valgfag, men så får man et krævende skema, fordi man skal tage faget på A-niveau ved siden af de A-niveaufag, man har på sin studieretning. Så det vil få elever formentlig gøre,” siger hun og tilføjer:

”Reformen lægger op til at prioritere faglig dybde i fortsættersprogene, men det er et tab, hvis færre snuser til begyndersprog som spansk i gymnasiet. Dels skal fremtidens spansk-eksperter have færten et eller andet sted, dels er det også en del af den almene dannelse.”

Bodil Due er ledelsesrådgiver på Aarhus Universitet, formand for bestyrelsen for Risskov Gymnasium og for foreningen ”Ja til sprog”, som virker for at styrke sprogfagene. Hun mener, at kompetencerne inden for alle andre sprog end engelsk er gået tilbage:

”Lige siden gymnasiereformen i 2005 er det gået støt nedad. På universiteterne ser vi den samme udvikling: Små sprogfag nedlægges. Virksomheder efterspørger unge med sprogkompetencer ud over engelsk, men de unge kan ikke se ideen med det.”.

I flere år har ”Ja til sprog” anbefalet, at det politiske liv udarbejder en national sprogstrategi. Dette forslag har regeringen taget til sig og bebudet, at strategi er på vej, ligesom der refereres til den i udspillet til gymnasiereform. Det bifalder Bodil Due, som dog synes, strategien har været længe undervejs.

”Selvom regeringen i udspillet til en gymnasiereform hævder, at den styrker fremmedsprogene, er det svært at se hvordan. I praksis bliver der gjort meget mere for for eksempel matematik,” siger Bodil Due.

Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri, bekræfter, at erhvervslivet efterspørger unge, der kan fremmedsprog, og stærkt bifalder arbejdet med en national sprogstrategi. Men hun slår fast, at engelsk er klart det vigtigste fremmedsprog at mestre, og at Dansk Industri bifalder gymnasiereformens satsning på at løfte fortsættersprogene tysk og fransk.

”Naturligvis er det værdifuldt med danske unge, der kan spansk og kinesisk, men det vil de kunne vælge som en del af den supersproglige studieretning. Vi er ikke så bekymrede for, at der bliver færre med kombinationen engelsk, spansk og samfundsfag, for erfaringen viser, at denne kombination ofte vælges af fagligt svagere elever – mere som et fravalg af tysk og fransk end et tilvalg af spansk,” siger hun og tilføjer:

”Hvis vi skal satse på spansk, vil jeg foreslå at give elever mulighed for at vælge det i folkeskolen på 5. klassetrin på linje med tysk og fransk, så det kan indgå i gymnasiet som fortsættersprog.”