Tre af gymnasiets traditionelle dannelsesfag, religion, oldtidskundskab og historie, skal i fremtiden slås sammen til én ny såkaldt ”historisk-humanistisk faggruppe”, som har fælles faglige mål og én fælles eksamen.
Sådan lyder et af de mange nye forslag i regeringens udspil til en gymnasiereform, som blev fremlagt i går. Udspillet rummer også et forslag om at indføre et adgangskrav på 4 til de gymnasiale uddannelser, som indfases over tre år. Desuden sker der en kraftig reduktion i antallet af studieretninger, og valget af studieretning udskydes, så eleven først vælger efter et nyt tre måneder langt fælles grundforløb.
Endelig vil regeringen afskaffe det tværfaglige forløb almen studieforberedelse, som blev indført med den foregående gymnasiereform i 2005.
I den del af udspillet, som handler om almen dannelse, bliver der lagt vægt på, at dette begreb skal moderniseres, så der lægges større vægt på elevernes innovative, digitale og globale kompetencer samt karrierekompetencer. Ifølge minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) skal disse moderne begreber imidlertid ikke indføres på bekostning af klassisk religion, oldtidskundskab og historie.
”Vi prøver at nytænke elevernes kulturelle almendannelse, så de bedre kan forstå fagene og koble dem til hinanden. Jeg tror, vi kan skabe en masse synergi i et samlet historisk-humanistisk kulturfag, som rummer refleksion over alt fra livets mening til det samfund, man er en del af,” siger Ellen Trane Nørby, som slår fast, at timetallet ikke bliver mindre for den nye, samlede faggruppe, end det er for de tre fag tilsammen i dag.
Alligevel mødes idéen med stor skepsis fra så vel Historielærerforeningen som Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, som frygter, at det meste fokus vil flytte over på de emner, som egner sig bedst til at gå på tværs af de tre fag, Det er nemlig erfaringen fra hf-området, hvor historie, religion og samfundsfag i forvejen er lagt sammen.
”Selvom timetallet bevares, synes vi, det er en problematisk reduktion af de tre fag, at de ikke længere har et sæt mål og en eksamen til hver sin faglighed. Det er en forenkling, som vi har svært ved at forstå, man vil foretage i en verden, som bliver mere og mere kompleks,” siger Kirsten Falkesgaard Slot, næstformand i Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF.
Hun påpeger samtidig, at der er en skævhed i, at historie i udgangspunktet har status og timetal som A-niveaufag, mens oldtidskundskab og religion er C-niveaufag og derfor let kan blive klemt af det større historiefag.
”Desuden ser det ud, som om en af de seneste års største valgfagssucceser helt er glemt, nemlig muligheden for at tage religion på B-niveau. Det har et stort antal gymnasieelever gjort med det resultat, at vi fra universiteterne har fået glade tilbagemeldinger om de studerendes større kompetencer i religion,” siger hun.
Formanden for Historielærerforeningen, David Kyng, mener ikke, at de to små fag skal være bange for at blive trynet af ”storebrorfaget” historie, men også han finder sammenlægningen problematisk,
”Der kan være en god idé i at samarbejde, men specielt den fælles eksamen er et problem. Jeg frygter, at den vil blive ekstremt styrende og begrænsende for undervisningen. Al fokus vil nu blive rettet mod de områder, hvor der er oplagte muligheder for et samarbejde mellem fagene, mens de emner, som hører mere specifikt hjemme i ét fag, vil fylde mindre til eksamen og dermed også i undervisningen,” siger historielærernes formand, som derudover er bekymret over, at hf-faget i regeringens forlag falder fra B-niveau til C-niveau.
Venstre-regeringen søger at opnå et bredt forlig med hele den eksisterende forligskreds, som består af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, De Radikale samt SF, og Folketingets tre øvrige partier er også budt med til forhandlinger. Her vil det afgørende punkt ikke være spørgsmålet om den historisk-humanistiske faggruppe, men derimod om, hvorvidt karakteren 4 skal være krav på alle de fire gymnasiale uddannelser, som regeringen lægger op til.
”Vi mener, at et krav på 4 vil ramme socialt skævt, og især på hf er det problematisk,” siger den socialdemokratiske undervisningsordfører, Annette Lind.
Hun håber, at undervisningsministeren vil flytte sig, men betoner samtidig, at hun vil ”blive ved forhandlingsbordet så længe som muligt” og afviser dermed ikke, at parterne kan tale sig frem til et forlig, hvor et eventuelt adgangskrav accepteres mod en modydelse.
Hvad angår den almene dannelse, vil den socialdemokratiske ordfører lige studere forslaget nærmere, men hun slår fast, at det er afgørende, at den almene dannelse ikke mister timer.
”Det undrer mig, at man vil afskaffe almen studieforberedelse, som for os har været et af de steder, hvor tværfagligheden blev sikret. Det er vigtigt for os, at fagene spiller sammen, men på den anden side er det også vigtigt at bevare de enkelte fag,” siger hun.