Gymnasierne skal tage større ansvar for elevernes stress

Der skal mere fokus på at opbygge fællesskaber på gymnasierne fremfor udelukkende at have fokus på præstationer, mener lektor. Iris

Man kan se, at på de uddannelsessteder, hvor man har blik for fællesskaberne, der fungerer de unge bedre. Det sunde fællesskab handler om at fremme en kultur, hvor man støtter hinanden.
Jens Christian Nielsen

Eksperter opfordrer gymnasier til at bremse fejlfinderkultur og fremme en kultur med fokus på andet end karakterer

Flere end hver anden pige i gymnasiet føler sig nervøse og pressede, viser en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning offentliggjorde sidste år.

Nu efterlyser flere eksperter, at gymnasierne kommer på banen for at få bugt med den udbredt mistrivsel. Ungdomsforsker lektor Jens Christian Nielsen fra DPU ved Aarhus Universitet siger:

”Jeg synes ikke, at man kan forlange, at de unge skal bære ansvaret alene. Uddannelsesstederne har også et ansvar. Når eleverne hele tiden skal stå på tæer, og der konstant er opgave på opgave, hvor de skal præstere for at få en god karakter, så mener jeg, at man på uddannelserne må gøre noget for at få tingene til at balancere.”

Han opfordrer blandt andet til, at man på ungdomsuddannelserne gør en større indsats for at fremme gode fællesskaber.

”Man kan se, at på de uddannelsessteder, hvor man har blik for fællesskaberne, der fungerer de unge bedre. Det sunde fællesskab handler om at fremme en kultur, hvor man støtter hinanden, og hvor konkurrencen om karakterer ikke er i fokus,” siger Jens Christian Nielsen.

Thomas Pape står bag virksomheden ”Mindstudy”, hvor han gennem flere år har vejledt stressede elever på både ungdoms- og videregående uddannelser og ligeledes afholdt kurser for hele klasser.

Han mener, at stresshåndtering i dag i alt for høj grad overlades til de unge selv, og at uddannelsesstederne har svært ved at finde ud af, hvor meget de skal blande sig.

”Det er et spørgsmål om, hvorvidt man vil være en pølsefabrik eller en rugekasse for fremtidens hjerner? Vælger vi det sidste, skal uddannelsesstederne turde at tage et større ansvar. Jeg kunne ønske, at underviserne var mere fokuserede på processen for læring. Der sidder klasser, hvor eleverne ikke tør markere sig af frygt for andres reaktion, hvis svaret nu ikke skulle være 100 procent rigtigt. Den fejlfinderkultur skal der sættes ind over for,” siger han og påpeger, at løsningen er at arbejde med bevidsthed hos de studerende, ejerskab for egen udvikling og handlekraft i form af flere værktøjer til mental udvikling.

”Det er ikke raketvidenskab, men der er bare ikke fokus på det. Man er for eksempel nødt til at fortælle de unge, hvor vigtigt det er at sove nok og spise rigtigt. Og det nytter ikke at sige, at det bør forældrene tage sig af, for vi har ikke råd til ikke at sikre os, at de unge ved det. Tiden er rendt fra os, hvis vi tror, man kan adskille studie- og privatliv,” siger Thomas Pape.

Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasiernes Rektorforening, er enig i, at uddannelsesstederne skal tage et vist ansvar, men ikke det hele.

”Vi ved, eleverne lærer bedst, når de trives, så på den måde er det også vores anliggende. Vi skal sørge for, at de ikke taber meningen med at gå i skole undervejs og lave gode, trygge studiegrupper. Men vi kan ikke fjerne det, at de skal præstere, for det hører med til læringen. Det er også svært at tage dem væk fra en ungdomskultur, der har fokus på præstation. Men vi kan tage emnet op og sørge for at tale med dem om det,” siger hun.