Man kan med god økonomisk samvittighed nynne med på Brorson og Benny Andersen, for ved at tage på højskole og synge sange fra den blå sangbog er man med til at øge gennemførelsesprocenten i det formelle uddannelsessystem og dermed påvirke dansk økonomi i positiv retning.
Sådan lyder ræsonnementet i en ny kampagne, som højskolerne offentliggør i dag med slagord om, at højskolesang, filosofi, friluftsliv og gymnastik har positiv indflydelse på dansk økonomi.
Reklamekampagnen bygger på en omfattende statistik fra analysefirmaet Lange Analyser med støtte fra Kulturministeriet, som ud fra data om 350.000 danske unges uddannelsesforløb kan dokumentere, at unge, der har været på højskole, har større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse og mindre risiko for at droppe ud af en videregående uddannelse.
Især unge fra såkaldt ikke-uddannelsesvante hjem, der er droppet ud fra deres uddannelse, får ifølge analysen øget deres uddannelseschance med 55 procent af at tage på højskole.
LÆS OGSÅ: Sorg og glæde - et kursus til hjerte og hoved
Vi har i mange år oplevet, at når vi taler til politikere om alt det gode, vi gør, siger de: Bevis det. Derfor er vi glade for, at der foreligger en analyse, som viser, at vi kan gøre det, vi gør, med god økonomisk samvittighed. Men det skulle også gerne fremgå, at vi forsøger at bruge humor til at sige sandheden, forklarer Helga Kolby Kristiansen, formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Silkeborg Højskole.
Ud over den landsdækkende annoncekampagne tilskynder foreningen alle højskolers forstandere til at sende personlige breve til lokalt valgte folketingsmedlemmer og kommunalpolitikere med den økonomiske argumentation for højskolernes berettigelse.
Jens Erik Kristensen er lektor ved DPU Aarhus Universitet og har tidligere kritiseret højskolernes sprogbrug, idet han mener, de alt for forudsigeligt har besvaret krav om produktivitet og resultater med dannelse og fordybelse.
Det afgørende for den nye kampagne er, om den skal ses som et knæfald eller ironisk distance. Jeg kan umuligt tro, at højskolerne har overgivet sig til tidens dominerende økonomi-tankegang. Jeg synes, det virker fornuftigt nok, hvis højskolerne slår på, at de har noget at byde på for den enkeltes karakterdannelse og personlige udvikling, som kan udstille den herskende Pisa-økonomismes fallit, siger lektoren med henvisning til de internationale skolesammenligninger fra den økonomiske organisation OECD, som har fået central uddannelsespolitisk betydning i de enkelte lande.
Men han tilføjer, at økonomiske resultater i vore dage vejer så tungt, at enhver skoleform er nødt til at tænke hensynet hertil ind og derfor er højskolernes nye kampagne ikke ren ironisk distance:
Højskolerne kan med udbytte studere den situation, efterskolerne stod i for over 40 år siden, da de bøjede sig for at indføre folkeskolens afgangsprøve på skolerne, men alligevel formåede at bevare den særlige grundtvig-koldske ånd i undervisningen og internatformen. Siden har efterskolerne været én ubrudt succes. Jeg siger ikke, at højskoler skal indføre eksaminer, men de er nødt til at arbejde med, hvordan det, de kan, kan bruges af det øvrige samfund.
Dorte Salskov-Iversen er lektor og institutleder ved CBS Handelshøjskolen i København. Hun understreger, at hun ikke er ekspert i folkehøjskoler, men tilhører den del af uddannelsesverdenen, hvor økonomi og erhvervsliv er et hovedfokus. Hendes vurdering er, at udviklingen kun vil gå i retning af, at alle, der underviser, i højere grad skal kunne redegøre for den samfundsøkonomiske nytte heraf:
Man kan også se denne diskurs i debatten om folkeskolen og det almene gymnasium. Der er stadig mere fokus på ikke kun almen dannelse, men også om de i tilstrækkelig grad forbereder unge til at gennemføre en videre uddannelse og i sidste ende ramme et arbejdsliv.