Haarder åben for at diskutere statspenge til folkekirken

Kirkeministeren går ind i valgdebat om kirkens forhold til staten: Vil godt fjerne årsag til kritik fra ­ikke-medlemmer af folkekirken

Kirkeminister Bertel Haarder (V) åbner nu for, at statens finansiering af 40 procent af præsternes løn fjernes. -
Kirkeminister Bertel Haarder (V) åbner nu for, at statens finansiering af 40 procent af præsternes løn fjernes. -. Foto: Kristian Djurhuus.

Kirkeminister Bertel Haarder (V) åbner nu for, at statens finansiering af 40 procent af præsternes løn fjernes. Bertel Haarders udmelding kommer som et resultat af Kristeligt Dagblads artikel i gårsdagens avis, hvor oppositionen spår store forandringer for folkekirken, hvis regeringen mister flertallet ved folketingsvalget den 13. november.

Den delvise statsfinansiering af folkekirkens forkyndelse har skabt utilfredshed i andre trossamfund. Blandt andet mener gruppen Katolikker for Lighed mellem Trossamfund, at finansieringen er i strid med Grundloven. Sagen indgår i en retssag, som gruppen har anlagt, og som lige nu afventer en afgørelse i højesteret.

Kirkeministeren kræver dog som betingelse, at der indkommer forslag til, hvordan staten på anden vis kan støtte folkekirken. Og han kommer også selv med et muligt forslag til en løsning nemlig at give beløbet til den vedligeholdelse af middelalderkirkerne, som folkekirken selv betaler i dag.

Den statslige udgift er der ikke noget i vejen med. Den er mindre pr. medlem end det beløb, de andre trossamfund får gennem skattefradraget for deres bidrag. Der er altså ingen økonomisk diskrimination. Dertil kommer, at folkekirken vedligeholder flere tusinde kulturmindesmærker, især fra middelalderen, som under alle omstændigheder skal vedligeholdes. Omkostningen derved er lige så stor som støtten til præstelønningerne, vil jeg skønne, skriver kirkeministeren på sin blog på Kristeligt Dagblads hjemmeside.

Det har ikke været muligt at få opfølgende kommentarer fra kirkeministeren, herunder om den 100 procents statslige finansiering af præster og biskoppers pensioner samt biskoppe-lønningerne også indgår i den udstrakte hånd til andre trossamfund.

Den konservative partiformand, Bendt Bendtsen, er også gået ind i debatten, som opstod i forlængelse af gårsdagens kirkepolitiske melding fra oppositionen. Bendt Bendtsen skriver i en pressemeddelelse som reaktion på artiklen, at de konservative ikke ønsker en ændring af folkekirkens særstatus, herunder heller ikke statens støtte til folkekirken.

Den konservative kirkeordfører, Charlotte Dyremose, mener, at kirkeministerens udmelding på dag ét i en valgkamp er lige hurtig nok.

Så nemt er det heller ikke at ændre en gammel praksis på området, mener hun.

Bertel Haarders partifælle, Birthe Rønn Hornbech, som er formand for Folketingets kirkeudvalg, siger derimod:

Der står ikke i Grundloven, at statens tilskud til folkekirken skal være som i dag. Det er altid til løbende diskussion. Men jeg mener på den anden side også, at støtten, som fremgår af Grundlovens paragraf fire, betyder, at man skal støtte, at der prædikes i kirken om søndagen.

benteclausenkristeligtdagblad.dk