Hårdt presset Venstre holder sig flydende

Jens Rohde mandag d. 21.12.2015 i Radikale Venstres gruppemøde på Christiansborg, hvor han møder ...

Kritikken af regeringens politik er forståelig. Integrationsminister Inger Støjbergs mange idéer til stramning af forholdene for asylsøgere vækker mere og mere modstand uden for Venstre. Senest har Jens Rohde forladt partiet til fordel for Radikale Venstre. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Hvordan skal man overbevise danskerne om EU's berettigelse til at løse grænseoverskridende problemer, når man politisk selv nægter at tage ansvar for at løse de mest prekære problemer.
Jens Rohde

Venstre er i problemer, men reddes af, at der ikke tegner sig et markant anderledes alternativ, skriver politisk kommentator Tim Knudsen

Jens Rohdes og et par andres farvel til Venstre er næppe optakt til en større splittelse i partiet. Tværtimod bliver det nok nemmere at holde sammen på partiet for statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen.

Kritikken af regeringens politik er ellers forståelig. Integrationsminister Inger Støjbergs mange idéer til stramning af forholdene for asylsøgere vækker mere og mere modstand uden for Venstre.

Det værste var for nogle, at regeringen ville pålægge politiet at beslaglægge værdigenstande hos flygtninge. I den internationale presse førte det til sammenligninger med nazi-Tyskland. Den tidligere politiske ordfører og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, Jens Rohde, gik over til De Radikale. Rohde skrev:

”Nu er det tillige blevet acceptabelt at møde mennesker med opdeling i grupper og stereotyper, afvise ombudsmanden og pålægge politiet vilkårligt at fratage mennesker deres sidste værdigenstande og sidste rest af værdighed.”

Og om regeringens distancerede forhold til EU skrev han:

”Hvordan skal man overbevise danskerne om EU's berettigelse til at løse grænseoverskridende problemer, når man politisk selv nægter at tage ansvar for at løse de mest prekære problemer.”

Det er uafviseligt korrekt, at Venstre og regeringen sjældent taler positivt om EU og ikke satser på at løse fælles europæiske problemer igennem EU.

Også Kåre Traberg Smidt forlod Venstre, fordi han savnede liberale værdier hos regeringen. Han klagede over ”ingen reel kontrol med efterretningstjenesterne”. Regeringen havde derudover forkortet partshøringsfristen til 23 timer! Den burde være på mindst en måned. Endelig var frihedsberøvelse uden dommermedvirken for ham at se et grundlovsbrud.

Karakteristikken af regeringen som alt andet end liberal og for ikke at føre en visionær udenrigspolitik, der skaber respekt om Danmark, er absolut relevant. Regeringen har nærmest afskaffet udenrigspolitik. Bistandspolitikken er desuden nedprioriteret. Men der er ikke mange Venstre-folk, der er parat til at følge kritikerne over til De Radikale, som for tiden har meget lidt indflydelse, eller til Alternativet.

Venstre har de seneste to år først og fremmest tabt vælgere til Dansk Folkeparti (DF) og Liberal Alliance (LA). På landet og i Udkantsdanmark er trafikken især gået til DF. Blandt storbyernes privatansatte er trafikken gået til LA.

I begge tilfælde er det, fordi Venstres profil ikke har været skarp nok. Og fordi mange er afskrækkede over Lars Løkke Rasmussens manglende styr på sin egen tilværelse og problemer med at opføre sig ”ordentligt”, som Birthe Rønn Hornbech har formuleret det. Lars Løkke Rasmussen går store udfordringer i møde.

Blandt andet når regeringen skal forhandle skattereform med DF og LA, som har meget forskellige tilgange til den sag. DF vil lette for de, der har små indkomster, mens LA mener, at lykken er at lette for de, der har høje indkomster.

Dertil kommer, at DF efter farcen omkring finansloven har stort behov for at kunne fremvise gode resultater for partiets tilhængere. Løkke vil med sine gode evner som politisk operatør formentlig allerede i nytårstalen forsøge at tage initiativ ved at tale om, at de, der arbejder, skal have skattelettelser, uanset om de har små eller store indkomster.

Der skal hentes vælgere tilbage fra DF og LA, og regeringen skal holdes flydende.

Hvad kan egentlig få regeringen til at kuldsejle? Først og fremmest skal der være partier, der på grund af gode meningsmålinger ser en interesse i at få et nyvalg. Hvis de har interesse i det, kan de gøre sig meget kostbare i forhandlinger.

Men foreløbig har vi ikke set meningsmålinger, der tyder på, at vi kan få sammensat et folketing, der bliver markant forskelligt fra det nuværende. Så længe det er sådan, vil Venstre nok have problemer, men regeringen vil holde sig flydende. Der vil komme dramatik, men en skattereform vil sandsynligvis komme i hus.