Halal er blevet en milliardindustri, som ingen taler om

Det globale halalmarked vokser voldsomt. Her ses kalkun- og kyllingekød i et fransk supermarked, der kun sælger Halal-slagtet kød. Foto: Miguel Medina/AFP / Scanpix Denmark

Du kan føre værdipolitik om halal, men det kan koste voldsomt i handels- og udenrigspolitiken. Det er ekstremt vanskeligt for Danmark at gå enegang på dette område
Peter Sandøe

Imens det globale halalmarked vokser voldsomt, efterlades forbrugerne i uvished om, hvad de mange penge til halal-godkendelser går til

9000 milliarder kroner. Så meget vil det globale marked for halal udgøre i 2018 ifølge en undersøgelse fra den internationale analysevirksomhed Thomson Reuters. Det svarer til 17,4 procent af det samlede globale fødevaremarked.

Halalindustrien er vokset frem i løbet af de seneste 10-15 år, men aktuelt har en kombination af virksomhedernes kommercielle interesser og politisk frygt for skandalesager ført til, at såvel den danske som internationale halal-praksis er ureguleret og i vidt omfang mørkelagt.

”Halal er et vanskeligt emne for de store virksomheder. På den ene side vil de gerne leve op til kravene af kommercielle grunde, og på den anden side ved de godt, at det er følsomt blandt mange forbrugere i Vesten. Men under alle omstændigheder rækker markedet for halal langt ud over, hvad der serveres i danske børnehaver og på danske hospitaler. Det er simpelthen en ny global fødevarestandard,” siger lektor ved Roskilde Universitet Johan Fischer, som har skrevet flere artikler og bøger om den voksende halalindustri.

Da det i 2013 kom frem, at Hvidovre Hospital udelukkende serverede halalslagtet oksekød til patienterne, stillede flere politiske partier krav om halal-mærkning, men forslaget strandede i EU.

I dag, to et halvt år senere, er både praksis for halalproduktion og det voksende marked for halal-godkendelser imidlertid fortsat ukendt. Herhjemme har hverken fødevaremyndigheder eller brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer nogen samlet opgørelse over halal-markedet.

Når den udbredte halal-praksis både herhjemme og internationalt fortsat er ukendt for mange forbrugere, skyldes det også, at halal-debatten politisk set er meget følsom, vurderer professor i bioetik ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og tidligere formand for Dyreetisk Råd Peter Sandøe.

”Du kan føre værdipolitik om halal, men det kan koste voldsomt i handels- og udenrigspolitiken. Det er ekstremt vanskeligt for Danmark at gå enegang på dette område, og ethvert lovtiltag, som rammer de muslimske - og især også de jødiske - mindretal, som med deres strenge kosher-krav også hører med til historien, kan eksplodere mellem hænderne på politikerne. Derfor har de hidtil været ret varsomme på dette område,” siger Peter Sandøe.

Også virksomhederne går med listesko i halal-debatten. En af de større danske virksomheder, som i flere har været halal-godkendt af blandt andet organisationen Halal Food Council of Europe, er milliardvirksomheden Novozymes, der blandt andet producerer enzymer til fødevareproduktion.

Af konkurrencemæssige hensyn vil Novozymes ikke oplyse, hvor mange penge virksomheden årligt bruger på halal-certificering, men en stor del af virksomhedens produktion af enzymer til fødevarebranchen, som årligt udgør 27 procent af en samlet omsætning på 14 milliarder kroner, er halal-godkendt, oplyser civilingeniør og quality specialist i Novozymes Jes Knudsen.

Han fortæller, at omlægningen til halal-certificeret produktion for Novozymes var forholdsvis enkel.

”Vi var i forvejen kosher-certificeret og bruger derfor ikke animalske produkter i vores enzymproduktion. For os handler halal-certificering derfor først og fremmest om dokumentation og papirarbejde, og kun i enkelte tilfælde om at vælge andre leverandører. Med baggrund i en efterspørgsel fra flere kunder har vi indgået en aftale om certificering med den største, markedsledende aktør, som vi har tillid til,” siger Jes Knudsen med henvisning til den kritik, der har været af nogle udbydere af halal-godkendelser.

Herhjemme er blandt andet det saudisk finansierede Muslim World League, der halalgodkender eksport til Saudi-Arabien for virksomheder som Danish Crown og Arla, blevet kritiseret for at promovere en radikal udgave af islam, som er kvindeundertrykkende, imod religionsfrihed og går ind for dødsstraf til homoseksuelle. Det har trods flere henvendelser ikke været muligt at få organisationen til at forholde sig til kritikken.

Når EU er tilbageholdende på området, skyldes det et kommercielt hensyn til den stigende eksport til muslimske lande, som ønsker halal-produkter, men også et historisk hensyn til det jødiske mindretal, påpeger Peter Sandøe.

”Især i Tyskland og i Storbritannien er debatten om rituel slagtning følsom, ligesom både de muslimske og ikke mindst stærke jødiske lobbyorganisationer modsætter sig enhver regulering på området. Det betyder også, at politikerne, som normalt står i kø for at gå ind i værdipolitiske debatter, som oftest holder sig langt fra debatten om halal og kosher,” siger han.