Vi bør fokusere på styrker og ikke begrænsninger ved handicappede

Karen Ellemann, Social- og indenrigsminister,

”Holdningsstrategien viser, at der stadig er behov for, at vi i højere grad ser mennesker med handicap som mennesker med ressourcer og ikke som mennesker med begrænsninger," siger Karen Ellemann, social- og indenrigsminister for Venstre. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Der er stadig behov for, at vi i højere grad ser mennesker med handicap som mennesker med ressourcer og ikke som mennesker med begrænsninger
Karen Ellemann (V)

En ny redegørelse fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at mange forskellige indsatser er i gang for at styrke behandlingen af handicappede i samfundet. Men danskernes uvidenhed er en stor udfordring, siger minister

Bedre tilgængelighed i offentlige bygninger, større inklusion i skoler og på uddannelser og undervisning om rettigheder og pligter i samfundet.

Det er blot nogle af de mange politiske initiativer, der lige nu er i gang for at sikre handicappede lige behandling i Danmark. I går blev en redegørelse over alle aktiviteter på det handicappolitiske område offentliggjort af Social- og Indenrigsministeriet, og ifølge socialminister Karen Ellemann (V) viser den en stor mangfoldighed i indsatsen.

”Man får et indtryk af en flot, nuanceret og meget bred indsats herhjemme. Jeg bliver glad, når jeg ser, hvor mange spændende og vigtige initiativer, der er i gang, og redegørelsen giver et vigtigt og brugbart overblik for os politikere,” siger hun.

Karen Ellemann oplever dog, at handicappede stadig møder udfordringer i samfundet. Det fremgår blandt andet af den strategi, Det Centrale Handicapråd præsenterede i sidste uge, siger hun.

”Holdningsstrategien viser, at der stadig er behov for, at vi i højere grad ser mennesker med handicap som mennesker med ressourcer og ikke som mennesker med begrænsninger. Vi skal flytte holdninger og nedbryde fordomme, som bunder i uvidenhed, og her har vi som politikere også et ansvar for at udbrede viden om det potentiale, mennesker med handicap har.”

Den nye holdningsstrategi fra Det Centrale Handicapråd skal fremme en positiv holdningsændring i samfundet og bygger på forskellige feltstudier og en spørgeundersøgelse blandt danskerne.

I undersøgelsen har man blandt andet spurgt danskere, om en handicappet ville kunne varetage deres job, hvortil mange svarede nej, fortæller fungerende formand Annemette Ruth.

”Vores undersøgelse af menneskers holdning til personer med handicap havde nogle meget interessante og lidt bedrøvelige konklusioner. Der er mange mennesker, der ikke har den store tillid til, at mennesker med handicap kan klare noget. Det er udtryk for en meget unuanceret holdning til mennesker med handicap, som skaber flere begrænsninger end muligheder.”

I undersøgelsen gav flere danskere også udtryk for, at de ikke selv havde mange fordomme om handicappede, men mente, at deres kolleger havde det. Dette kan ifølge Annemette Ruth betyde, at man nogle steder ikke ansætter mennesker med et handicap, da man er bange for, at de andre på arbejdspladsen bliver utilfredse.

”Den herskende opfattelse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet er vigtig for os, da mange personer med handicap ikke har noget arbejde, og da noget kan pege på, at dette netop skyldes fordomme,” siger hun.

I strategien kommer Det Centrale Handicapråd frem med en række anbefalinger på flere forskellige områder. Blandt børn og unge foreslår de, at man allerede i folkeskolen skal have undervisning i samt møde mennesker med et handicap. På virksomheder og i foreninger skal man være mere inkluderende.

De offentlige myndigheder skal være bedre til at sikre ligeværd og ligestilling med øget tilgængelighed til information, og derudover skal der gøres en særlig indsats for at styrke personer med handicap, så de blandt andet kan blive bedre til at håndtere fordomme, når de møder dem.

”Det er vigtigt, at man får mennesker med handicap på banen, for de er de allerbedste ambassadører til at nedbryde fordomme. Overordnet skal vi gøre alt for at rykke ved det område, der hedder holdninger, for det vil have en enorm effekt. Det danske samfund gør det godt på andre områder, og viljen er der til, at vi kan bryde fordommene.”

Holdninger og fordomme kan dog ikke gøre det alene, siger ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt Liisberg.

”En af de vigtigste mangler i dansk politik er bekæmpelsen af diskrimination grundet handicap. I dag findes der ikke noget forbud mod diskrimination af handicap udover et forbud mod diskrimination på arbejdsmarkedet, og det er et kæmpe problem. Handicapkonventionen kræver et sådant forbud, og lande som Sverige og Norge har haft det længe. Det er et problem, når man på den ene side stiller højere og højere krav til mennesker med handicap om, at de skal klare sig selv, og på den anden side ikke giver dem lige ret til blandt andet offentlige tjenesteydelser og boliger.”

Ifølge hende er det vigtigt, at man fra politisk hold sætter nogle mål, hvad angår de handicappedes rettigheder.

”Vi ser mange gode politiske initiativer i dag, men der mangler fortsat fokus på at styrke de handicappedes rettigheder i samfundet. Dette fokus er ret fremmed i dansk handicappolitik, hvor man mere arbejder ud fra en kompensationstilgang. Vi mangler en overbygning til den udmærkede sociale politik i Danmark, som sikrer mennesker med handicap lige adgang på for eksempel transportområdet og forsikringer.”