Har mænd stadig pligt til at beskytte kvinder?

Masseoverfaldene i Tyskland rejser spørgsmålet om, hvorvidt den moderne og ligestillede mand også i dag har pligt til at sætte egen sikkerhed over styr for at beskytte kvindens. Og om han overhovedet kan

Alle borgere har selvfølgelig pligt til at reagere og gribe ind i det omfang, de kan. Men deres indgriben må - helt i overensstemmelse med politiets anvisninger i øvrigt - bero på netop en vurdering af, hvad de rent faktisk kan stille op og ikke på deres køn, mener chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen.
Alle borgere har selvfølgelig pligt til at reagere og gribe ind i det omfang, de kan. Men deres indgriben må - helt i overensstemmelse med politiets anvisninger i øvrigt - bero på netop en vurdering af, hvad de rent faktisk kan stille op og ikke på deres køn, mener chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen. .

Hvor var de tyske mænd, da flere hundrede kvinder nytårsnat blev befamlet af horder af aggressive overfaldsmænd med nordafrikansk og mellemøstlig baggrund? Lagde de sig imellem, slog de fra sig, eller så de bare passivt til?

De øjenvidneberetninger, der indtil videre er kommet frem i tyske medier, giver ingen entydige svar.

Mens nogle beretter om tyske mænd, der langede ud efter overfaldsmændene, lagde sig i mellem og tog kvinderne i hænderne for at føre dem i sikkerhed, beskriver andre, hvordan de tilstedeværende mænd enten paralyseret af angst eller tilsyneladende helt ligeglade vendte ryggen til de krænkelser og overgreb, der udspillede sig for øjnene af dem.

Uanset hvordan de tyske mænd reagerede eller ikke reagerede, rejser hændelserne i Tyskland nytårsnat - og lignende episoder i andre europæiske byer, heriblandt også i Danmark - spørgsmålet om, hvorvidt mænd fortsat har en skærpet pligt til at risikere liv og lemmer for at beskytte og forsvare kvinder, eller om ligestillingen af kønnene i især vestlige samfund betyder, at den opgave i dag ikke længere påhviler det fysisk set stærkere køn?

”Spørgsmålet er, om mænd stadig har pligt til at overlade redningsbåden til kvinderne, mens de selv bliver stående på Titanics synkende dæk. Det mener jeg egentlig ikke er en rimelig fordeling af ret og pligt i et moderne, ligestillet samfund,” siger chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen.

Ligestillingen og ikke mindst kvindernes kamp for netop at frigøre sig fra rollen som det sårbare og skrøbelige køn har effektivt rykket ved mænds opfattelse af, hvordan de skal reagere og opføre sig, når kvinder - og mennesker i almindelighed - udsættes for fare, mener han.

”Der er selvfølgelig stadig de mænd, der prompte møder vold med vold og kaster sig direkte ud i slagsmål, men det er i virkeligheden udtryk for samme aggressive maskulinitet, som den der bliver udvist af overfaldsmændene. Det er den samme stamme,” siger Svend Aage Madsen.

Alle borgere har selvfølgelig pligt til at reagere og gribe ind i det omfang, de kan, understreger han. Men deres indgriben må - helt i overensstemmelse med politiets anvisninger i øvrigt - bero på netop en vurdering af, hvad de rent faktisk kan stille op og ikke på deres køn.

Historiker og samfundsdebattør Henrik Jensen er for så vidt enig i, at ligestillingen har rullet mandens traditionelle rolle som ansvarlig for kvinders sikkerhed tilbage. En udvikling, der nødvendigvis også må være kommet til udtryk under urolighederne i Tyskland, hvor det af optagelser, vidneudsagn og politianmeldelser fremgår, at de forsamlede kvinder var i åbenlys fare og havde desperat brug for hjælp.

De tyske mænd kan meget vel have oplevet, at det var en ren selvmordsaktion at kaste sig ind i kampen, siger Henrik Jensen. Alligevel tror han, at de, der valgte ingenting at gøre, er vågnet op med en dårlig smag i munden.

”Der er jo fortsat rester af den traditionelle manderolle tilbage, og mænd i almindelighed føler fortsat, at pilen i en eller anden udstrækning peger på dem, når kvinder er i fare. Den følelse bliver i særlig grad udfordret, når de, som det var tilfældet i Tyskland, bliver konfronteret med mænd, der udviser en helt anden form for aggressiv og udadreagerende maskulinitet. Det er en adfærd, som moderne vestlige mænd er dårligt rustet til møde. De er ganske enkelt ikke gearede til det, fordi de helt firkantet sagt er opdraget til at være venligtsindede,” siger Henrik Jensen og fortsætter:

”Det havde givetvis ført til blodsudgydelser, hvis de tyske mænd havde svaret igen med samme aggressivitet, som den overfaldsmændene udviste, og det kan bestemt diskuteres, om det havde været at foretrække, men perspektivet for kvinder, når mænd ikke vil eller ikke kan udvise den modstandskraft, er mindst lige så problematisk. Og det gælder ikke kun for kvinder i Köln.”

De kulturelle og normative forventninger til mænds rolle som beskyttere har uden tvivl forandret sig, siger mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke, men det betyder ikke, at vi er vidne til en generel demaskulinisering af den vestlige mand. Langt de fleste mænd vil fortsat påtage sig en beskytterrolle, når de er vidne til overgreb, i det omfang de overhovedet kan, fordi det stadig ligger dybt i deres selvforståelse.

”Der er desuden masser af testosterontunge vestlige mænd, der hellere end gerne opsøger en god slåskamp, og som derfor heller ikke går af vejen for nogen form for fysisk konfrontation. Andre mænd forholder sig mere forsigtigt og tilbageholdende, og det er rigtigt, at deres opførsel er blevet mere legitim,” siger han og tilføjer:

”Men åbenbart ikke mere legitim, end at vi altså fortsat forbeholder os retten til at sætte spørgsmålstegn ved den.”