Heldagsskolen er død - lang skoledag lever

Valgstederne åbnede klokken syv i går over hele Storbritannien i forbindelse med dels folkeafstemningen om ...

Regeringen får ikke sin heldagsskole, da VKO afviser at støtte aktivitetstimerne, men eleverne slipper ikke for en længere skoledag, selvom aktivitetstimerne ikke bliver til noget. Foto: Steffen Ortmann Denmark / Scanpix

Regeringen har sat alt ind på at gennemføre den største skolereform i 200 år. Men VKO afviser at støtte de såkaldte aktivitetstimer. Derfor står valget nu mellem en lidt mindre reform med flere lærertimer eller slet ingen reform

I politik er det af afgørende betydning, hvilket ord man vælger som overskrift for sit projekt. Sender ordet uheldige signaler, kan det koste projektet livet. Tænk bare på ordet betalingsring. I forbindelse med forhandlingerne om folkeskolen er det kommet til at stå klart, at flere ord udgør alvorlige barrierer: Aktivitetstimer, heldagsskole og helhedsskole. Hvis reformen skal leve, må disse ord dø. Men langtfra alt det indhold, ordene dækker over, behøver at lade livet.

I de seneste dage har de seks partier i forligskredsen omkring folkeskoleloven haft en betydelig aktivitet ved forhandlingsbordet i rigtig mange timer. For børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er meget på spil. Dels er det en hjertesag at gøre noget ved folkeskolen, så flere børn og unge opnår tilfredsstillende faglige resultater, så de evner at komme videre i uddannelse og job. Dels har regeringen hårdt brug for et stort prestigeprojekt, der bliver gennemført med succes.

Oplægget fremlagde Antorini i december. Gør en god skole bedre hed det med kærlig hilsen til daværende statsminister Viggo Kampmanns (S) slogan Gør gode tider bedre fra 1960. Og på indholdssiden var der lagt op til den største ændring af skolen siden skoleloven i 1814. Især i kraft af en markant længere skoledag for både elever og lærere og et stærkt udvidet samarbejde med fritidspædagogik, erhvervsliv og foreningsliv.

LÆS OGSÅ : Et forsvar for Klods Hans brødre

Siden er fulgt en arbejdskonflikt, der har banet vejen for, at lærerne kan pålægges flere undervisningstimer, men også har slået skår i tilliden mellem politikere og lærere. At regeringen har været villig til at trumfe nye arbejdstider igennem vidner om, hvor opsat den er på at gennemføre sin reform.

Men inden reformen er i hus, er det nødvendigt at nå til enighed med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, der som forligspartier helst skal sige ja. Ellers tilsiger Christiansborg-spillereglerne, at et forlig skal vente til efter næste valg.

Regeringen vil næppe vente på et valg, den står til at tabe, men kan heller ikke leve med at blive beskyldt for forligsbrud og i øvrigt er støttepartiet Enhedslisten uenig i store dele af reformen.

Så VKO har fat i den lange ende. Disse partier kan ikke døje ordet aktivitetstimer, som smager for meget af 70er-pædagogik, hulahopringe og papmaché. De kan heller ikke døje heldagsskolen, som sender signaler om, at skolen tager al fritiden fra børnene og deres forældre. Ordet bruges da heller ikke af ministeren. Hun foretrækker ordet helhedsskole, som handler om at give mere sammenhæng i dagens aktiviteter for børnene.

Tilsyneladende står parterne så langt fra hinanden, at et sammenbrud er nær. Men går man fra overskrifts- til indholdsplanet, bliver forskellene mindre. Der er bred opbakning til en længere skoledag, blot det sikres, at det er lærerne, der tilrettelægger den, og at der er en skolefaglig målsætning.

Der er også bred opbakning til andre elementer en times daglig bevægelse for alle, engelsk fra 1. klasse, mere systematiseret lektiehjælp, virksomhedsbesøg og udeskole. Og målet flere i uddannelse og job er ingen uenige om.

Derfor er det ikke usandsynligt, at vi i år får en reform, som forlænger skoledagen, men ikke til hele dagen. Som udvider skolens felt, men med lærer tilrettelagte forløb, ikke ustyrede pædagogiske aktiviteter. De borgerlige vil desuden tage sig betalt med skærpede krav til afgangsprøven og øgede muligheder for holddeling. Til gengæld kan regeringen få sin reform. Med ændrede overskrifter, men med 80-90 procent af indholdet i oplægget bevaret.