Hellige krigere får asyl i Skandinavien

Det svenske Migrationsverket vurderer, at IS-fanatikere slipper gennem asylsystemet i Danmark og Sverige

ARKIVFOTO. Det sker, at mennesker, der har været i hellig krig i Syrien, tilkendes asyl i Danmark.
ARKIVFOTO. Det sker, at mennesker, der har været i hellig krig i Syrien, tilkendes asyl i Danmark. Foto: framegrab/Youtube.

Efter at have kæmpet i Syrien eller Irak for Islamisk Stat rejser et ukendt antal radikale islamister til lande som Danmark og Sverige som asyl-søgere. Og selvom Sverige i år har standset omkring 45 mistænkelige personer, sker det alligevel, at IS-terrorister finder vej igennem nettet og bliver tilkendt asyl - også i Danmark. Det siger Helene Hedebris, stabsjurist i den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket.

”Det er meget få, der slipper igennem, men det sker, og de kommer både fra Islamisk Stat og andre organisationer rundt om i verden,” siger hun.

”Der er intet system, der er 100 procent skudsikkert, og derfor findes der personer, der slipper igennem - på trods af samarbejdet med sikkerhedspolitiet. Der er altid en risiko for, at asylsøgere har været involveret i terror, og det er det samme i eksempelvis Danmark,” siger Helene Hedebris.

Hun peger på, at det kan være særdeles vanskeligt at udrede tilknytningen til Islamisk Stat, hvis flygtningene ankommer med forfalskede identitetspapirer.

”Vi spørger de nyankommne, om de har haft kontakt til krigsførende grupper, hvilken rolle de har haft, og om de støtter ekstreme grupper. Men det er selv-sagt ikke altid, at folk er villige til at fortælle det,” siger hun.

I Danmark afviser Udlændingestyrelsen at forholde sig til, om det sker, at man overser terrorister, mens Norges Utlendings-direktoratet erkender risikoen.

”Vi kan ikke sige, at det ikke sker, men det er ikke muligt at anslå omfanget af dem, der eventuelt tilbageholder den type oplysninger,” siger afdelingsdirektør Hanne Jendal.

Magnus Ranstorp, terrorforsker ved det svenske forsvarsakademi, mener, at Sverige bør skærpe kontrollen af de syriske og irakiske flygtninge, hvor 25.861 syrere og 2152 irakere har søgt asyl pr. 1. november.

”Problemet ved, at IS-terrorister slipper ind, er, at de får en ny identitet, kan opbygge et netværk og fortsætte deres virksomhed i Sverige effektivt, fordi der ikke er så meget kontrol,” siger han.

Magnus Ranstorp peger på, at asylmodtagerne endvidere får adgang til at bevæge sig frit i Schengen-landene og muligvis USA, hvor de så kan forsøge at udføre terrorisme.

”Det er en stor brist i systemet. Selvom det er svært at opdage, mener jeg, at man bør afsætte mere tid til at undersøge sagerne. Sidste år var der omkring 50.000 falske pas i omløb i Sverige, så spørgsmålet er, om vi ved, hvem vi slipper ind,” siger Magnus Ranstorp.

Han vurderer, at flygtningestrømmens omfang er afgørende for, hvor stor risikoen er for, at man giver uønskede radikalister ophold - hvorfor faren er mindre i Danmark og Norge, som til og med oktober i år har modtaget henholdsvis 6307 og 1800 syriske og irakiske asyl-søgere.

Det er en vurdering, der bakkes op af Ivar Arpi, der er redaktør for det borgerlige tidsskrift Magasinet Neo og har arbejdet indgående med Migrationsverket og interviewet adskillige medarbejdere. Han peger på, at den seneste tids forøgelse i flygtninge fra Syrien har øget problemet.

”Sverige er det eneste land i Europa, der giver permanent ophold til næsten alle syrere, og det gør, at tempoet og presset på sagsbehandlingen stiger, hvilket fører til problemer med at fastslå identiteterne. Derfor bør man klart indføre en mere omfattende kontrol af de syriske asylsøgere,” siger Ivar Arpi.