Her passes der på vibe, stor kobbersneppe og havørn

Landbrugets vækst i 1960’erne truede flere danske fuglearter. Som et modsvar oprettedes Fugleværnsfonden, der ville opkøbe naturområder for at sikre et rigt fugleliv. Fonden kan nu fejre 50-årsjubilæum og glæde sig over, at der er sikret næsten 1000 hektar land

Den sjældne stor kobbersneppe er i tilbagegang, men ved en nylig optælling fandt man flere af dem på Nyord Enge. –
Den sjældne stor kobbersneppe er i tilbagegang, men ved en nylig optælling fandt man flere af dem på Nyord Enge. – . Foto: Allan Guido Nielsen, naturvejleder i Fugleværnsfonden.

Ole Larsen holder meget af viben, fordi den har en herlig måde at flyve på, siger en fin lyd og er smuk. Han glæder sig også ved synet af den smukke store kobbersneppe, som tidligere var almindelig på engene på den lille ø Nyord nordvest for Møn, men desværre har været et sjældent syn de senere år.

”Men ved en nylig tælling blev der fundet flere store kobbersnepper, og det er vi stolte af her på Nyord,” siger Ole Larsen.

Han er 73 år, pensioneret lærer og bor på Møn i Sydsjælland. Og så er han en af de flere end 200 frivillige, der er tilknyttet den private organisation, Fugleværnsfonden, som arbejder for at give Danmarks vilde fugle bedre levevilkår og større opmærksomhed.

Fonden, der kan fejre sit 50-årsjubilæum i år, ejer 21 naturområder fordelt over hele landet. Det er reservater, der tilsammen udgør knap 1000 hektar.

Et af dem er Nyord Enge på Nyord, som med sine 186 hektar er Fugleværnsfondens største reservat. Det er det vigtigste ynglested for engfugle i Østdanmark med den største fuglerigdom i april-maj og september-oktober, hvor antallet af trækfugle og ynglefugle kulminerer.

Her er Ole Larsen formand for en arbejdsgruppe bestående af 20 frivillige, der arbejder med naturpleje og vedligeholdelse af strandengenes åbne vidder med lav vegetation. Indsatsen består blandt andet af træfældning, opsætning af strandhegn om foråret, så det græssende kvæg ikke går for langt ud i vandet, og nedtagning igen om efteråret, samt bekæmpelse af uønsket vækst som rynket rose og bjørneklo.

Det indebærer redskaber som ørnenæb, buskrydder og motorsav, og at man kan svinge en le i bestræbelserne på at bekæmpe uønsket vækst, der lukker for udsynet og forringer oplevelsen og fuglenes ynglemuligheder.

”Som frivillig har man mest med det praktiske og med formidling at gøre. Der bliver holdt åbent hus for besøgende forår og efterår. Og så står vi i fugletårnet, der blev rejst i 1993, med kikkert, teleskop, fuglebøger og foldere. Der er nogle gange mulighed for at se havørn, fordi den yngler på Møn og flere steder i nærheden af Nyord,” siger Ole Larsen, der oplyser, at åbent hus-arrangementerne på Nyord Enge er velbesøgte.

Engenes og sumpenes fugleliv på egnen forsvandt, da Danmarks mest vandrige å, Skjern Å, i 1965 blev udrettet, og ådalen blev forvandlet til kornmarker. Rovfuglene blev i 1960’erne betragtet som skadedyr og var i krise. Landbrugets dræning og intensive drift af jorden og brugen af miljøgifte tog til i hele landet i et omfang, der resulterede i golde ynglesæsoner. Det blev alt sammen anstødssten til stiftelsen af Fugleværnsfonden den 11. oktober 1966 på DOF, Dansk Ornitologisk Forenings, 60-årsjubilæumsdag.

Fra begyndelsen handlede det om at skaffe penge til fonden, så den kunne købe og sikre værdifulde fugleområder. Da Tryggelev Nor på Langeland blev købt i 1975, voksede opmærksomheden omkring Fugleværnsfondens arbejde, fordi det på kort tid førte til et løft for områdets fugleliv. Flere donerede penge til dens arbejde, og testamentariske gaver, legater og fonde begyndte at blive en faktor for økonomien, så det gennem årene er blevet muligt at opkøbe naturområder over hele landet.

Fugleværnsfonden har til huse i Fuglenes Hus i København, hvor også DOF har domicil. Her glæder Fugleværnsfondens direktør, Kristian Dammand Nielsen, sig over, at fonden kan se tilbage på 50 års succes med at skabe flere og bedre fugle- og naturområder i Danmark.

”Danskerne synes at være blevet mere opmærksomme på, at der også må private kræfter til for at beskytte naturen,” siger han og fortsætter:

”Nok er vi små spillere i en større sammenhæng, men vi har forstand på forvaltning af naturen til gavn for fugle og den øvrige biodiversitet. Vi kalder os Fugleværnsfonden, men når vi passer godt på fuglene, så passer vi også godt på hele naturen og al den biologiske mangfoldighed. I den sammenhæng synes vores arbejde vigtigere end nogensinde.”

Fugleværnsfonden oplever en stigende interesse for fuglekiggeri og fugle i det hele taget med flere end 100.000 besøgende fordelt på de 21 reservater, der alle er tilgængelige for publikum.

”Fuglene er noget af den natur, som kommer tættest på os, og hvis levevis er spændende at se på. Vi betragter vores naturformidling som en vigtig indsats til at skabe fælles forståelse for, at vi skal passe på fuglene og på naturen,” siger fondens naturvejleder Allan Gudio Nielsen.

Fugleværnsfondens 50-års jubilæum fejres med en række aktiviteter. Deriblandt er udgivelsen af en stor smuk natur- og fotobog, ”Fugleværnsfonden – for fugle, for folk, for fremtiden”, der udkommer i morgen. Bogen, der er skrevet af naturjournalisten Jan Skriver, beskriver fuglene og naturen i fondens reservater– nævnt i flæng: Råbjerg Mose syd for Skagen Odde i nord over Stubbe Sø ved Grenå, Bøvling Klit ved Thorsminde, Roholm i Odense Fjord, Gulstov Mose på sydspidsen af Langeland, Vaserne ved Furesø og Farum Sø på Sjælland og Storm Engene på Rømø i syd.

De mange kapitler er illustreret med smukke fotografier af fugle og andre dyr og insekter, der holder til i reservaterne. Og så har havemanden Søren Ryge Petersen suppleret med to essays. I det ene, ”Barndommens fugle”, fortæller han om sin fascination som dreng af stork, svale, stær, gråspurv, slørugle, duehøg og moseterne. Det andet, ”Voksenlivets fugle”, handler om Søren Ryge Petersens fornøjelse ved musvågen, hedelærken, vipstjerten, vindroslen og sneppen, som holder til, hvor han bor på Djursland.

På lørdag den 11. juni markeres jubilæet med ”Fugl – en vandreudstilling”, der åbner på Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Udstillingen, der rummer værker af blandt andre Michael Kvium samt ældre mere naturalistiske værker, kommer i september til Sophienholm i Lyngby og derefter til Vendsyssel Kunstmuseum i december.

Endnu et arrangement i jubilæumsåret er indvielsen af et stort naturgenopretningsprojekt i Sølsted Mose ved Tønder den 17. juni. Dertil kommer et særnummer af Dansk Ornitologisk Forenings videnskabelige tidsskrift, DOFT, dedikeret til Fugleværnsfonden. Desuden et Frivillighedstræf den 18. juni for fondens frivillige, også i Sølsted Mose.

Tilbage til Ole Larsen, der meldte sig som frivillig i Fugleværnsfonden i slutningen af 1990’erne.

”Jeg har kigget på fugle hele mit liv og kom på Nyord, hvor jeg faldt i snak med nogle af fondens gamle medlemmer. Det ville jeg gerne være med til, og jeg er stadig glad for arbejdet,” siger Ole Larsen, der dog har en bekymring:

”Desværre er vi næsten alle pensionister eller efterlønnere, og det er lidt problematisk, for vi er ældre, får skavanker, og noget af det bliver for hårdt. Det kniber lidt med at få yngre kræfter til at melde sig. På den anden side er det en god måde at bruge tiden på som pensionist. Og det er meget vigtigt, at nogle private bruger tid og penge på at sikre levesteder for fugle. Hvis man ikke gør det, gror det hele til, og så er der ingen fugle.”