60-året for Danmarks befrielse har ikke alene medført et boom i ny litteratur om besættelsestiden, men også et ændret historisk syn på årene 1940-1945, som i forvejen er den mest gennemforskede periode i danmarkshistorien. Det nye er, at historikerne i stedet for at se besættelsen som en isoleret parentes fokuserer bredere ud i verden og længere frem og tilbage i tid.
På onsdag den 4. maj udkommer et af de mest ambitiøse værker nogensinde om perioden, "Danmark besat", som er skrevet af fire histo-rikere i fællesskab: Claus Bundgård Christensen fra Roskilde Universitetscenter, Joachim Lund fra Handelshøjskolen i København, Jakob Sørensen fra Københavns Universitet og Niels Wium Olesen fra Aarhus Universitet.
Forfatterne ser selv bogen som det første værk, som forener politik, økonomi, mentalitet og hverdagsliv og sætter perioden ind i en større tidsmæssig sammenhæng.
– Vi ønsker at opløse den parentes, som ofte sættes om de fem år. I stedet for at se besættelsen som løsrevet fra resten af danmarkshistorien er der brug for at forklare, hvor stor betydning den for eksempel fik for opgivelsen af neutralitetspolitikken og den brede opslutning om demokrati, vi har haft siden 1945, siger Joachim Lund.
De fire historikere mener, at der går en politisk linje fra det brede Kanslergadeforlig i 1933, over samarbejdspolitikken i 1940-1943 og til de største, politiske debatter i årene efter befrielsen.
Bo Lidegaard, historiker og kontorchef i Udenrigsministeriet, har netop udgivet bogen "Kampen om Danmark", som fokuserer på besættelsestidens politiske historie, men også går tilbage til 1933. Han er enig i, at historikere tidligere har sat en parentes om besættelsen, som den generation, han tilhører, nu forsøger at ophæve.
– Som jeg skriver i min bog, er det tydeligt, at erfaringen – eller rettere udlægningen af erfaringen – fra besættelsen er gået igen i alle større udenrigspolitiske beslutninger, Danmark siden har truffet: NATO, EF, EU og så videre. Men udlægningen er ikke entydig, hvilket kan ses af, at både tilhængere og modstandere har kunnet bruge besættelsen i deres argumentation, siger Bo Lidegaard.
Han mener, at det nye, brede perspektiv hænger sammen med, at mange forhold er lettere at tale om efter Murens fald:
– Ikke mindst synet på kommunisternes rolle har ændret sig siden Den Kolde Krig. Da frygten for kommunismen og Sovjetunionens indflydelse endnu var en levende del af nutiden, havde det indflydelse på, hvordan man som historiker kunne se på den i fortiden.
To af den foregående generations førende besættelsestidshistorikere, Hans Kirchhoff fra Københavns Universitet og Aage Trommer fra Syddansk Universitet, betragter de nye værker som væsentlige, men fastholder alligevel, at synet på årene 1940-1945 som en parentes giver mening på visse områder.
– Det er rigtigt, at det moderne danske velfærdssamfund var i støbeskeen allerede i 1930'erne, og at denne udvikling fortsatte straks efter den 5. maj 1945. Men hvis ikke besættelsestiden var en parentes, så var det i hvert fald en tænkepause i samfundsudviklingen, siger Hans Kirchhoff.
Aage Trommer tilføjer, at risikoen ved at se besættelsen i denne kontinuitets-sammenhæng er, at samarbejdspolitikken kommer til at fremstå som den eneste valgmulighed, politikerne havde i 1940. Desuden fremhæver han, at det især på det økonomiske område giver mening at se krigsårene som et brud.
– Vi fik allesammen biler i 1960, men hvis ikke krigen var kommet, havde vi fået biler 10 år før, siger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Læs mere under Historie samt Kronik