Historisk lavt antal folketingskandidater stiller op til valg

799 danskere kæmper om et sæde i Folketinget, men faktisk er antallet af folketingskandidater det laveste i knap 60 år. At være politiker er en usikker levevej, påpeger professor

Man skal tilbage til 1957 for at finde færre opstillede kandidater til Folketinget end ved dette valg, der finder sin afgørelse i dag. Her ses valgplakater i Aarhus.
Man skal tilbage til 1957 for at finde færre opstillede kandidater til Folketinget end ved dette valg, der finder sin afgørelse i dag. Her ses valgplakater i Aarhus. . Foto: Brian Rasmussen/Scanpix.

Stemmesedlen kan virke lang og ens valgmuligheder uanede. Men når man i dag står i stemmeboksen og skal sætte det afgørende kryds, er der faktisk ikke helt så mange kandidater at vælge imellem, som der engang var.

Ved dette valg forsøger i alt 799 danske kandidater at komme i Folketinget, og det er det laveste antal folketingskandidater i knap 60 år, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Ikke siden valget i 1957 har færre forsøgt at komme på tinge.

Ifølge professor Robert Klemmensen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet er det primært udtryk for én ting: At livet som politiker ikke er særligt eftertragtet i dag:

”Den umiddelbare forklaring er, at det at være politiker bliver opfattet som mindre attraktivt end andre jobs og karriereveje. Det er en usikker levevej, som oven i købet ikke nødvendigvis kvalificerer en til gode jobs efterfølgende,” siger han.

Robert Klemmensen fortæller, at vejen ud af politik for de flestes vedkommende ikke er belagt med gode jobmuligheder. Nogle få toppolitikere kan bruge deres ministerpost som vej til en høj stilling i eksempelvis erhvervslivet, mens det for størstedelen af de valgte folketingsmedlemmer vil se anderledes ud: De vil gå en usikker jobfremtid i møde, den dag de pludselig ikke bliver genvalgt.

”Nogle partier har historisk kunnet gøre noget ved denne usikkerhed. Socialdemokraterne havde fagbevægelsen, og Venstre havde landbrugsorganisationerne, som de kunne placere deres politikere i, når de ikke blev genvalgt. Men disse bånd er gradvist blevet løsnet, og i dag er der ikke helt det samme sikkerhedsnet,” siger han.

Siden valget i 1987, hvor kurven toppede med flere end 1500 kandidater, er antallet gradvist faldet og lå også ved de seneste folketingsvalg på omkring 800 kandidater.

Men hvor de 799 kandidater - foruden dem, der er løsgængere - i år fordeler sig på 10 opstillingsberettigede partier, bestod valgkampen i 2011 kun af 9 partier. Der er altså færre kandidater pr. parti i år.

Jørgen Elklit er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han mener, at hovedforklaringen på den langvarige udvikling er, at antallet af opstillingskredse gradvist er blevet reduceret. I 1957 var der 124 kredse, som kandidater kunne stille op i, og i dag er der blot 92, hvilket partierne givetvis har forsøgt at tilpasse sig med færre kandidater.

Derfor synes Jørgen Elklit, at det giver bedst mening at sammenligne de tre seneste valg, som alle har haft det samme antal opstillingskredse. Og her ser han blandt partierne en øget tilpasning til det realistiske antal valgte kandidater:

”Partierne er tilsyneladende begyndt at tænke mere i at få valgt en spidskandidat i hver storkreds. Det gælder særligt for de partier, der ikke kan regne med at få valgt en masse kandidater. Hvis man ved, at 10 er det maksimale, man skal gøre sig forhåbninger om at få valgt, gør det ikke så meget, om man har 60 eller 90 kandidater i alt,” forklarer han.

Ved valget i år er det særligt De Konservative og Kristendemokraterne, der har reduceret deres kandidatmasse. Hvert parti har skåret antallet af kandidater ned med omkring 30 personer, eller det der svarer til en tredjedel i forhold til seneste folketingsvalg.

Jørgen Elklit mener, at partierne med deres begrænsede vælgertilslutninger er eksempler på, at partierne luger ud, så de bedre kan satse stort på et mindre antal kandidater.

Robert Klemmensen fra Syddansk Universitet er uenig:

”Jeg tror, at det er udbuddet frem for efterspørgslen, der er problemet. Altså at der er færre, der stiller op, end der er personer, der bliver spurgt.”

Hos Kristendemokraterne har man i hvert fald ikke bevidst valgt kandidater fra. Det fortæller partisekretær Tage Sørensen:

”Vi har godkendt folk i den rækkefølge, de er blevet indstillet, og vi har fundet dem egnede til at være kandidater. Det er meget få, vi har afvist. De fleste partier vil hjertens gerne have flere stillet op, og sådan er det også hos os.”