Det er på høje tid at afskaffe den 44 år gamle au pair-ordning og i stedet give de omkring 3000 kvinder fra Filippinerne og Østeuropa, der udfører husarbejde i velstillede danske hjem, de samme løn- og arbejdsvilkår som andre tilsvarende grupper på det danske arbejdsmarked.
Kan det ikke lade sig gøre at afskaffe ordningen helt, så bør kvinderne sikres bedre rettigheder, så de kan beholde deres opholdstilladelse, hvis værtsfamilien fyrer dem, eller hvis de bliver gravide. Sådan lyder udspillet fra den katolske hjælpeorganisation Caritas i forbindelse med den store globale konference i København om kvinders sundhed og rettigheder, Women Deliver.
”Vi møder mange au pair-kvinder i vores arbejde. Som det ser ud i dag, er au pair-ordningen blevet en måde at levere billig arbejdskraft på til velstillede og tidspressede danske familier, mere end den bliver brugt til kulturudveksling. Når det er tilfældet, så bør kvinderne sikres samme rettigheder som andre lønmodtagere. Mange au pairer er glade for opholdet, men vi har også set flere sager med grov vold og seksuelle overgreb de senere år,” siger generalsekretær i Caritas, Jann Sjursen.
Caritas’ oplæg indeholder også forslag om, at den nuværende aldersgrænse på 30 år sænkes til 25 år, så ordningen i højere grad bliver et tilbud til unge kvinder, inden de har etableret sig. Desuden skal oprettes særlige formidlingsbureauer, der sikrer et bedre match mellem au pair-kvinderne og værtsfamilien. Kvinderne skal sikres to faste ugentlige fridage mod i dag halvanden fridag, og kvinderne skal gennemgå et obligatorisk introduktionsmøde.
Konsulent og migrationsforsker Helle Stenum fra Roskilde Universitet er enig med Caritas i, at au pair-ordningen primært er et arbejdsforhold forklædt som kulturel udveksling.
”Ordningen er broget. Nogle er glade for deres au pair-ophold. Andre bliver udsat for grov udnyttelse. Men uanset at mange familier og au pairer er tilfredse, så er problemet, at ordningen er udtryk for en strukturel undertrykkelse, der indebærer, at au pair-kvinder ikke har de samme rettigheder som andre. Deres arbejdstilladelse er knyttet til opholdet hos værtsfamilien, som de også skal bo hos, og hvis en kvinde har børn, er gift eller fraskilt, kan hun ikke komme i betragtning som au pair. Den slags restriktioner ville være uhørte for mandlige udenlandske bygningsarbejdere,” siger Helle Stenum.
Hun henviser til, at Canada har afskaffet au pair-ordningen med den begrundelse, at der var tale om udnyttelse. I stedet kan filippinske kvinder opnå et treårigt visum, som giver dem mulighed for at udføre husarbejde under samme løn- og arbejdsvilkår som andre.
Forhandlingschef Jakob Bang fra fagforbundet FOA, der rådgiver au pair-kvinder, er overordnet set enig i, at au-pair begrebet bør afskaffes.
”Helt specifikt går vi ikke ind for at sænke aldersgrænsen til 25 år, fordi vi tror, det vil betyde, at vi får flere umodne kvinder, som det er lettere at narre. Men ellers er vi langt hen ad vejen enige med Caritas. Vi tror dog ikke, at ordningen bliver afskaffet. Vores strategi er derfor at sikre kvinderne forhold, der er så tæt på et almindeligt ansættelsesforhold som muligt. Det er lykkedes på nogle punkter, og det er også det, kvinderne er interesseret ,” siger Jakob Bang og henviser til, at den tidligere regering i sommeren 2015 indførte en række forbedringer.
Blandt andet blev de månedlige lommepenge hævet til 4000 kroner.
Blandt de borgerlige partier er der ikke tilslutning til at ændre au pair-ordningen.
”Ordningen er til gavn for mange au pairer og danske familier, og det er der ingen grund til at ændre på,” siger De Konservatives beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov.
Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, ønsker heller ikke at røre ved ordningen på nuværende tidspunkt.
”Vi må se tiden an og lige se, hvordan de forbedringer, vi allerede har indført, virker, før vi overvejer yderlige ændringer,” siger han.