Hjælp på vej til ekstremt tidligt fødte børn

Danske forskere har muligvis fundet en metode, der kan forebygge hjerneskader hos 1250 ekstremt tidligt fødte børn i Europa hvert år. Projektet har nu fået stor millionbevilling

Danske forskere har muligvis fundet en metode, der kan forebygge hjerneskader hos 1250 ekstremt tidligt fødte børn i Europa hvert år.
Danske forskere har muligvis fundet en metode, der kan forebygge hjerneskader hos 1250 ekstremt tidligt fødte børn i Europa hvert år. . Foto: .

Selvom de kun vejer mellem 450 og 1200 gram ved fødslen, har ekstremt tidligt fødte børn faktisk gode chancer for at overleve. Men hver fjerde af dem får en hjerneskade, blandt andet på grund af for lidt eller for meget ilt til hjernen de første dage efter fødslen.

Nu skal et stort danskledet forskningsprojekt afprøve en metode, der muligvis kan forbedre vilkårene markant for de 25.000 børn i Europa, der hvert år fødes mere end 12 uger for tidligt.

Blandt de ekstremt for tidligt fødte er der i dag mange, der overlever, men ikke bliver raske. Vi håber med denne metode at kunne forebygge hjerneskader hos 1250 børn i Europa om året, så de kan virke og vokse op som andre mennesker frem for at få et liv med for eksempel dårlig begavelse eller spastisk lammelse. Det er den konkrete og meget store mulige gevinst, siger leder af projektet Gorm Greisen, professor og overlæge på neonatalklinikken ved Rigshospitalet.

På mandag modtager han 11 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd til at forske i metoden Nær-infrarød-spektroskopi (NIRS). Det går ud på, at man sender lys gennem huden ind i vævet, hvor man dermed kan måle blodgennemstrømningen. I dette tilfælde i barnets hjerne for at registrere, om den får for lidt eller for meget ilt. Metoden er hidtil aldrig blevet brugt herhjemme til for tidligt fødte, men skal nu afprøves systematisk på hospitaler i 12 lande, hvor projektet vil følge børnenes udvikling til toårsalderen og samtidig udvikle en guide til at bruge metoden.

Sven Mortensen er specialeansvarlig overlæge ved H.C. Andersen Børnehospital i Odense og står i sit daglige arbejde med netop de ekstremt tidligt fødte børn mellem hænderne.

Der er en hel masse, vi ikke ved i forhold til, hvorfor de her børn får hjerneskader. En afklaring af problemerne med blodcirkulationen ville være en kæmpe gevinst. Derudover er det jo i et større perspektiv vældig vigtigt, hvis vi kan forbedre behandlingen, så færre børn bliver skadet. Det har jo store personlige omkostninger for det enkelte barn og den enkelte familie for slet ikke at tale om, at det samfundsmæssigt er meget dyrt, at et barn fra starten af livet har en hjerneskade, siger han.

I Dansk Præmatur Forening hilser man naturligvis mere forskning i de for tidligt fødte velkommen:

Vi savner viden om netop, hvordan man kan undgå de hjerneskader, som mange af børnene må leve med, siger Dansk Præmatur Forenings formand, Elizabeth Pöckel og tilføjer:

Det overrasker mig slet ikke, at det er et danskledet projekt. Danmark har altid været meget langt fremme på det her område sammenlignet med andre lande.

Spørger man Gorm Grei-sen om det, svarer han, at vi i Danmark udmærker os ved blandt andet at have haft en grundig etisk diskussion af, hvor langt man vil gå for at redde liv så tidligt.

Vi har haft en bred og mere artikuleret diskussion end noget andet land, jeg kender, om de dilemmaer, der er i det her felt, siger han.

Forskningsprojektet skal efter planen munde ud i et EU-finansieret forsøg, som skal inddrage 4000 børn.

vaaben@k.dk