Højskoler advarer: Vi er truet på livet

Hver anden højskole i 2019 vil på grund af sparekrav have underskud på regnskabet - og adskillige er allerede nu truet på livet. Her ses Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole, med skolens elever. Foto: Kaare Viemose / Scanpix Denmark

Samtidig med, at man fra regeringens side siger, at man vil skabe større sammenhængskraft i Danmark, rammer man nu de højskoler, som både er kulturcentre og arbejdspladser i landdistrikterne
Niels Glahn

Finanslovsbeskæringer vil få adskillige højskoler til at lukke, frygter de

Over de næste fire år skal de danske folkehøjskoler klare sig for i alt 120 millioner kroner mindre i statsstøtte end hidtil. Det betyder, at hver anden højskole i 2019 vil have underskud på regnskabet - og adskillige er allerede nu truet på livet.

”Det, vi siger, er ikke, at hver anden højskole lukker, men der er nogle, der vil lukke, og det ser vi som et paradoks i forhold til, at et enigt folketing i 2013 vedtog en ny højskolelov, der skulle gøre det lettere at etablere højskole,” siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

Han minder om, at den samme lov betonede højskolernes opgave som lokalt kulturcenter i landdistrikterne. Men netop de højskoler, som ligger langt fra byerne, er dem, som får sværest ved at overleve.

”Samtidig med, at man fra regeringens side siger, at man vil skabe større sammenhængskraft i Danmark, rammer man nu de højskoler, som både er kulturcentre og arbejdspladser i landdistrikterne,” siger Niels Glahn.

Kulturminister Bertel Haarder (V) har ikke kommenteret sparekravene i et interview, men har i et mailsvar til Højskolebladet skrevet: ”Det er vanskeligt at begrunde, at højskolerne skal fritages for en besparelse på hele det statsstøttede område. Højskolerne deler vilkår med alle andre.”

Niels Glahn erkender, at alle uddannelses- og undervisningsinstitutioner med undtagelse af de frie grundskoler er omfattet af den besparelses-”grønthøster”, som nu beskærer med to procent om året i fire år, men højskolerne blev også beskåret i 2010 ved VK-regeringens genopretningspakke. Og i modsætning til efterskolerne fik de ikke pengene igen, da S-R-SF-regeringen kom til året efter. Derfor oplever højskolerne at være ekstra forfulgt.

Denne oplevelse synes mange andre danskere at dele - i hvert fald har en ny protest-side på Facebook med titlen ”Nej til højskolelukninger” i løbet af kun seks dage opnået stor tilslutning. Ved redaktionens slutning i går havde siden fået støtte fra over 11.000 personer.

”Det er fuldstændig overvældende og vidner om, at vi har en kæmpe lokal opbakning, og at der er mange tidligere og nuværende elever, som vil os det godt,” siger Niels Glahn.

Ifølge Johannes Andersen, samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, er 10.000 Facebook-støtter på seks dage meget højt, men han anser det alligevel for tvivlsomt, at de mange protester vil få regeringen til at ryste på hånden.

”Det er før set, at sådanne protester har haft effekt på politikerne. For eksempel sagen om flygtningepigen Im i 2013. Men dengang spillede det ind, at protesten ramte ind i en stor usikkerhed hos lovgiverne. Jeg tror ikke, at en så erfaren mand som Bertel Haarder er så let at påvirke på denne måde,” siger Johannes Andersen.

Han deler derfor den vurdering, at vi må vænne os til færre højskoler i fremtiden end de nuværende 69 - et antal, som i forvejen markerer et fald i forhold til, at der for 20 år siden var over 100.