Hver tirsdag og torsdag tager den 39-årige syriske flygtning Farouq Hasan i praktik som køkkenmedhjælper på restauranten The Diner i Vejle, og andre to dage om ugen går han på sprogskole, hvor han blandt andet lærer de fagudtryk, han skal bruge i køkkenet.
I Farouq Hasans tilfælde har kombinationen af sprogundervisning og virksomhedspraktik betydet, at hans praktiksted håber at kunne tilbyde ham et job næste år.
Inden for de seneste to år har godt 17.000 flygtninge fået asyl i Danmark. Hvor flygtningene tidligere gik på sprogskole i mange måneder, før de kom ud på jobmarkedet, sender kommunerne i stigende grad flygtninge i virksomhedspraktik med det samme.
Ifølge Kommunernes Landsforening benytter mindst 15 kommuner ligesom Vejle Kommune sig af en såkaldt branchepakkemodel, hvor flygtninge tilbydes målrettede oplæringsforløb i brancher, der mangler arbejdskraft. Det drejer sig typisk om rengøring, restaurations- og hotelbranchen, landbrug, fødevareindustri og ældrepleje.
Arbejdsmarkedschef Birgit Thorup fra Vejle Kommune forklarer, at en af fordelene ved branchepakkerne er, at flygtningene hurtigt stifter bekendtskab med de dele af arbejdsmarkedet, hvor der er ledige job.
”Samtidig får flygtningene en meget konkret oplevelse af, hvad det vil sige at gå på arbejde i Danmark, og de bliver mere motiverede for at lære sproget, fordi de skal bruge dansk på jobbet,” siger Birgit Thorup.
Kommunen har i øjeblikket 429 flygtninge på den såkaldte integrationsydelse, og i år er 55 flygtninge kommet videre til et fast job efter en virksomhedsrettet indsats, mens 20 er blevet delvist selvforsørgende.
I Frederikshavn Kommune vurderer virksomhedskonsulent Tina Heilemann også, at den hurtige praktik skaffer flere flygtninge et fast job. Siden november 2015 har op mod 200 af kommunens flygtninge været i virksomhedspraktik kombineret med sprogundervisning. I øjeblikket bor der 400 nyankomne flygtninge i kommunen, og i år er 54 flygtninge, primært yngre mænd, kommet i ordinære job.
”Vi modtager først og fremmest unge mænd, og det er en succes, at så mange er kommet i arbejde. Vi tager os tiden til at skabe kontakt mellem den enkelte flygtning og virksomheden, for det er helt afgørende, at der er et ordentligt match. Vi vil hellere give os tid til den proces end at sende flygtninge for hurtigt ud. Det er også vigtigt, at flygtningene får den danske arbejdspladskultur ind under huden i et introduktionsforløb. De skal ofte have at vide, at man møder præcist på en dansk arbejdsplads, og at opgaver skal være færdige til en aftalt tid, for sådan er det ikke altid i de lande, de kommer fra,” siger Tina Heilemann.
Direktør Torben Møller Hansen fra foreningen Nydansker, der forsøger at bane vej for flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, mener, at kommunerne generelt er blevet bedre til at få flygtninge hurtigt ud på virksomhederne.
”Selv hvis borgerne ikke opnår fast beskæftigelse, betyder branchepakken, at borgerne gennemgår en opkvalificering, som de får papir på, og som derfor kan bruges af andre virksomheder. Samtidig lægges der op til et længerevarende praktikforløb af ni måneders varighed, og desuden kommer flygtningene i praktik i de virksomheder, hvor vi ved, at jobbene er. Det øger chancen for at få et job,” siger Torben Møller Hansen.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at 37 procent af de flygtninge, der fik ophold i Danmark i 2009, var i arbejde fem år efter deres ankomst. Morgenavisen Jyllands-Posten skrev i mandags, at knap hver tredje flygtning og familiesammenførte er i enten praktik eller et løntilskudsjob. Det er tre gange så mange som i begyndelsen af 2015.
Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne indgik i foråret en trepartsaftale, der har som mål at få halvdelen af de nye flygtninge i arbejde efter tre år.8