Hver anden studerende netsurfer i timen

En rapport fra tænketanken Digitale Unge konkluderer at selv om det for unge er svært at beskrive et ...

En undersøgelse viser, at 44 procent af de studerende i høj grad eller nogen grad bruger computeren på ”at surfe, tjekke sociale medier eller andre ting, der ikke hænger sammen med undervisningen. Arkivfoto af studerende fra Niels Brock. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

”Vi har tilladt computere i et latterligt forsøg på at være hippe, men et undervisningsmiljø kan selvfølgelig kun fungere, hvis de studerende er mentalt til stede.
Bent Meier Sørensen, professor ved CBS

Alt for mange studerende bliver distraheret af Facebook og andre ting på nettet under forelæsninger. Flere undervisere har derfor taget konsekvensen og er gået tilbage til papir, blyant, tavle og kridt

En computer med internet-adgang er for længst blevet standardhjælpemiddel for universitetsstuderende. Men når de studerende sidder til forelæsninger, kan hjælpemidlet blive en barriere for læreprocessen.

24 procent af de studerende oplever i høj grad eller nogen grad, at deres egen computerbrug gør det sværere at følge med i undervisningen.

Og 44 procent erkender, at de i høj grad eller nogen grad bruger computeren på ”at surfe, tjekke sociale medier eller andre ting, der ikke hænger sammen med undervisningen”.

Det viser 2015-udgaven af juristerne og økonomernes fagforening Djøf's årlige studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget blandt 1260 studerende, der alle er medlemmer af Djøf og typisk går på samfundsvidenskabelige eller merkantile uddannelser.

Undersøgelsen viser også, at hele 70 procent af de studerende bruger computeren til at tage noter. Og skønt mange erkender, at de jævnligt falder for fristelsen til at gå på Facebook eller sende private mails og dermed distraherer sig selv, er det kun 21 procent, der i høj grad eller nogen grad mener, at et forbud mod computere vil forbedre deres udbytte af forelæsningerne.

”Vi skal passe på ikke at overdramatisere tallene. Størstedelen af tiden bruges computeren til noter, men ligesom på alle andre arbejdspladser kan vi indimellem finde på at lave noget andet. Vi sidder ikke nødvendigvis på Facebook eller spiller spil. Der kan også være studerende, som har et studenterjob, hvor arbejdsgiveren forventer, de jævnligt tjekker deres e-mail,” siger Tue Anders Johansson, formand for de cirka 24.000 medlemmer af Djøf Studerende.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, mener slet ikke, computeren udgør problemet.

”Der er ingen, som tager cyklen hen til en forelæsning på universitetet for at sidde og være på Facebook hele tiden. Så hvis der er studerende, som bruger tiden til andet end noter, må det være udtryk for, at undervisningen er for meget envejskommunikation. Det kan for eksempel være, at der mangler mere gruppe-arbejde eller flere pauser,” siger hun.

Hverken Tue Anders Johansson eller Yasmin Davali ønsker forbud mod computere. Det gør til gengæld flere undervisere, herunder Bent Meier Sørensen, professor ved CBS Handelshøjskolen i København. Han siger til Djøfbladet, at forbuddet har gjort de studerende mere studieaktive:

”Vi har tilladt computere i et latterligt forsøg på at være hippe, men et undervisningsmiljø kan selvfølgelig kun fungere, hvis de studerende er mentalt til stede. Og konkurrencen er jo fuldstændig ulige, når man kan vælge mellem et sagligt undervisningsforløb og underholdningsbranchen.”

Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, har som underviser ikke indført forbud. Men han tilrettelægger bevidst sin undervisning i logik, så han kan undgå ”det blå underansigt”, som er undervisernes udtryk for et helt auditorium fyldt med studerende, der er på Facebook.

”Når jeg underviser i logik, er der ingen smarte slides, og eleverne får ikke udleveret noter. Min undervisning bygger på blyant, papir, tavle og kridt. Vi går systematisk frem. Jeg fylder seks tavler på to timer, og de skriver ned. Jeg er overbevist om, at halvdelen af indlæringen er bundet til de processer, som handler om selv at skrive ned, at vi kan begå fejl undervejs, og at hver enkelt tager aktivt ejerskab,” siger han.

Ane Qvortrup er lektor i uddannelsesvidenskab og didaktik ved Syddansk Universitet og forsker i undervisningsmetoder i gymnasiet og på universitetet. Hun mener ikke, at debatten skal gøres til en modsætning mellem nye og gamle medier:

”Al undervisning er det muligt at koble sig fra mentalt. Det er nyt, at man kan gå på Facebook, men tidligere sad man og dagdrømte eller sendte sedler rundt. Det afgørende er, at der hos både undervisere og studerende er en opmærksomhed på og en løbende dialog om, hvorvidt den undervisning, som foregår lige nu, lykkes.”