De seneste års flygtningestrømme kan nu aflæses direkte i fødselstallet. Af de 61.614 børn, der blev født i Danmark i 2016, har flere end hver femte en mor, der er indvandrer eller efterkommer. Og ikke mindst de syriske flygtninge præger fødselsudviklingen.
Mens de fleste børn blev født af kvinder med dansk baggrund, udgjorde syriske kvinder den næststørste gruppe efterfulgt af kvinder med tyrkiske rødder.
I alt blev 18,5 procent født af kvinder, der er indvandrere, og samlet blev hvert femte barn, 21,6 procent, født af kvinder, der er enten indvandrere eller efterkommere.
Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som også viser en markant stigning i forhold til 2007, hvor andelen var 13,5 procent.
En sådan udvikling vil præge det danske samfund på flere måder, lyder det fra befolkningsforsker og professor emeritus Poul Christian Matthiessen.
Han forventer fortsat indvandring til Europa, og herunder Danmark, fra flygtninge og indvandrere, der ønsker bedre leveforhold, og som vil føde børn i Danmark. Og her er særligt indvandringen fra ikke-vestlige lande en udfordring for samfundet, vurderer han.
”Den økonomiske belastning for samfundet fra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere beløber sig til 15-20 milliarder kroner om året, som svarer til 1 procent af bruttonationalproduktet. Der er et økonomisk problem i forskellen på det, de yder til samfundet, og det, de modtager fra samfundet i form af tilskud eller undervisning,” siger han.
Også kulturelt ser Poul Christian Matthiessen udfordringer i, at andelen af nyfødte med udenlandsk baggrund stiger.
”De andre problemer er rent kulturelle og omhandler specielt dele af den muslimske befolkning, der har et andet syn på forhold mellem mænd og kvinder, ytringsfrihed, og i hvilket omfang for eksempel Koranen skal have betydning for, hvordan samfundet indrettes, mens Danmark er et sekulært samfund, hvor parlamentet bestemmer uden brug af hellige skrifter,” siger Poul Christian Matthiessen.
Historiker og lektor emeritus Henrik Jensen vurderer, at selvom man tidligere har set en stigning i andelen af befolkningen med udenlandsk baggrund, ligger der en ny udfordring i forhold til den udvikling, der sker i andelen af nyfødte med udenlandske rødder.
”Det lægger et pres på integrationsbestræbelserne, hvis man gerne vil bevare en vis kontinuitet i landet. Man må bestræbe sig på at få det til at fungere for alle grupper i samfundet, ikke mindst for dem, der kommer udefra, og lægge vægt på, at de integrerer sig, får et forhold til landet og sproget, får uddannelse og arbejde. Hvis de bestræbelser ikke bliver strammet op, vil der være et problem. Hvis der bliver ved med at være en tendens til parallelsamfund, hvor grupper lukker sig om sig selv, går det ud over sammenhængskraften i samfundet – det er der ikke tvivl om,” siger Henrik Jensen.
Men udviklingen kan også være positiv, tilføjer han.
”Hvis integrationen faktisk lykkes, er det en fordel, at der fødes børn, fordi der var en underproduktion af børn i landet,” siger Henrik Jensen.
Også Birte Siim, der er professor ved institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet, ser positive aspekter af udviklingen.
”Det handler meget om, hvordan vi ser på de børn, der fødes af indvandrere og efterkommere, hvad de bliver til, og om integrationen bliver vellykket eller ej. Men jeg mener, at det kan ses som et udtryk for en succes og som et udtryk for, at de indvandrere og flygtninge, der kommer hertil, føler sig veltilpasse, integrerede og ønsker at blive i Danmark og få børn, der vokser op her. Hvad der så bliver konsekvenserne af det, afhænger af det danske samfund og hvordan omgivelserne, medierne og politikerne ser på flygtninge, indvandrere og efterkommere,” siger Birte Siim.
At andelen af børn født af kvinder med udenlandsk baggrund vokser, overrasker ikke Hans Oluf Hansen, lektor emeritus i demografi ved Københavns Universitet.
Han peger på, at mange af de syriske flygtninge, der er kommet til Danmark de seneste år, netop er i den fertile alder.
”Nogle flygtninge og indvandrere sætter velsagtens børn i verden her i landet for at cementere deres tilhørsforhold til Danmark, men hovedårsagen til stigningen må være indvandringen,” siger Hans Oluf Hansen.
Han mener dog ikke, at udviklingen nødvendigvis vil fortsætte, da fertiliteten ofte ændrer sig i takt med, hvor længe en befolkningsgruppe befinder sig i landet.
”Hvis vi antager, at deres fertilitet er høj, når de står ved grænsen og skal ind i Danmark, og at en etnisk gruppes fertilitet afhænger af, hvor længe den har været i Danmark og har tilpasset sig samfundet og fertilitetsmønstre her, så vil længden af opholdstiden i Danmark være meget afgørende for fertiliteten. Samtidig kan flyttemønstrene, både ind og ud af landet, også ændre sig meget hurtigt grundet politiske forhold. Hvis situationen i hjemlandet ændrer sig, vil det endvidere ændre befolkningens fordeling på herkomst. Verden er foranderlig, og det er meget svært at sige noget om, hvordan den vil udvikle sig, endog på kortere sigt,” siger Hans Oluf Hansen.