Hver fjerde skole forbyder søde sager

Slik og kager er ikke længere en festlig del af mange skolebørns hverdag. Fornuftigt, siger ekspert. De er splittergale, mener kogekonen Camilla Plum

EM Håndbold Serbien 2012 Danmark vs Markedonien. Danmarks Lars Christiansen i skudforsøg mod Makedonien lørdag d.21.januar 2012. (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2012)
EM Håndbold Serbien 2012 Danmark vs Markedonien. Danmarks Lars Christiansen i skudforsøg mod Makedonien lørdag d.21.januar 2012. (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2012). Foto: Paul, Michael.

Når en elev på Holmeåskolen i Brørup i Sydjylland har fødselsdag, kræver det opfindsomhed at finde en festlig måde at markere dagen på i klasseværelset. Den klassiske løsning med at dele karameller eller en hjemmebagt kage rundt til klassekammeraterne er nemlig ikke længere en mulighed.

For to år siden indførte skolen et generelt forbud mod slik og kager.

Mængden af sukker var ved at tage overhånd. Med 24 elever i hver klasse vil der være lige så mange dage om året, hvor eleverne får kager og slik i skolen til fødselsdage. Derfor har vi valgt at holde det på et minimum, siger skoleleder Vivian Møberg.

I stedet for at dele kager ud i timerne, skal læreren sørge for, at en elev kommer i centrum i klassen til sin fødselsdag ved for eksempel at få lov til at vælge en fælles leg.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde skole har afskaffet lektier

Holmeåskolen er et eksempel på et udbredt sundhedsfænomen i folkeskolen. I en rundspørge, Kristeligt Dagblad har foretaget til skole-ledere over hele landet, svarer 26 procent af de 433, der har svaret på spørgsmålet om sukker i skoletiden, at det ikke er tilladt at spise, medbringe eller købe slik og kager i skoletiden. Samtidig svarer 60 procent af skole-lederne, at de på deres skole har skriftlige retningslinjer for slik og kager i skoletiden.

Flere skoleledere giver udtryk for, at der er enkelte undtagelser i deres sukkerpolitik. På Holmeåskolen er der en lille håndfuld dage om året, hvor der bliver set stort på sukkerforbuddet. Det er for eksempel ved årets skolefest, og når der skal klippes julepynt. Men selv disse dage er det sjældent, at der kommer sukker på bordet, forklarer Vivian Møberg.

Jeg oplever ikke, at det er noget, eleverne går og savner. Det er bestemt ikke noget, vi har mærket stor modstand imod, siger hun.

Ifølge seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt giver det god mening, at skolerne slår bremsen i, når det handler om sukker. Seks ud af 10 børn spiser generelt for meget sukker.

Når man ser på, hvor meget sukker børn spiser i hjemmet og i weekenderne, er der ikke plads til, at de også får sukker i skoletiden. Hvis et barn skal leve sundt, er der ufattelig lidt plads til søde sager. Det er fornuftigt at lære barnet, at hverdagsvanerne skal være sunde, og at det søde hører til i weekenden, siger Sisse Fagt.

Lektor i madantropologi ved Aarhus Universitet Susanne Højlund Pedersen mener, at skolernes restriktioner mod sukker afspejler en generel tendens i samfundet, hvor mad bliver opfattet som en risikofaktor.

Vi har fået en meget mere videnskabelig tilgang til det at spise, hvor vi taler om ernæring i stedet for om mad. En af årsagerne kan være, at industrialiseringen af fødevarer har gjort vores mad mindre gennemskuelig. Men samtidig er ernæring blevet et folkeligt emne, hvor alle kan udråbe sig til eksperter, og hvor medierne hurtigt kan sprede nye sandheder om ingredienser som trussel mod sundheden. I dag er det sukker, om noget tid kan det være noget andet, der er i centrum.

Men det nærmer sig det splittergale, når skoler forbyder kager i skoletiden. Det mener Camilla Plum, kogekone og forfatter til en stribe kogebøger.

Eleverne går glip af glæden ved at have noget med til hinanden og dele et fælles måltid. At have en hjemmebagt kage med er en del af en madkultur og en tradition, det er fuldstændig tåbeligt at forbyde, siger hun.

Camilla Plum mener, at børns sukkerproblem i dag ligger i de store mængder sodavand, mange drikker. Her giver det god mening at sætte en grænse, ligesom det heller ikke vil genere hende, hvis man forbød færdigkøbte kager fra supermarkederne. De er alligevel ikke en del af vores madkultur. Men hjemmebag er ikke en del af problemet:

Hjemmebagte kager er ikke noget, man skal spise hele tiden. Men man bliver altså ikke tyk af at spise kager en gang om ugen eller to. Hvis man får sit behov for lyst- og glædesfyldte ting dækket med ordentlige og hjemmebagte ting, får man heller ikke den ekstreme sukkertrang, som mange børn har i dag, siger hun.

FAKTA: Om undersøgelsen

Kristeligt Dagblad har i perioden 21.- 28. januar foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 1730 skoleledere på landets kommunale folkeskoler og frie grundskoler. 504 skoleledere har deltaget i undersøgelsen. Antallet af afgivne svar varierer fra spørgsmål til spørgsmål. 433 har svaret på spørgsmålet om slik og kager i skoletiden.

Research: Lise Lotte Nedergaard