Hver tredje voldtægt begås af en indvandrer

Women protest against sexism outside the cathedral in Cologne, Germany, 5 January 2016. After assaults on ...

Her demonstrerer kvinder foran domkirken i Köln, hvor adskillige kvinder blev forulempet nytårsnat. Foto: OLIVER BERG/DPA / Scanpix Denmark

det er som om, vi glemmer, hvilken verden mange indvandrere kommer fra, selvom det selvfølgelig er et lille mindretal, der begår overgreb.
Khaterah Parwani, juridisk rådgiver

Forældet kvindesyn er ifølge en lektor en af forklaringerne på, at indvandrere er overrepræsenterede i voldtægtsstatistik. Næstformand for rådgivningscenter mener, at styrket dialog med mændene kan være en af midlerne til løse op for en fastlåst patriarkalsk kultur

Begivenhederne nytårsaften, hvor flere hundrede kvinder blev seksuelt forulempet i Köln af hundredvis af indvandrere har rejst en international debat om kvinders rettigheder i det multikulturelle samfund.

Herhjemme viser tal fra Danmarks Statistik, der blev offentliggjort tidligere i år, at indvandrere og efterkommere er klart overrepræsenteret i voldtægtstatistikkerne. I alt har 615 mennesker fået en voldtægtsdom ved en dansk domstol i perioden 2004 til 2013.

Heraf er de 212 indvandrere eller efterkommere svarende til hver tredje. Det er mere end tre gange så stor en andel, som gruppen generelt udgør i befolkningen. Blandt de dømte er 41 fra Irak, 26 fra Tyrkiet, 25 fra Somalia og 24 fra Libanon.

Khaterah Parwani, der er juridisk rådgiver og næstforkvinde i Exitcirklen, som arbejder med unge, der er udsat for social kontrol, er ikke tvivl om, at de seksuelle overgreb i Tyskland og den danske statistik er udtryk for, at der blandt nogle indvandrere hersker en opfattelse af kvinder, der ligger milevidt fra danske idealer om ligestilling.

”Vi ved, at der er voldsom kvindeundertrykkelse i lande som Somalia og Afghanistan. Det er lande med helt andre spilleregler, hvor kvinder ikke går frit rundt på gaden. Men det er som om, vi glemmer, hvilken verden mange indvandrere kommer fra, selvom det selvfølgelig er et lille mindretal, der begår overgreb. Årsagen til problemerne er dog ikke kun kulturel, men også social. Vi har en gruppe af unge mænd, der er marginaliserede og søger sammen med andre i samme situation,” siger Khaterah Parwani, der selv kom til Danmark med sin familie fra Afghanistan i 1986.

Khaterah Parwani mener, at indsatsen for at komme det undertrykkende kvindesyn til livs skal foregå både i hjemmet og på skolerne. Hun foreslår, at nyankomne flygtninge får tilknyttet for eksempel familieterapeuter, der skaber kontakt til mændene i familien.

”Det er mændene, der er roden til mange af problemerne. Fra min egen opvækst kan jeg huske, hvordan det ændrede min fars holdninger, at vi som traumatiserede flygtninge havde en familieterapeut, som skabte en tillid,” fortæller Khaterah Parwani.

Hun mener også, at folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne bør gøre brug af rollemodeller, som de unge kan spejle sig i, når tabuiserede emner som sex og køn skal italesættes. Kultursociolog og lektor Mehmet Ümit Necef fra Syddansk Universitet ser også begivenhederne i Tyskland og den danske statistik som et udtryk for nogle mellemøstlige indvandreres forældede kvindesyn.

”Indvandrere har været overrepræsenteret i voldtægtsstatistikken i mange år. Jeg tror ikke, at vi kan løse problemerne alene med en idé om at uddanne. Selvfølgelig skal vi diskutere seksualitet og køn på uddannelserne, og der skal satses mere på seksualundervisning blandt indvandrere. Men den bedste løsning er den langsomme integration, der ikke styres af kommunen. Og så må danske Marie sige fra, når Ahmet overtræder hendes grænser,” siger Mehmet Ümit Necef.

Han peger på, at ændring af seksualmoral og kønsroller er et af de kulturelle områder, der bevæger sig langsomst.

”Men der sker en udvikling i for eksempel Tyrkiet. Det bliver mere almindeligt, at kærester er sammen seksuelt inden brylluppet,” lyder det fra Mehmet Ümit Necef.

Han henviser til, at den form for kollektive overgreb mod kvinder, der fandt sted i Köln, også ses i fastemåneden ramadan i Egypten.

Formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) Birgit Søderberg, er enig i, at der i visse indvandrerfamilier hersker et umoderne kvindesyn.

”Jeg tror ikke på, at vi skal lave særskilt ligestillingsundervisning af indvandrere i skolerne. Men vi må bakke op om de mange unge med indvandrerbaggrund, der lever i et kæmpestort dilemma, fordi de både forventes at følge familiens traditioner og samtidig lever i et moderne samfund. Samtidig må vi generelt diskutere ligestilling og køn, for mænds vold mod kvinder er også et problem i etnisk danske familier,” siger Birgit Søderberg.