Henover pinsen er rygterne kun blevet stærkere. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil øjensynlig i dag eller en af de nærmeste dage udskrive det længe ventede folketingsvalg.
En tænkelig valgdag er tirsdag den 16. juni.
Det sker i så fald, uden at nogen meningsmåling har vist flertal til regeringsblokken, tværtimod viser langt de fleste - også de seneste - at de borgerlige partier står til en solid sejr.
Men statsministeren må vurdere, at chancen ikke øges ved at vente til efter sommerferien.
Med et valg nu kommer valgkampen til at køre ind over flere politisk interessante dage. Først ind over Grundlovsdag, som i år markerer 100-året for kvindernes valgret. Ikke nogen dårlig mærkedag midt i valgkampen for en kvindelig statsminister og tre af de fire partier på regeringssiden, som ledes af kvinder.
For det andet kommer sidste del af valgkampen til at krydse Folkemødet på Bornholm den 10.-14. juni.
Det vil betyde, at mange folketingsmedlemmer og folketingskandidater ikke deltager i mødet i år, fordi de vil føre valgkamp til det sidste i deres egen kreds.
Det kan også resultere i, at især partilederne bruger mødet til de sidste og måske afgørende markeringer, og at mødet i medierne får endnu mere opmærksomhed end tidligere. Omend det bliver vanskeligt.
Nok så væsentligt er, at en valg-udskrivelse i dag sætter punktum for Folketingets arbejde, inden folketingsåret er slut. Helt konkret vil mindst 36 regeringsfremsatte lovforslag, som ellers stod til at blive vedtaget ved tredjebehandlinger de næste to uger, blive smidt i papirkurven.
Det drejer sig både om små administrative justeringer, som uden stort besvær kan genfremsættes til efteråret og vedtages senere, og om vigtigere og principielle love, som måske ændres afgørende, hvis der skulle komme en ny regering.
Af større sager, som falder væk, kan nævnes dele af regeringens antiterrorpakke, finansieringen af offentlige ydelser til ledige, en ny Storstrømsbro, indsats mod skattely og hvidvask af sorte penge, fælles prøver på tværs af fag i folkeskolen, en ny adoptionslov og et forslag om dansk indfødsret til 3314 udenlandske statsborgere. De kommer altså nu formentlig til at vente til efteråret med at få deres danske pas.
Det er dog stort set umuligt at finde nogen på Christiansborg, som tror, at statsministeren bekymrer sig om, at måneders politisk arbejde spildes ved et valg nu. Det eneste, der tæller, er, om regeringen vurderer, at den har en chance for at genvinde magten.
Historisk er der flere fortilfælde for, at vigtige love er blevet kasseret til fordel for et valg. Det skete for eksempel, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udskrev folketingsvalg til november 2001, selv om regeringen kunne have fået en finanslov i hus med sit parlamentariske flertal ved at have ventet med valget til foråret.
Et junivalg får også andre følger. Der er endnu ingen aftale om næste års økonomi for kommunerne og regionerne, og efter loven skulle kommunerne senest den den 1. juni få at vide, hvad de får i bloktilskud næste år, så de kan lægge deres budgetter.
Det bliver en udfordring, hvis valget udskrives i dag, og finansministeren som alle andre politikere haster ud i valgkamp. Det kommer til at give ekstraarbejde i sommerferien i kommunerne.
I centraladministrationen får et valg nu samme effekt. Efter valget bliver der forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag og en ny regering, uanset farve, og derefter bliver der for alvor travlt med at forberede finansloven, der skal præsenteres allerede ved udgangen af august.
Skulle statsministeren mod alle forventninger hos ministre, embedsmænd og mediefolk alligevel vente til august, skyldes det dog hverken hensynet til embedsmænd, kommende statsborgere eller dem, der længes efter terrorpakken eller en ny Storstrømsbro.
Så skyldes det udelukkende, at hun tror på en større chance for at beholde magten til den tid.