Hvor meget skal staten opdrage borgerne?

Woman with Healthy and Unhealthy Food. Difficult choice. Overweight

Staten gør meget for at påvirke danskernes sundhedsadfærd. Men er det egentlig statens opgave at opdrage på borgerne og fortælle dem, hvad de må spise - og hvad de ikke må spise? Iris

Det centrale ved nudging er, at borgeren selv har et valg.
Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen

Myndigheder blander sig stadig mere i danskernes sundhed, og mange sundhedstilbud nærmer sig formynderi, mener læge. Det Etiske Råd vil nu sætte lys på risikoen for manipulation

Det er blevet populært for staten, kommuner og regioner at kunne være med til at flytte på borgernes sundhed.

Ved at tilbyde kræftscreeninger til alle over 50 år, at stå klar med helbredstjek på offentlige steder og at anbefale en kortlægning af den enkeltes gener kan mange sygdomme nemlig forebygges, hvilket både kan redde liv og spare staten for udgifter.

Men hvordan påvirker det den enkelte pludselig at blive opmærksom på sine usunde sider, og er borgerne overhovedet klar over, at de bliver påvirket?

De spørgsmål vil Det Etiske Råd se nærmere på, efter at flere myndigheder er begyndt at benytte sig af den såkaldte nudging, hvor man skubber menneskers adfærd i en bestemt retning.

Metoden har før vist sig effektiv til at ændre borgeres usunde vaner, men spørgsmålet er, om man kommer til at bryde etiske grænser, siger etikprofessor ved Aalborg Universitet Thomas Ploug.

Han er formand for rådets arbejdsgruppe om nudging, som for alvor begyndte arbejdet i denne måned.

”Staten gør meget for at påvirke danskernes sundhedsadfærd, og nudging er blevet den nye dreng i klassen. Det er en attraktiv metode, da der ikke er tale om tvang eller forbud, men om et kærligt skub. Men det rejser også et spørgsmål om, hvor grænsen går mellem mild påvirkning og uetisk manipulation, og vi vil derfor undersøge, hvor langt staten kan og vil gå, når man informerer om og rekrutterer sundhedstiltag.”

Ud over at kigge på helbredstjek og Danske Regioners arbejde med at kortlægge danskernes gener, vil arbejdsgruppen hente erfaringer fra Storbritannien, hvor regeringen i tæt samarbejde med forskere længe har brugt nudging til at fremhæve sundhedstilbud.

Den udvikling kan ifølge Thomas Ploug være på vej til Danmark.

”Vi får hele tiden et bedre grundlag for at informere borgerne om, hvordan de kan forbedre deres sundhed, og for staten er der en økonomisk gevinst i, at borgerne holder sig sunde. Derfor vil vi sandsynligvis opleve mere og mere påvirkning.”

Speciallæge i almen medicin og forskningskonsulent på Københavns Universitet Lotte Hvas ser det som fornuftigt, at emnet tages op.

”Der er ingen tvivl om, at der er sket noget i sundhedsvæsenet. Før kom patienterne til lægen og bad om hjælp med et problem, men i dag kan sundhedsvæsenet komme til raske mennesker og tilbyde dem helbredstjek. Dette kan opfattes som et udtryk for formynderi og som et stort etisk skift, der kræver mere refleksion, end vi ser i dag.”

Problemet er ifølge Lotte Hvas, at sundhedsvæsenet trækker sine egne værdier ned over borgeren og signalerer, at de ved, hvad der er bedst for en.

En anden klar bagside ved nudging er, at den kan ramme bestemte svage grupper på en utilsigtet måde, siger professor ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Nanna Mik-Meyer.

”Når staten vil ændre borgernes adfærd, er det typisk ikke, fordi alle har en forkert adfærd, men fordi en bestemt gruppe har det. Dermed vil adfærdsregulering automatisk udpege en problemgruppe, og da problemer har det med at hobe sig op, vil det ofte være borgere, der også har andre problemer, der kommer i fokus,” siger hun og tilføjer, at man også risikerer at gøre borgerne mindre reflekterede over deres valg i livet.

”I stedet for at have en ambition om at opfordre borgere til for eksempel at leve sundere og bevidst træffe sunde valg, så forsøger man at påvirke dem indirekte.”

Adfærdsforsker på Roskilde Universitet og leder af Dansk Nudging Netværk Pelle Guldborg Hansen bidrog sidste år til Sundhedsstyrelsens projekt med at få folk til at tage stilling til organdonation med hjælp fra nudging.

I en måned blev danskere, der besøgte sundhed.dk, mødt af en boks, der spurgte, om de ville tage stilling til organdonation. Det betød, at flere tilmeldte sig.

”Nudging kræver faglig viden, hvis man skal undgå at påvirke danskerne med bestemte holdninger. Metoden kan selvfølgelig misbruges ligesom alt andet, men mange misforstår begrebet eller giver nudging skylden for konsekvenser, der følger med enhver form for regulering. Det centrale ved nudging er, at borgeren selv har et valg.”