Hvordan er vejrrapporten for integration?

Siden regeringen trådte til, er der ikke sket de store forbedringer eller forværringer i integrationen af udlændinge med ikke-vestlig baggrund

Den nye integrationsplan skal blandt andet få flere udlændinge i arbejde.
Den nye integrationsplan skal blandt andet få flere udlændinge i arbejde.

Hvad er integration, og hvordan går det med den?

Begge spørgsmål kan være svære at svare entydigt på, men den nuværende regering definerede ved sin tiltrædelse i 2011 ni konkrete, nationale mål for udlændinges integration i det danske samfund. De ni målsætninger blev stillet op i et såkaldt integrationsbarometer, og det er der siden jævnligt blevet banket på.

Tallene opdateres af Ankestyrelsen under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Hidtil har barometeret kun vist meget begrænsede udsving. Den vigtigste målsætning for regeringen er, at ikke-vestlige indvandrere mellem 25 og 64 år kommer i arbejde. Eller sagt på en anden måde, at gabet mellem etniske danskeres beskæftigelse og indvandreres bliver stadig mindre. Den såkaldte beskæftigelseskvotient for indvandrere ligger 27 procent under danskernes, og det har den gjort uændret siden første måling i 2011.

Det økonomiske opsving har dermed foreløbig ikke hjulpet de ikke-vestlige indvandrere ind på arbejdsmarkedet i et højere tempo end danskerne, som det skete op til finanskrisen i 2008.

Bedre ser det ud for målsætning nummer 2, nemlig at børn og unge af ikke-vestlige efterkommere får gode karakterer i skolen, får en ungdomsuddannelse eller en videgående uddannelse. På alle tre områder har de udenlandske børn og unge fra 2011 til 2013 forsigtigt nærmet sig niveauet for deres kammerater af dansk oprindelse.

Mål 3 er, at udlændinge får bedre danskkundskaber, men der har kun været meget små udsving i 2012 og 2013, som er de år, der er tal for.

Det fjerde mål er, at indvandreres ”medborgerskab” i det danske samfund skal øges. Det handler om, at udlændinge skal føle sig inkluderet og deltage aktivt i for eksempel foreningslivet. Her er der en lille fremgang at spore de seneste år.

Det samme gælder målsætningerne om, at unge indvandrere og efterkommere skal føle, at de selv bestemmer over deres liv, og at færre af dem skal være kriminelle.

Til gengæld er der stilstand med hensyn til, at der skal være færre udsatte boligområder, og at færre indvandrere skal føle sig diskriminerede.

Direkte tilbagegang er der for målsætningen om, at færre udlændinge med ikke-vestlig baggrund skal være på offentlig forsørgelse. En sammenligning af, hvordan det går med integrationen i hver af landets 98 kommuner kan i øvrigt findes på hjemmesiden www.integrationsbarometer.dk