Hvorfor blev denne mand terrorist?

Omar Abdel Hamid

Den formodede gerningsmand bag weekendens attentater Omar Abdel Hamid el-Hussein fotograferet af et overvågningskamera i et S-tog den 22. november 2013, hvor han stak en tilfældig togpassager ned. Foto: Politiet / Scanpix

Omar Abdel Hamid el-Hussein bragte terroren til København. Med i graven tager den 22-årige hemmeligheden om, hvordan han fik sine holdninger

Han fik alle muligheder for at få et godt liv i Danmark. Han gik i dansk skole, var talentfuld til sport og høstede topkarakterer på sit HF-studium. Man skulle tro, at vejen var banet for en lys fremtid for den unge mand. Alligevel blev det hadet og ondskaben i mennesket Omar Abdel Hamid el-Husseins formørkede sind, der vandt. For selvom flere kilder peger på, at han var stille og rolig - sågar sød og venlig - så rummede han også en anden side. Han hidsede sig let op, var opfarende og gik ikke af vejen for konfrontationer.

Tilbage står spørgsmålet derfor: Hvad skete der? For det var ikke en stille og rolig dreng, der natten til søndag spillede beruset og dinglede ned ad Krystalgade i det indre København for at komme tæt på sine ofre foran synagogen. Det var en beregnende og kynisk morder, der havde lagt en strategi for at skabe mest mulig død og ødelæggelse. Timer forinden havde han udvist samme egenskaber, da han hev et automatvåben frem foran Krudttønden på Østerbro og fyrede op mod 40 skud af. Resultat af hans ugerninger: to dræbte og fem sårede. Før han selv blev slået ihjel.

Omar Abdel Hamid el-Hussein er født i Danmark og voksede op i en kernefamilie med far, mor og en yngre søskende. Forældrene var flygtet fra Palæstina, og selvom de forsøgte, havde de svært ved at finde sig til rette i deres nye hjemland, lyder det fra kilder, som Kristeligt Dagblad har talt med. For deres søn gik det - i hvert fald på overfladen - nemmere. Han klarede sig overordentlig godt i skolen og læste videre på VUC i Hvidovre, hvor han læste HF og beskrives som en dygtig kursist. Og så havde han talent for at slå fra sig under ordnede forhold i den lokale thaibokseklub, Copenhagen Muay Thai på Østerbro i København, hvor han passede godt ind blandt de andre boksere:

”Han virkede ikke religiøs eller fundamentalistisk på nogen måde. Jeg har for eksempel aldrig set ham bede. Han drak øl ligesom alle de andre drenge og interesserede sig for piger og den slags. Omar var virkelig bare en sød, lidt stille dreng. Der må være noget, der har fået det til at slå klik for ham,” siger en kilde, der var tæt på ham i de år.

Til historien om den dygtige og stille dreng hører imidlertid også et billede af en temperamentsfuld ung mand, der var stærkt optaget af Israel- og Palæstinakonflikten. Let at antænde, når talen faldt på islam, og åben omkring sine stærkt antisemitiske holdninger. En tidligere klassekammerat har udtalt til Ekstra Bladet, at el-Hussein ”ikke var bange for at sige åbent, at han hadede jøder.”

Det er også kendt, at Omar Abdel Hamid el-Hussein havde et hashmisbrug, og flere af de kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, fortæller, at der gik rygter om, at el-Hussein havde pådraget sig en decideret hashpsykose. En personundersøgelse foretaget i forbindelse med det knivoverfald, Omar Abdel Hamid el-Hussein helt umotiveret begik mod en tilfældig togpassager i 2013, viser imidlertid, at Omar Abdel Hamid el-Hussein ikke viste tegn på psykisk sygdom.

Han blev dog aldrig mentalundersøgt, og Khaterah Parwani, der er talskvinde for Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination og jævnligt færdes i det miljø i Københavns Nordvestkvarter, hvor også Omar Abdel Hamid el-Hussein kom, fortæller, at han blev betragtet som utilregnelig og uden selvkontrol.

”Han forsøgte at blive optaget i Brotherhood (en Nørrebro-baseret indvandrerbande, red.), men de afviste ham, fordi de ikke syntes, de kunne stole på ham. Jeg kan ikke afvise, at det har fået ham til at søge andre fælleskaber funderet i en eller anden form for radikalisering. Men jeg har svært ved at forestille mig, at der er tale om etablerede religiøse grupper. Snarere enspændere,” siger Khaterah Parwani, der som ung selv var en del af det radikaliserede miljø og i dag blandt andet arbejder på gadeplan med at hjælpe unge ud af miljøet.

”Jeg tror, vi skal være forsigtige med at kalde el-Hussein radikal eller fundamentalist. De personer, jeg har talt med, og som kendte ham, fortæller, at han ikke var religiøs, men vred og uligevægtig,” siger Khaterah Parwani.

Omar Abdel Hamid el-Husseins liv sluttede søndag nat, da han blev dræbt af politiet. Dermed får vi aldrig hans egen forklaring på, hvad der fik ham til at åbne ild med et automatvåben mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro i lørdags. Vi kommer heller ikke til at høre ham fortælle, hvorfor han den følgende nat slingrede ned ad Krystalgade og skød på ny. To er dræbt af Omar Abdel Hamid el-Husseins kugler, og Danmark er forandret.