Den danske Venstre-regering besluttede i går - trods uenighed med de andre borgerlige partier - at acceptere, at Danmark sammen med resten af EU låner grækerne 52 milliarder kroner.
Det er et midlertidigt nødlån, hvoraf Danmark tegner sig for en milliard kroner. Det skal betales tilbage inden for tre måneder, og eurolandene dækker milliarden for Danmark, hvis noget skulle gå galt.
Økonomer har kaldt lånene utilstrækkelige, og flere mener, at man i stedet burde eftergive store dele af Grækenlands gæld.
Regeringens nidkære kurs stemmer imidlertid fint overens med den danske befolknings svage solidaritetsfølelse over for grækerne, mener lektor i filosofi og økonomi på Copenhagen Business School Ole Bjerg.
For vi føler generelt ikke, at vi skylder grækerne noget, tværtimod. Grækerne er i høj grad selv skyld i deres økonomiske uføre og har ikke gjort sig fortjent til den tilgivelse, der ligger i en eftergivelse af gælden.
”Den græske krise har synliggjort mange af de grundlæggende religiøse, moralske og kulturmæssige forskelle mellem Nord- og Sydeuropa, som vi ofte glemmer er der,” forklarer han.
De forskelle er Grækenland nu blevet billedet på.
”Skyld er et kernebegreb i protestantismen, mens det mere handler om syndsforladelse hos katolikkerne, og derfor provokerer det mange, at grækerne ikke i højere grad tager skylden for krisen på sig.
I stedet protesterer de over de krav, de nu mødes med, og det har aktiveret en grundfornemmelse hos mange af, at grækerne har det lidt for nemt og ansvarsløst.
De nyder livet lige lidt for meget, og det går imod en nordisk - og ikke mindst dansk - protestantisk etik om rettidig omhu og om at kunne svare enhver sit,” siger Ole Bjerg.
En international meningsmåling fra analyseinstituttet YouGov bekræftede for en uge siden det billede.
Sammenlignet med blandt andet Tyskland, Sverige, Frankrig og Finland er Danmark det land, hvor flest (68 procent) svarer, at den græske regering er urimelig, når den stiller krav om lettere gældsbetingelser. Blot 10 procent finder eurolandenes gældskrav for skrappe.
At det er sådan, kan virke paradoksalt. For Grækenland er langt fra enestående, når det handler om behovet for at få eftergivet gæld.
Professor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet påpeger, at det er helt almindeligt, at man nedskriver en del af gælden, når et land er ved at gå fallit.
Det skete et utal af gange i 1970'erne, da afrikanske og sydamerikanske lande kom i vanskeligheder. Desuden har EU-landene i høj grad et medansvar for grækernes situation.
”Jeg synes, der er en tvetungethed i diskussionen om Grækenland. Vi taler så meget om de mange penge, vi har smidt efter grækerne, men pengene er i høj grad gået til at frikøbe tyske og franske banker, der havde lånt penge til grækerne, fordi de kunne få en højere rente.
Da det gik galt, blev gældspuklen tørret af på skatteyderne. Hele den diskussion er delvis uretfærdig over for grækerne,” siger Jesper Jespersen.
Med hensyn til, at der skulle ligge en kulturel modsætning mellem grækere og nordeuropæere til grund for den alvorlige krise, er han tøvende.
”Men man begik en fejl i 1990'erne ved at tro, at landenes systemer, strukturer og kulturer var så ens, at det kunne berettige til en fælles valuta.
Man må bare sige, at ingen kan hamle op med den tyske arbejdsmoral og produktivitet, og det er Grækenland bare det første offer for.
Man var for optimistisk i 1990'erne, da man indførte euroen, og forskellene mellem landene har vist sig at være meget større, end man troede. Derfor har euroen trist nok svækket det europæiske samarbejde,” siger Jesper Jespersen.
Andre har i debatten påpeget det paradoksale i, at det netop er Tyskland, som er EU's hårdeste hund over for grækerne.
Tyskland blev jo selv hjulpet tilbage på fode efter Anden Verdenskrig af lande, der bestemt ikke skyldte dem noget. Den historieløshed blev allerede udstillet, da der stadig var tale om desorientering mere end en reel gældskrise, mener historiker og lektor på Saxo Instituttet på Københavns Universitet Mogens Pelt.
Dengang som nu fyldtes især tyske medier med historier om dovne og jamrende grækere i en meget hadefuld tone, som også har farvet den danske debat.
I det hele taget er danskernes mangel på forståelse over for grækerne præget af manglende viden og et fordrejet syn på landet, siger han.
Det er eksempelvis ikke den enkelte græker, der skylder penge. Det er staten. Grækernes personlige gæld er langt mindre end danskernes, så de har ikke blot levet uansvarligt.
Desuden har vi det med at overføre vores egen livsstil, når vi er på ferie i Grækenland, på grækerne generelt. Her er grækerne altid afslappede og lever i det, der for os er et paradis. Men de fleste grækeres hverdag er benhård, siger Mogens Pelt.
”Mine græske venner spørger mig bekymret, hvordan danskerne opfatter grækerne nu.
Der er helt klart en generel forfærdelse over, at krisen er i færd med at ødelægge de seneste års bestræbelser på at få Grækenland til at fremstå som et moderne, økonomisk ansvarligt land på linje med det gode selskab i EU. Og det synes jeg er lidt uretfærdigt.”
Politisk ordfører for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, er enig i, at tonen over for grækerne kan virke hård.
Men han forsvarer, at regeringen kun accepterer det midlertidige milliardlån til Grækenland, efter at de øvrige eurolande har garanteret Danmark mod tab.
”Solidariteten er ikke i højsædet. Noget, der frustrerer mange, er, at grækerne ikke har taget det synderlig seriøst at få løst deres problemer. Mange ting kunne forbedres, hvis de havde ordentlige systemer til opkrævning af skat og moms.
Det har de ikke, og derfor spørger mange danskere, hvorfor vi skal hæfte for det,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
Han mener dog, at vi skylder de unge, arbejdsløse i Grækenland en hjælpende hånd. Den skal ikke bestå i gældseftergivelse, men i at vi lærer dem at lave lige så effektive skattesystemer som vort eget.
I mange andre tilfælde eftergiver Danmark jo gæld, hvad enten det er til gældsplagede landmænd eller fattige, afrikanske udviklingslande. Så hvorfor ikke vise den samme overbærenhed over for Grækenland?
”Den overbærenhed må begynde med, at man fra græsk side erkender, at man har en udfordring.
Vi kan ikke hjælpe grækerne, hvis ikke de erkender, at de har ansvaret for at gennemføre reformer. De må selv gøre noget,” siger Venstres ordfører.