Hvornår må staten bruge et kærligt skub til at påvirke borgere?

Et kærligt skub i den rigtige retning er, hvad flere betegner den adfærdsregulerende teknik ”nudging” som. Den danske stat bruger nudging til at påvirke borgere til at tage sundhedsfremmende valg, men hvornår er det etisk forsvarligt at bruge metoden, og hvornår er det ikke? Det blev debatteret under et besøg af amerikansk nudging-ekspert

Det danske sundhedsvæsen benytter allerede nudging for at påvirke os til at tage valg, der sikrer vores helbred. Nudging virker, men hvornår er det etisk forsvarligt, at staten påvirker vores valg, og hvornår er det ikke?
Det danske sundhedsvæsen benytter allerede nudging for at påvirke os til at tage valg, der sikrer vores helbred. Nudging virker, men hvornår er det etisk forsvarligt, at staten påvirker vores valg, og hvornår er det ikke?.

En elefant skubber kærligt med sin snabel sin unge over vejen. Elefantungen har mulighed for at vælge at gå til højre eller venstre, men moderens skub får ungen til at gå lige ud, så den kommer sikkert over vejen. Det er billedet på begrebet ”nudging”, der dækker over, når menneskers adfærd bliver skubbet i en bestemt retning.

Og det danske sundhedsvæsen benytter allerede nudging for at påvirke os til at tage valg, der sikrer vores helbred. Nudging virker, men hvornår er det etisk forsvarligt, at staten påvirker vores valg, og hvornår er det ikke?

Spørgsmålet blev debatteret på Aalborg Universitet i København, da Det Etiske Råd havde inviteret den amerikanske professor Cass Sunstein til at gæste en debat om nudging og folkesundhed.

Den amerikanske professor er tidligere rådgiver for USA’s præsident Barack Obama og ses som en af ophavsmændene bag begrebet nudging. Også danske aktører på området var at finde i panelet, og en af dem var Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsen.

”Jeg vil være helt ærlig og sige det tydeligt: Vi bruger nudging,” sagde Søren Brostrøm under debatten.

Det er nemlig nudging, når der ved en flytning sendes et organdonation-kort ind ad brevsprækken sammen med sygesikringsbeviset med det formål at få borgere til at tage stilling, og også gerne sige ja, til organdonation.

Det er nudging, når Danmark med sit nationale børnevaccinationsprogram opfordrer borgere til at tilvælge vaccination. Og det er nudging, når kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år bliver tilbudt en mammografi, der skal være med til at sikre, at kræft bliver opdaget i et tidligt stadie. På de områder har staten vurdereret, at det er værd at gøre en ekstra indsats, og ifølge professor Cass Sunstein bør nudging kun bruges, når man er sikker på, at det er det værd.

”Den værdi, vi får ud af at bruge nudging, skal være høj nok til, at brugen kan retfærdiggøres,” forklarede Cass Sunstein om de etiske dilemmaer, der knytter sig til nudging.

Med andre ord er argumentet bag brugen af nudging det klassiske argument om, at målet helliger midlet. Men det var ikke alle blandt publikum, der deler overbevisningen om, at målet helliger midler, og nogle opfatter nudging som skadeligt og manipulerende. Hverken Cass Sunstein eller Søren Brostrøm ser noget problematisk i, at staten bruger nudging, så længe den er ærlig, og borgerne ved, at de udsættes for nudging.

Men det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal fortælle borgerne det, når der bruges nudging – og der har staten stadig en udfordring. Selvom Søren Brostrøm er fortaler for brugen af nudging, har han alligevel en etisk bekymring i forhold til proceduren med at sende organdonationkort ud med sygesikringsbeviset, der beder borgere om at tage stilling.

For staten ved nemlig, at de fleste siger ja til at blive organdonorer, og det er faktisk derfor, kortene bliver sendt ud, forklarer Søren Brostrøm. Men Cass Sunstein mener, at det handler om at vide, hvad ens borgere vil have og ikke vil have.

”Undersøgelser viser, at folk ikke vil have standardregler for opskrivning til organdonation, men de vil gerne tage et aktivt valg, og de vil gerne spørges, præcis som I gør i Danmark. Spørgsmålet er så, om det retfærdiggør, at regeringen sender kortet ud, og der mener jeg, at svaret er ja,” sagde Cass Sunstein.

Og danskerne har det generelt fint med nudging, men de er ikke meget for det kærlige skub, når det handler om rygning, forklarer professoren. Rygning er et af de sundhedsområder, hvor man har forsøgt at ændre folks vaner gennem nudging, men det er svært.

Cass Sunstein mener, at en måde, man kan bruge nudging i forhold til rygning, er ved at få læger til altid at spørge patienter ind til rygning og rygestop, også selvom patienten kommer ind med en forstuvet ankel.

For det er også nudging, når man planter en bestemt tanke eller idé igennem spørgsmål, og derfor er nudging også uundgåeligt, mener professoren. Et eksempel på en mere klassisk form for nudging inden for rygning er cigaretpakker. På pakkerne findes der i dag både tekst og skræmmebilleder, der fortæller, at rygning er skadeligt. Men forsøgene på at påvirke borgere til at vælge rygningen fra stopper ikke her. I sidste uge blev neutrale cigaretpakker indført i Irland, Storbritannien og Frankrig.

Med de neutrale pakker fjernes både logo, farver og skrifttyper fra pakkerne, der ellers er med til at karakterisere forskellige mærker som Camel, Prince eller Marlboro. Det betyder, at pakkerne ikke længere ser så attraktive ud, og håbet er, at det vil få flere til at holde sig væk fra cigaretterne. Og det rejser nye spørgsmål.

Hvor langt er stater villige til at gå for at påvirke borgere? En af Cass Sunsteins pointer er, at folk ønsker kunne vælge selv – også selvom det betyder, at de tager det valg, der på lang sigt er dårligst for dem selv. Professorens bud på, hvordan man håndterer de etiske dilemmaer ved nudging, er, at man kun skal bruge nudging, når man er sikker på, at der er flere fordele end ulemper, der skal være åbenhed omkring, hvornår og hvorfor der bruges nudging, og ingen må blive narret, kun skubbet.