Hårde oplevelser kan føre til positive forandringer

I modsætning til tidligere forestillinger viser ny forskning, at traumatiserende oplevelser som krig, alvorlig sygdom, vold og tab kan lede til positive livsforandringer for de mennesker, der gennemlever dem

Ny undersøgelse viser, at mænd i alderen 16-20 år, som overlevede koncentrationslejre og anden nazi-terror i det tysk besatte Polen, gennemsnitligt levede 18 måneder længere end jævnaldrende, der nåede at forlade Polen inden krigen.
Ny undersøgelse viser, at mænd i alderen 16-20 år, som overlevede koncentrationslejre og anden nazi-terror i det tysk besatte Polen, gennemsnitligt levede 18 måneder længere end jævnaldrende, der nåede at forlade Polen inden krigen. Foto: Celestino Arce Demotix Denmark.

Man skulle tro, at et ophold i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig ville svække kroppen og psyken i en sådan grad, at det forkortede et menneskes liv. Men sådan forholder det sig ikke. Tværtimod viser et helt nyt studie af over 55.000 polske jøder, at holocaust-overlevere levede markant længere end de jøder, der undgik lejre og ghettoer.

Den øgede livslængde forklarer forskerne med fænomenet posttraumatisk vækst at traumer kan føre til positive forandringer i et menneskes liv. Posttraumatisk vækst fjerner det entydige fokus på negative følger af eksempelvis alvorlig sygdom, vold og krig en slags videnskabelig dokumentation for det gamle mundheld om, at hvis det ikke slår dig ihjel, gør det dig stærkere.

LÆS OGSÅ: Dom: Holocaust-benægter skal besøge kz-lejr i Auschwitz

Posttraumatisk vækst handler om, at man efter voldsomme begivenheder kan opleve flere positive og optimistiske følelser, og at man oplever livet som mere meningsfyldt. Holocaust-overleverne har muligvis udviklet en særlig modstandskraft og et stærkt ønske om at holde sig i live. Vi ved i forvejen, at et positivt verdenssyn kan øge livslængden også i forbindelse med sygdom. Så selvom det er spekulativt, mener vi her at se en forbindelse mellem posttraumatisk vækst og livslængde, siger Avi Sagi-Schwartz, professor i psykologi ved Haifa Universitet i Israel.

Sammen med forskere fra Leiden Universitet i Holland har han stået bag forskningsresultaterne, som han først selv havde svært ved at tro på. Undersøgelsen viser, at mænd i alderen 16-20 år, som overlevede koncentrationslejre og anden nazi-terror i det tysk besatte Polen, gennemsnitligt levede 18 måneder længere end jævnaldrende, der nåede at forlade Polen inden krigen.

Væksten efter traumer kan komme til udtryk som eksempelvis større livsglæde, styrket tro på sig selv, oplevelsen af nye muligheder, tættere relationer til andre eller en spirituel vækkelse. Fænomenet er genstand for stigende interesse blandt forskere både internationalt og herhjemme:

Idéen er, at man eksempelvis i forbindelse med sygdom ikke bare bliver mærket, men også sætter gang i en personlig udviklingsproces, som den enkelte oplever som meningsfyldt, siger Ask Elklit, professor ved Videns-center for psykotraumatologi ved Syddansk Universitet.

Han er en af de få danskere, der har forsket i fænomenet blandt andet i forhold til voldtægtsofre og en gruppe unge, der havde oplevet et knivdrab i forbindelse med en gymnasiefest. I begge tilfælde havde en mindre andel oplevet positive forandringer efterfølgende. I sidste tilfælde eksempelvis øget sammenhold og fornyet værdi ved livet. Alligevel maner han til forsigtighed:

LÆS OGSÅ: Kræftpatienters familie holdes ude

Bagsiden er, at der opstår en forventning om, at traumer nødvendigvis fører til et blomstrende indre liv. Og det kan være en ekstra belastning for dem, der har det slemt, hvis det ikke sker for dem.

For nylig viste forskning fra Videnscenter for veteraner, at en tredjedel af de hjemvendte soldater fra Afghanistan oplevede posttraumatisk vækst i form af eksempelvis bedre relationer, større oplevelse af mening med tilværelsen og nye evner.

Også blandt danske kræftpatienter har man undersøgt fænomenet. Pernille Envold Bidstrup er psykolog ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og medforfatter til helt ny forskning i posttraumatisk vækst hos ældre kvinder, som havde overlevet brystkræft. Undersøgelsen viste, at sammenlignet med raske kvinder værdsatte kvinder efter brystkræft livet højere, og nogle oplevede en tættere tilknytning til andre mennesker. Jo mere alvorlig kræftsygdommen havde været, jo større var væksten.

De negative følelser, angst og depression er velundersøgte i forbindelse med kræftsygdom, og derfor var det interessant at se på, om nogen oplever positive muligheder efter at have overlevet kræft. Og der er faktisk nogen, der bruger det til at finde ud af, hvad der for dem er vigtigt i livet, og som oplever en ny værdi i deres liv, siger Pernille Envold Bidstrup, der understreger, at den nye viden ikke bør lægge et forventningspres på patienterne:

Ikke alle oplever en positiv forandring, siger hun.