Jul i Grækenland er langt mere end en billig rejse med Spies. Ved siden af plastic- juletræer, kunstig sne og kædedansene rundt om poolen gemmer der sig et hav af ægte græske juletraditioner.
Sankt Nicholas er kendt i Grækenland som sejlernes beskyttende helgen. Ifølge de græske traditioner er hans tøj og skæg gennemblødt af havvand, fordi han har kæmpet en brav kamp for at redde skibe fra at synke på det brusende hav.
Julemiddagene er ventet med længsel, da grækerne har fastet i 40 dage op til jul. Grise bliver slagtet, og ved bordene serveres der Christopsomo, som er Jesu brød.
Julemorgen begynder tidligt med messe i den græsk-ortodokse kirke. Efter messen spiser grækerne stegt kalkun med kastanjer, ris og en nøddekage kaldet kourambiethes. Til dessert får de baklava, som er en anden sød kage fyldt med mandler og kanel og derefter dyppet i citronsirup.
I mange græske hjem er det en tradition at have en bowle af træ med et stykke snor spændt ud langs kanten. Fra snoren hænger en kvist basilikum bundet om et trækors. For at holde basilikummen frisk er der efterladt en smule vand i bowlen. En gang om dagen dypper et familiemedlem korset og basilikummen i helligt vand og strinter derefter vandet ud i alle husets værelser. Dette ritual er møntet på at holde Kallikantzaroi væk fra huset. Kallilantzaroi er en særlig ond nisseart, som kun kommer frem ved juletid. Ifølge den græske tradition stammer disse væsener fra jordens indre og finder ind i husene gennem skorstenen. De kan finde på mange drilske gerninger blandt andet at slukke ilden, flette hestenes haler eller gøre mælken sur.
Den første januar er navnedagen for Aghios Vassilis eller Sankt Basil, som er grækernes svar på julemanden. Her udveksler børn og voksne gaver og udskifter alle kander i huset med med nyt Sankt Basil vand. Dog er det ikke længere alle græske børn, der må vente med deres julegaver til januar. Nogle græske familier er i løbet af de seneste par år begyndt at finde julemanden frem nogle dage tidligere.