Idéen med sommerhuset er ved at forsvinde

Sommerhusene ved Gudmindrup Lyng ved Sejerø

Det er ikke længere naturen, roen og det primitive liv, der lokker os i sommerhus. Det er derimod nogle gamle forestillinger om særlige sommerhusværdier, som nu er ved at forsvinde, konkluderer ny forskning. – Foto: . / Scanpix

Når vi tager i sommerhus, efterlader vi en lang række værdier og normer og tager nye til os, viser netop offentliggjort forskning. Men behovet for bekvemmelighed sniger sig i stigende grad med ud af byerne og er ved at ødelægge forestillingen om det andet liv

Næste gang, du tager i sommerhus, så overvej lige en ekstra gang, hvorfor du gør det. Hvad er det egentlig, sommerhuset kan give dig, som din normale bolig ikke kan? Er det mere ro? Nutidens sommerhusområder ligner stadig mere de parcelhuskvarterer, som langt de fleste sommerhusejere bor i til daglig, så forskellen er til at overse.

LÆS OGSÅ: Parcelhuset er på vej ind i det gode selskab

Er det muligheden for at være tættere på naturen? De fleste har i forvejen en have og bor ofte i et lige så naturskønt område, som deres sommerhus ligger i. Er det behovet for det simple liv? Dit sommerhus har formentlig alle de bekvemmeligheder, du også har normalt.

Så hvad er forskellen på de to boligformer? Og hvad betyder den? Det har to boligforskere undersøgt, og deres konklusioner afslører en særegen kultur omkring det, mange danskere betragter som deres andet liv livet i sommerhuset.

Men først en hurtig, historisk oversigt for at få lidt perspektiv på sagen:

Den danske sommerhustradition kan føres helt tilbage til 1800-tallet, hvor byens overklasse tog på badehoteller og pensionater for at indånde frisk luft, dyppe sig i havet og nyde naturen. Det første danske sommerhus blev dog ikke bygget før 1893 (i Hornbæk), og der skulle gå endnu 60-70 år, før husene begyndte at være hvermandseje endnu et skvulp fra velfærdsbølgen.

Siden har antallet stabiliseret sig, men husene har gennemgået omfattende moderniseringer i en grad, så det rent fysisk i dag kan være svært at se forskellen fra helårsboligerne. Meget af den oprindelige kultur omkring sommerhuslivet har dog overlevet.

Ikke mindst selve idéen om og følelsen af sommerhuset som noget andet er stadig drivkraften bag de lange bilkøer ud af byerne i sommermånederne, forklarer seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet:

Det er slående, hvor lidt omgivelserne i virkeligheden betyder, når vi tager i sommerhus. Husene er slet ikke det fysiske åndehul, de har været, vi tror det bare. Eller også bilder vi os selv det ind for at have en undskyldning for at leve og tænke anderledes end normalt.

Det afgørende for, at vi tager af sted, er på den måde tæt forbundet med de nedarvede, kulturelle forestillinger om de særlige sommerhusværdier. I interviewene fortæller folk om den særlige ro, mens larmen fra fly og havemaskiner er ved at overdøve dem. De fortæller om glæden ved at være tæt på vandet, selvom de faktisk sjældent udnytter nærheden. Eller om dyrelivet, som de værdsætter så højt uden rigtig at dyrke det.

Vores forhold til sommerhuslivet er fuld af paradokser, fordi det især bygger på traditioner, vi sjældent er særligt bevidste om, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Forskningen består af interview med 12 familier fordelt geografisk og socialt, som Kirsten Gram-Hanssen har gennemført sammen med sin kollega professor Claus Bech-Danielsen. I projektet indgår desuden en registerundersøgelse på alle sommerhuse samt en spørgeskemaundersøgelse. Det er dog særligt de interviewede, som sætter billeder på de sommerhusværdier og normer, de forlader hverdagen for at finde.

Det er eksempelvis kun i sommerhuset, man går ud på græsset i sin morgenkåbe. Det er kun her, gæsterne lige smører sig en frokostmad, hvis de er sultne. Eller man ser stort på rengøringen selv hvis der kommer gæster, som i øvrigt gerne må komme uanmeldt. Det hele er lidt mere uformelt og uforpligtende. Men samtidig intimt. Som en 12-årig dreng forklarer: Her føler man sig mere som en familie. Her er man mere sammen. Fordi derhjemme er min storesøster altid ude med vennerne, og mine forældre er altid på arbejde.

For andre er fraværet af hverdagen i sig selv afgørende. Der er ingen tændte computere, ingen konstant ringende telefoner, ikke de samme huslige pligter, der presser sig på. Eller som en yngre kvinde fortæller: Det væsentlige for os, det er at komme væk fra det, som der hele tiden lige er, som man lige kan gøre.

En mand i et krævende karrierejob griber friheden endnu mere konkret an: Han tager konsekvent uret af, når han ankommer.

I det hele taget er det et særligt, mentalt billede af et ganske særligt liv, som sommerhusejerne træder ind i. Og som de er påfaldende enige om, hvordan ser ud på tværs af alder, geografi og social status.

Selv dem, der til daglig bor lige så mere harmonisk og i pagt med naturen, som de gør i sommerhuset, hylder dette andet, de rejser på ferie til. Og pensionisterne, som ikke har et job eller kimende telefoner til daglig, gør det samme. Vores sommerhusværdier er ens: Det skal være simpelt, luftigt, afslappet og traditionsrigt uanset om det så faktisk er sådan eller ej, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Det store spørgsmål er, om de åbenlyse paradokser bliver ved med at overleve. Deres ilt er de fortællinger om sommerhuslivet, der overleveres fra generation til generation. Men det er nemt at forestille sig, at de fortællinger bliver stadig mere utydelige, fordi forskellen mellem den primære og den sekundære bolig bliver stadig mindre, mener Kirsten Gram-Hanssen. Og derfor bør vi spørge os selv, om vi har lyst til at opretholde en forskel mellem de to livsformer. Vil vi det, er vi nødt til at handle på det, siger hun:

I disse år bliver mange sommerhuse lavet om til helårsboliger. Eller kommer til at ligne helårsboliger. Der kommer stadig oftere gadebelysning på sommerhusvejene, som også bliver asfalterede. Haverne får mere præg af helårsbeboelse. Husene bliver mere komfortabelt indrettede. Idéen om, at der er en væsensforskel på de to boligformer forsvinder, og det er netop den idé, der gør, at vi nyder at være i sommerhusene og kan slappe af på en helt anden måde, end vi kan derhjemme.

Og så er der en anden bombe under sommerhuskulturen, påpeger hun. Også sommerhusfolket er blevet mere opmærksomme på ressourceforbruget og er begyndt at sætte solceller og varmepumper op. Men i takt med, at vi gerne vil have den samme bekvemmelighed i sommerhuset som derhjemme, er flere samtidig begyndt at have varme på hele året. Så ikke alene bliver de tiltænkte besparelser ædt op, det generelle ressourceforbrug i sommerhusene stiger så meget, at det kan blive et reelt problem i en nær fremtid, mener Kirsten Gram-Hanssen:

Der er en risiko for, at sommerhuset mister sin berettigelse både idémæssigt og økonomisk. Derfor synes jeg, vi har behov for en generel diskussion om, hvordan vi skal bruge dem i fremtiden.