De mange spinkle både med desperate flygtninge, der igen er begyndt at sejle, viser med al tydelighed, at idéen om, at Europa kan styre antallet af flygtninge, har spillet fallit. Sådan lyder vurderingen fra flere migrationseksperter og politikere.
Selvom både Bulgarien og Grækenland har opført hegn langs grænsen, lykkedes det alligevel 626.000 asylsøgere at komme til Europa i 2014 mod 432.000 året før. FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, skønner, at mindst 200.000 flygtninge krydsede Middelhavet sidste år. Heraf mistede mindst 3000 livet. Seniorforsker Hans Lucht fra Dansk Institut for Internationale Studier, der forsker i migration, betegner det europæiske asylsystem ”som i den grad udfordret” af de mange flygtninge fra Afrika, Mellemøsten og Syrien. Men samtidig er den seneste bådulykke en anledning til en fornyet europæisk debat.
”Lige nu er problemet at sørge for, at der ikke er flere, som drukner i Middelhavet. Trods alt virker det som om, at ulykken har skabt mere politisk manøvrerum for, at der kommer en større redningsaktion i Middelhavet. Det næste bliver, hvad der skal ske med de flygtninge, der kommer,” siger Hans Lucht.
Han henviser til, at et land som Italien ønsker en mere solidarisk fordeling af flygtninge, mens det ønske hidtil er blevet afvist af blandt andet Danmark.
”På den ene side er Europa presset af partier, der kræver en hård linje over for indvandrere. På den anden side har vi en europæisk historie og nogle værdier, der forpligter os moralsk til at gøre noget, når mennesker er i nød,” siger Hans Lucht.
Han peger på, at regeringslederne i EU, der mødes til krisetopmøde om udviklingen i morgen, torsdag, formentlig vil kunne enes om at genindføre et bedre beredskab, der kan redde flygtninge på havet.
”Hvis Libyen igen kunne blive et mere stabilt land, så kunne det tage meget af trykket. Man kunne komme ned på et niveau som tidligere, hvor 30.000-40.000 flygtninge rejste over Middelhavet hvert år. De mange afrikanske fattigdomsflygtninge arbejdede tidligere for en stor dels vedkommende i Libyen,” siger Hans Lucht.
Dansk Flygtningehjælps asylchef Eva Singer konstaterer, at det europæiske asylsystem på den ene side er brudt sammen, fordi Grækenland og Italien modtager langt flere flygtninge, end de har kapacitet til at huse og derfor sender en del af flygtningene videre.
På den anden side bliver europæiske lande som blandt andet Danmark ved med at sende asylsøgere tilbage til Italien og følger dermed den såkaldte Dublinforordning. Den giver mulighed for at sende flygtninge tilbage til det første ankomstland.
”Tidligere kunne man komme fra Tyrkiet til Europa over land. I dag er der sat hegn om grænserne. Fort Europa eksisterer som et ønske fra regeringernes side, men i praksis fungerer det ikke, fordi der er et så massivt pres af flygtninge,” siger Eva Singer.
På Christiansborg er både SF og Dansk Folkeparti enige i, at Dublinforordningen ikke fungerer.
SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, efterlyser fælles europæisk handling.
”Der er behov for, at man kan blive enige om at afsætte nogle penge til de lande, der gør noget for at løse problemerne,” siger Holger K. Nielsen.
Han erkender samtidig, at det vil blive vanskeligt at forpligte de enkelte europæiske lande til at tage et bestemt antal flygtninge.
Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, mener, at Europa skal gå helt nye veje og lade sig inspirere af Australien, der har indført australsk drevne flygtningelejre uden for landets grænser.