Idéhistoriker: Vi har gjort staten til en almægtig gud

Lektor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, Mikkel

Idéhistoriker Mikkel Thorup mener, at staten fra at tage kontrol over territorium, retsvæsen og voldsmonopol gradvis har udbredt sit råderum til religiøsiteten, familien - ja, selv vores egen krop. Når staten siger, vi skal iføre os cykelhjelm og ikke kan tåle tobaksrøg, så indretter vi os derefter. Foto: Kaare Viemose/BAM

Vi er nået til et punkt, hvor borgere ikke længere kan udfordre staten, og rent ideologisk er vi gået helt bort fra at overveje alternativer.
Mikkel Thorup, idéhistoriker

Gennem fire århundreder har staten udkonkurreret alle andre forestillinger om, hvordan vi kan indrette os, mener idéhistorikeren Mikkel Thorup

Engang var det ikke givet, at alt, hvad mennesker foretog sig, skulle reguleres af en statsmagt. Men i dag er de europæiske demokratier - og i særdeleshed den danske velfærdsstat - så gennemkontrolleret af staten, at den er blevet en almægtig gud.

Sådan lyder analysen fra idéhistorikeren Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, i bogen ”Statens idéhistorie”, som netop er udkommet.

Vurderingen er, at staten fra at tage kontrol over territorium, retsvæsen og voldsmonopol gradvis har udbredt sit råderum til religiøsiteten, familien - ja, selv vores egen krop. Når staten siger, vi skal iføre os cykelhjelm og ikke kan tåle tobaksrøg, så indretter vi os derefter.

”Vi er nået til et punkt, hvor borgere ikke længere kan udfordre staten, og rent ideologisk er vi gået helt bort fra at overveje alternativer,” siger Mikkel Thorup.

Hans bog tager afsæt i den engelske filosof Thomas Hobbes' værk ”Leviathan” fra 1651, som opstiller et ideal om staten som ”en dødelig gud”. Dødelig, fordi menneskene trods alt selv har indstiftet den og derfor kan bringe den til ophør igen. Den har en opkomst og en mulig afslutning.

Men ifølge Mikkel Thorup er der sket det, at staten er blevet så selvbevidst, at den i dag mere minder om en udødelig gud. En instans, som ikke behøver hente legitimitet udefra, men legitimerer sig selv. Og spørgsmålet er ifølge Thorup, i hvor høj grad befolkningen og de folkevalgte overhovedet formår at ændre statsapparatets kurs.

”Hobbes skrev ud fra et ønske om, at vi ikke stillede flere spørgsmål til statens berettigelse, fordi alternativet til en stat er kaos og ødelæggelse. Mit udgangspunkt er det modsatte. Staten har gjort meget godt for menneskene, ikke mindst i forhold til at begrænse vold ved at tage monopol på den. Men jeg synes, der er grund til at stille spørgsmål ved, hvordan vi har kunnet acceptere, at staten fik så meget magt over vores liv,” siger Mikkel Thorup.

Ole Thyssen er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS Handelshøjskolen i København og udgav sidste år bogen ”Statslegender”.

Han er et stykke ad vejen enig i, at statsmagten er gået videre i sin kontrol og overvågning af borgerne, end Thomas Hobbes i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig.

”Når vi i de seneste årtier har genoplivet tanken om nationalstaten, som forskere ellers troede var ved at være død og borte, skyldes det ønsket om velfærd. Velfærd er vores nøgleord for de områder, hvor vi er afhængige af staten, og eftersom staten er garant for velfærden, kan man sige, at staten er blevet gud for alle dem, der har gjort sig afhængige af velfærd,” siger Ole Thyssen.

Men dermed er der ifølge filosoffen også en begrænsning på, hvor altkontrollerende staten er. For eksempel foretager erhvervslivet sig mange ting, der ikke er underlagt statens styring, påpeger han.

”At sige, at staten er blevet en almægtig gud, mener jeg er at gå for langt. I min bog beskriver jeg det sådan, at vi er på vej mod en totalstat. Det vil sige en stat, som har en finger med i spillet overalt, men ikke en stat, der kan styre det hele,” pointerer Ole Thyssen, der samtidig mener, at nutidens magtfulde stat på mange afgørende punkter afviger fra George Orwells berømte Big Brother-stat fra romanen ”1984”:

”Det er vigtigt at forstå, at al den overvågning og kontrol, vi i dag er underlagt, ikke kun er påført os fra oven. For eksempel lægger mange helt frivilligt en masse personlige og følsomme oplysninger offentligt frem på Facebook. Det er i høj grad borgerne selv, der efterspørger overvågning og kontrol - og ud fra et ønske om velfærd accepterer vi kontrol,” siger han.