Ildsjæle ”bipper” fortiden

Museum Thy er i tæt samarbejde med de lokale ”metaldetektiver”. Det har resulteret i tusindvis af nye fund

Leif Petersen, der bor i Hunstrup ved Østerild, har været medlem af Thy-Mors Detektorforening siden 2005. Gennem de sidste 10 år har han jævnligt med sin metaldetektor taget ture på kryds og tværs over markerne i Thy. I 2008 fandt han et fint vikingetidssmykke, som ses på det andet foto sammen med den tatovering, Leif Petersen har fået lavet af smykket på sin overarm. En kopi af smykket blev overrakt dronning Margrethe, da hun i 2009 besøgte Museum Thy i Thisted.
Leif Petersen, der bor i Hunstrup ved Østerild, har været medlem af Thy-Mors Detektorforening siden 2005. Gennem de sidste 10 år har han jævnligt med sin metaldetektor taget ture på kryds og tværs over markerne i Thy. I 2008 fandt han et fint vikingetidssmykke, som ses på det andet foto sammen med den tatovering, Leif Petersen har fået lavet af smykket på sin overarm. En kopi af smykket blev overrakt dronning Margrethe, da hun i 2009 besøgte Museum Thy i Thisted. . Foto: Klaus Madsen/Museum Thy.

På afstand kan de ligne en flok sorte fugle, som søger føde på en mark, når de går der med deres apparater og spændt venter på et bip-signal, og dermed - måske - fangst fra fortiden.

Det er museumsleder Jytte Nielsen, der bruger billedet med de sorte fugle. Museum Thy i Thisted, hvor hun er leder, er et af de mange danske museer, som nyder godt af hundredvis af amatørarkæologers og ildsjæles jagt med metaldetektor efter spor af Danmarks fortid. Det er en hobby, der - hjulpet godt på vej af mediernes beretninger om spændende fund - har udviklet sig til lidt af en folkesport og en ren succeshistorie for museerne.

I Thy og Mors har lokale ”metaldetektiver” således i løbet af de seneste 10 år indleveret i tusindvis af nyfundne genstande fra fortiden til Museum Thy. Det er medlemmerne af den lille, aktive Thy-Mors Detektorforening, der med deres metaldetektorer har ”bippet” fortiden frem i dette nordvestlige hjørne af Danmark.

”I løbet af de 10 år har vi årligt fået mellem 200 og 400 genstande ind, som er fundet af medlemmer af foreningen,” fortæller museumsinspektør Charlotte Boje H. Andersen, og alt tyder på, at det vil fortsætte de kommende år, her som i det øvrige Danmark, hvor ”metaldetektiver” på skattejagt hjælper museerne.

Thy-Mors Detektorforening blev oprettet for 10 år siden af en gruppe lokale detektorfolk og museet. Antallet af medlemmer er begrænset til 35, da man ønsker at bevare en overskuelig forening, hvor medlemmerne kender hinanden. Foreningen har kontakt til en norsk venskabsklub, et venskab, museet også har gavn af. Viden og erfaringer udveksles på tværs af landegrænsen.

Museum Thy har siden oprettelsen haft et tæt samarbejde med foreningen, som dermed også indgår i et igangværende treårigt forskningsprojekt, hvor flere limfjordsmuseer samarbejder om detektorfund fra såvel den vestlige som den østlige del af Limfjorden. De mange fund fortæller om et aktivt handelsliv på lokalt plan, men også om Limfjordens centrale betydning for datidens skibstrafik i hele regionen. Ved at tage en smutvej gennem fjorden kunne man jo undgå det farlige farvand nord om Skagen. Denne trafik, på lokalt såvel som på regionalt plan, er nu, takket være metaldetektorfolkenes fund, blevet dokumenteret, så fjordens betydning i vikingetiden og århundrederne forud for alvor er kommet for dagen.

10-året for det tætte og velfungerende samarbejde mellem Thy-Mors Detektorforening og Museum Thy markeres med en udstilling på Museum Thy i Thisted frem til den 20. september med et udvalg af nogle af de mest inter-essante af detektorfundene. Mellem en tredjedel og halvdelen af dem har så stor en historisk og kulturel værdi, at de falder ind under reglerne for ”danefæ”.

I tilknytning til udstillingen er udgivet bogen ”Metaldetektiverne - Detektorfund fra Thy og Mors” (Museum Thy, 120 sider, 250 kroner). Her fortælles, illustreret med kort og fotos, om samarbejdet, og enkeltmedlemmer fortæller om deres mest spændende fund, der i tid rækker fra bronze- og jernalder til middelalderen. Altså en periode på over 3000 år, hvorfra ”metaldetektiverne” har fundet mønter, vægte, signeter, dele af våben med videre, foruden et bredt udvalg af smykker. Heriblandt korsformede hængesmykker og ”fibler” - det vil sige spænder og brocher - fra vikingetid og tidlig middelalder med kristne symboler, som blev båret som tegn på, at vedkommende var kristen og døbt.

Jytte Nielsen peger på, at museumsverdenen gennem detektorfolkene har fået kontakt med en helt ny gruppe ildsjæle, som ellers ikke falder inden for museernes typiske brugergruppe. Deres in-teresse for forhistorien ligger først og fremmest i selve processen med at finde de gode lokaliteter og fund: ”At resultaterne så bidrager til forståelsen af vor fælles kulturarv, er det helt enestående match mellem metaldetektiverne og museerne.”

Den bærbare metaldetektor blev opfundet i midten af 1920'erne og anvendes til eftersøgning af landminer, lokalisering af ledninger og installationer med videre. Anvendelsen af metaldetektorer i arkæologiens tjeneste betyder, at der nu også gøres nye fund på marker, selv om de har været opdyrket gennem århundreder, fortæller Charlotte Andersen. For med en metaldetektorsøgning kommer man under de opdyrkede kulturlag, under de 25 centimeter, hvor der har været pløjet.

Det er fundene, man har gjort i Øster Vandet i Thy, et eksempel på. Her kom Peter Jensen med sin metaldetektor en augustdag i 2008 på sporet af en krigergrav fra sidste del af det andet århundrede efter Kristi fødsel. Den lå uberørt af århundreders pløjning kun 50 centimeter under jordoverfladen og viste sig at rumme resterne af en fornem kriger, som var blevet begravet med et rigt udstyr, herunder et sværd i en træskede med beslag.

I nogle tilfælde, som med krigergraven i Øster Vandet, fører detektorfundene til, at et museum sætter en egentlig udgravning i værk.

”På et tidspunkt vil vi formentlig også foretage en udgravning i Hillerslev, hvor vi siden høst sidste år har modtaget over 200 detektorfund,” fortæller Charlotte Andersen. Hillerslev Sogn ligger midt i det nordlige Thy, og i oldtiden og middelalderen har man formentlig kunnet sejle til Hillerslev landsby, hvor der har været handelsplads og en kongeborg beskyttet af vådområder og volde. Detektorfundene fra området omfatter mønter fra vikingetid og især middelalder samt smykker, spænder og diverse metalgenstande.

Et andet godt fundsted for ”metaldetektiverne” har været området omkring Vestervig Kirke, som var et af de steder, foreningen først gik i gang med at undersøge. Fra 2005 og til nu har man her registreret 600 detektorfund, hvoraf de 200 er danefæ.

Foto: Klaus Madsen/Museum Thy
Foto: Klaus Madsen/Museum Thy
Foto: Klaus Madsen/Museum Thy