I 1922 modtog Niels Bohr Nobelprisen i fysik for sit arbejde med at undersøge atomer og beskrive de processer, som finder sted på dette mikroplan, kvantefysikken. I den samme periode blev der opnået indsigter i det uhyre, stadigt ekspanderende univers.
”Det var en stor videnskabelig forandring, men havde også en stor psykologisk indvirkning på, hvad det vil sige at være menneske. Nu skulle vi til at finde os en ny plads i en større verden og se os selv som beboere på en lille plet i universet og bygget af atomer,” forklarer Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet
Samtidig med dette fik vi radioen, som gjorde, at vi kunne hente verdens begivenheder ind i vores stue. I 1926 blev fjernsynsteknologien opfundet, og samme år blev Statsradiofonien etableret som en permanent institution i Danmark, som under ledelse af kammersanger Emil Holm fik stor betydning.
”For første gang havde vi fået et massemedie. Vi kunne sidde hjemme i dagligstuen og vende øret ud mod verden. Det er på en måde her, revolutionen sker. Senere udviklinger af fjernsyn, computere og internet kan ses som en videreførelse,” siger Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
Han tilføjer, at datidens beslutningstagere og mediefolk var helt bevidste om, hvor stærk en kraft et massemedie var. Dette var baggrunden for, at man kopierede det britiske public service-ideal om radio og tv som folkeoplysning.
En stærk kraft gemte sig også i atomerne. Det indså Niels Bohr, som bidrog både videnskabeligt og filosofisk:
”Niels Bohrs rolle er svær at overvurdere. Han samlede fysikere fra hele verden på sit institut på Københavns Universitet. Han var en kulturpersonlighed, som vakte den brede befolknings interesse for videnskab, og internationalt blev han en stærk fortaler for fred i en tid med atomvåben.”